SAMFUND. Antallet af folkepensionister steg betydeligt fra december 2023 til december 2024, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ved udgangen af 2024 var der 1.091.300 folkepensionister bosiddende i Danmark, hvilket er en stigning på 28.500 personer sammenlignet med året før.
Samtidig var der en markant stigning i antallet af folkepensionister, der også er aktive på arbejdsmarkedet. Hele 84.200 folkepensionister arbejdede som lønmodtagere ved udgangen af 2024 – en stigning på 16.000 personer siden december 2023.
Siden juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder blev fuldt indfaset, er antallet af folkepensionister i alt steget med 48.000.
I samme periode steg også antallet af førtidspensionister, især blandt yngre danskere. Fra januar til december 2024 voksede gruppen af førtidspensionister fra 239.000 til 245.000.
Særligt aldersgruppen under 40 år så en tydelig stigning. Antallet af unge under 40 år på førtidspension steg fra 36.600 til 39.100 i løbet af året. Set over en fireårig periode fra 2020 er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 procent – fra 10.900 til 14.000 personer. For de 30-39-årige var stigningen endnu mere markant med 37,7 procent – fra 18.300 til 25.100 personer.
Tallene viser også, at mænd udgør størstedelen af de yngre førtidspensionister. I december 2024 modtog 2,5 procent af mænd mellem 18 og 39 år førtidspension mod 2,1 procent af kvinderne i samme aldersgruppe. Dette er en stigning fra december 2021, hvor andelene var henholdsvis 2,1 procent for mænd og 1,7 procent for kvinder.
Modsat er kvinderne mere repræsenteret i de ældre aldersgrupper. Her modtog 10,6 procent af kvinderne og 8,0 procent af mændene mellem 40 og 69 år førtidspension.
Store regionale forskelle
Regionale forskelle er også markante, særligt når det gælder yngre førtidspensionister. I december 2024 var andelen af førtidspensionister blandt 18-39-årige højest i Lolland Kommune, hvor hele 7,9 procent modtog førtidspension. På anden- og tredjepladsen kom Odsherred og Bornholm Kommuner med henholdsvis 6,7 procent og 6,5 procent.
Til sammenligning lå andelen på blot 1,1 procent i hovedstadskommunerne. I øvrige storbykommuner var andelen 1,6 procent, mens provinsbykommunerne havde 2,9 procent, oplandskommunerne 3,1 procent, og landkommunerne 4,3 procent.
