13.4 C
Copenhagen
fredag 9. maj 2025

Politi varsler om farligt giftudslip i Assens

0

KRIMI. Fredag formiddag er der sket et alvorligt ammoniakudslip hos Assens Fjernvarme på Stejlebjergvej 4 i Assens by. Det giftige stof kan være farligt at indånde, og politiet har derfor slået alarm og udsendt en officiel beredskabsmeddelelse.

Ifølge Fyns Politi gælder advarslen især borgere, der opholder sig omkring Søndre Ringvej, Faaborgvej, Lerbjergvej og Saltoftevej i Assens. Her skal beboere og andre, der befinder sig i området, omgående søge indenfor.

I meddelelsen lyder det klart:

»Personer i det berørte område bør søge indendøre, lukke døre og vinduer og standse ventilationen. Personer i butikker i området bør forlade området.«

Risikerer vejrtrækningsproblemer

Politiet understreger, at ammoniakudslippet kan medføre vejrtrækningsproblemer og opfordrer derfor folk til at være opmærksomme på symptomer.

»Hvis man oplever mindre symptomer skal man søge egen læge. Hvis symptomerne forværres skal man kontakte 112,« advarer politiet.

Borgerne opfordres til at følge myndighedernes anvisninger nøje og samtidig begrænse kontakten til politi og alarmcentral til akutte tilfælde.

Fyns Politi beder også om hjælp til at advare folk, der måske ikke selv har fået beskeden endnu.

Politiet understreger, at der snarest vil blive udsendt yderligere information om situationen.

Gigantisk fup i Aftenshowet: Patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke bliver behandlet med medicin

Den 15. juli 2024 var der en patient i Aftenshowet i DR, der var glad for sin ADHD-diagnose og følte, at medicinen, hun tog, havde ændret hendes liv, og en psykiater, Anne Philipsen.

Det var en “åh, hvor er det godt altsammen”-forestilling uden nogen som helst kritik, men med adskillige fejlagtige udtalelser fra Philipsen. Hun sagde blandt andet:

  • Vi ved, at 5% af befolkningen har ADHD (Man kan have en bil eller en kat, men ingen har ADHD, det er blot et navn for visse symptomer, og den test, man bruger, er så ringe, at over en tredjedel af befolkningen kan få en sådan diagnose).
  • Du er født med ADHD og dør med ADHD; ingen vokser fra det, når de bliver voksne (Ret mange vokser fra det).
  • Hvis folk stopper med deres medicin, vil symptomerne vende tilbage (Børnepsykiater Lisbeth Kortegaard har stoppet med medicinen hos alle de ADHD-patienter, hun havde, og ikke en eneste fik det dårligere).

Desuden sagde Philipsen, at 80% af dem, der har ubehandlet ADHD, får en eller flere andre lidelser, f.eks. depression, som kan forårsage selvmord, angst, stress, OCD, misbrug af stoffer og alkohol, gambling og ulykker. Disse påstande er enten direkte forkerte eller tvivlsomme.

Det værste var, da Philipsen sagde, at en ”meget, meget fin dansk undersøgelse” havde vist, at patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke får medicin.

Da dette er yderst usandsynligt, og jeg ikke kunne finde nogen sådan undersøgelse, skrev jeg til klinikken, hvor Philipsen arbejder, og spurgte, hvor jeg kunne finde den. Hendes praksismanager svarede, at kilden var S. Kooij, Adult ADHD, Diagnostic Assessment and Treatment, 2022.

Jeg svarede, at det er en bog og spurgte, hvor den danske undersøgelse er publiceret. Jeg sendte to påmindelser, men Philipsen svarede ikke. Jeg sendte derfor en klage til DR, som den 23. september udsendte en rettelse:

‘Aftenshowet’: Fejl i oplysninger om ADHD

Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for udsagn i udsendelsen 15. juli i år.

Af DR-redaktør på ‘Aftenshowet’ Lasse Bjørch

I ‘Aftenshowet’ den 15. juli 2024 var et af emnerne ‘livet med ADHD’, hvor psykiater i studiet peger på at en ‘meget fin dansk undersøgelse’ konkluderer, at børn, der ikke får ADHD-medicin, lever fem år kortere end dem, der får medicin. Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for det præcise udsagn efterfølgende, hvorfor seeren er efterladt med et fejlagtigt indtryk.

Berigtigelse: Der er ikke dækning for at bringe et så utvetydig udsagn og/eller henvise til en dansk undersøgelse. Øvrige eksperter påpeger, at et svensk studie viser, at korrekt medicinering kan nedsætte risiko for præmatur død.

I studiet tages dog visse grundlæggende metodiske forbehold, der gør, at man ikke udelukkende kan konkludere at nedsættelsen af risiko for præmatur død sker på grund af medicinen. Studiet er foretaget på baggrund af 150.000 svenske patienter med ADHD i medicinsk behandling for sygdommen. Læs mere her. Studiet behandles også i ‘Ugeskrift for Læger her

Inden DR udsendte en rettelse, havde jeg advaret dem om, at den svenske undersøgelse er upålidelig:

Artiklen kan ikke engang tages til indtægt for, at man lever kortere med en ADHD-diagnose, hvis man ikke får ADHD-medicin. Dertil er metoderne alt for usikre. Det skal jeg ikke trætte dig med, blot nævne, at forfatterne selv gør opmærksom på det:

“Several limitations should be considered. First, due to the observational nature, these results cannot conclusively establish causal effects of ADHD medication treatment on mortality risk because unmeasured confounders, such as lifestyle factors, could contribute to the associations.”

På dansk: de to grupper er jo slet ikke sammenlignelige. Dem, der ikke får medicin, har en ringere prognose end dem, der gør, som lægen siger. Det er påvist i utallige undersøgelser, og de lever derfor længere. Det er en meget elementær fejlkilde, som avancerede statistiske metoder ikke kan korrigere for, selvom forfatterne prøvede ihærdigt.

“It is also crucial to recognize that the treatment for ADHD involves more than just taking medication; it often includes various aspects of care, including social engagement and support. These nonmedication components may also affect the treatment outcomes. Therefore, the observed lower mortality may not be entirely accounted for by the medication per se.” 

Man tager sig jo mere af dem, der får medicin, og kommer til kontrol hos lægen.

I Ugeskrift for Læger blev den svenske undersøgelse uretmæssigt rost af børne- og ungdomspsykiater Per Hove Thomsen, som er på medicinalindustriens lønningsliste og også mener, at depressionsmedicin beskytter børn mod selvmord, selvom de fordobler risikoen.

Thomsen hævdede, at ADHD-medicin effektivt reducerer kernesymptomer på ADHD og sænker risikoen for kriminalitet og involvering i trafikulykker, hvilket ikke er korrekt. Han mente endvidere, at ”Studiet har klinisk stor betydning, da vi ved, at compliance [indtagelse af medicinen] til medicinsk behandling blandt ADHD-patienter er lav. Studiet understreger nødvendigheden af veltilrettelagt psykoedukation og hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling.” 

Hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling? Det lyder næsten som tvang. Mange patienter tager ikke medicinen, fordi de ikke bryder sig om bivirkningerne. Og faktum er, at ADHD-medicin er skadelig på langt sigt. Løgnene i psykiatrien er overvældende, hvilket Aftenshowet illustrerede.

Belæggene for det, jeg har fremført, findes i form af referencer til den videnskabelige litteratur i mine bøger om psykiatri, hvoraf de to seneste kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk.

Rekordtidlig tørke truer Danmark

0

VEJRET. Foråret 2025 har været usædvanligt varmt og solrigt. Mens mange danskere nyder de mange solskinstimer, ser meteorologerne hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bekymrede på tørkeindekset, som allerede ligger på et markant højt niveau for årstiden.

I de seneste tre måneder har nedbørsmængderne været langt under normalen. Fra februar til april er der samlet set faldet mindre end 63 millimeter regn. Ifølge DMI er dette kun sket syv gange tidligere siden 1874.

Til sammenligning faldt der i april sidste år alene over 100 millimeter regn. Det betyder, at vandunderskuddet i jorden nu svarer til mere end en halv måneds normal nedbør – eller ca. 25 liter vand pr. kvadratmeter, som mangler i jordlagene.

Tørkeniveau historisk højt

Ifølge DMI’s tørkeindeks, der måler tørkeforholdene i jordens øverste lag på en skala fra 0 til 10, ligger tørkeniveauet i store dele af landet på mellem 5 og 8. Det højeste niveau ses lige nu på Lolland-Falster, Sydsjælland og Bornholm.

Landsgennemsnittet ligger på 7,0 – hele 2,5 point over normalen for årstiden. Det indikerer, at der allerede nu er en reel risiko for landsdækkende tørke i slutningen af maj. På Lolland-Falster er der allerede lokalt målt et niveau på 9, og DMI forventer, at lignende høje værdier snart breder sig til resten af Sydsjælland og Bornholm.

Det bekymrer Mikael Scharling, klimatolog hos DMI:

»Hvis vi skeler til sæsonprognosen for de kommende to måneder, der samlet set siger nedbør under det normale, samtidig med at det kan blive både varmt og solrigt i perioder, forventer vi generelt et højt tørkeniveau i perioden.«

Frygten for 2018-tørken

Mange husker måske den historiske tørke, der ramte Danmark hårdt i sommeren 2018. Her oplevede landet udbredt tørke med store konsekvenser for landbruget, naturen og vandstanden i søer og åer. Nu melder spørgsmålet sig: Kan vi stå over for en lignende situation i år?

Mikael Scharling maner dog til forsigtighed i forhold til at sammenligne situationen direkte med tørken i 2018:

»Det er endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt tørken kan udvikle sig lige så ekstremt som i 2018, da tørken dengang først for alvor slog igennem i juli. Umiddelbart er der noget nedbør at finde i sæsonprognosen for både juni og juli, så jeg tvivler på, at vi kommer til at se en gentagelse af 2018-tørken,« forklarer han.

Alligevel understreger DMI, at den aktuelle tørkesituation er alvorlig og kan give mærkbare konsekvenser for afgrøderne i landbruget, hvis vejrudviklingen fortsætter på samme måde. Når vandmagasinerne i jorden tømmes tidligt på året, kan afgrødernes rodnet nemlig få svært ved at udvikle sig optimalt. Det gør planterne sårbare, og hvis tørken fortsætter, kan landbruget lide betydelige tab.

Ifølge Seges Innovation er netop foråret kritisk for afgrøderne, da planter i vækstperioden er særligt afhængige af en god vandforsyning. Desuden øger længere tørkeperioder risikoen for naturbrande og kan skade sårbare naturområder.

DMI vil fortsat overvåge tørkesituationen tæt.

Husk det nu: Sirenerne testes i dag klokken 12

0

BEREDSKAB. Det er igen blevet tid til den årlige sirenetest. I dag klokken 12.00 vil de kendte sirener lyde over hele landet, og samtidig tester Beredskabsstyrelsen sammen med Rigspolitiet det digitale varslingssystem på mobiltelefonerne, S!RENEN.

Sirenerne vil lyde med signalet »gå inden døre« – en stigende og faldende tone i intervaller af cirka 9 sekunder, gentaget flere gange. Testen afsluttes med signalet »faren er forbi«, som er én lang ensartet tone.

På det sociale medie X oplyser Beredskabsstyrelsen onsdag morgen:

»I dag kl. 12 tester vi Danmarks varslingssystemer sammen med Rigspolitiet. De fysiske sirener lyder udenfor, mens vi også tester S!RENEN på mobilen.«

Formålet med testen er at sikre, at sirenerne virker korrekt, og at borgerne kender lyden og ved, hvordan de skal reagere i en alvorlig situation.

Beredskabsstyrelsen understregede allerede i går, at testen er vigtig, selvom der ikke er nogen fare:

»Det er kun en test – men den er vigtig for at sikre, at vi kan advare alle, når det er alvor.«

Varslingen via mobiltelefonen, kaldet S!RENEN, er supplerende til de fysiske sirener, og den skal sikre, at også borgere uden for sirenernes rækkevidde får besked i en nødsituation.

Sirenerne testes hvert år den første onsdag i maj – næste test er onsdag den 6. maj 2026.

Vil skabe Fyns stærkeste bank

0

BUSINESS. Bestyrelserne i Fynske Bank og Nordfyns Bank har i dag offentliggjort, at de ønsker en ligeværdig fusion mellem de to banker. Målet med fusionen er at skabe Fyns stærkeste og mest attraktive bank, til gavn for medarbejdere, kunder, aktionærer og lokalsamfund på hele Fyn.

Fusionen skal formelt godkendes af aktionærerne i begge banker samt af Finanstilsynet og konkurrencemyndighederne. Generalforsamlingerne ventes at finde sted i juni 2025.

Den fusionerede bank vil fortsætte under navnet Fynske Bank, som også bliver navnet på den nye konstellation.

Fra venstre: Henning Dam, adm. direktør i Fynske Bank, Peter Cederfeld de Simonsen, bestyrelsesformand, Fynske Bank, Per Maegaard, bestyrelsesformand, Nordfyns Bank, Holger Bruun, adm. direktør, Nordfyns Bank.

Øget styrke og bredere tilbud til kunderne

De to banker understreger i en fælles udtalelse, at en fusion vil give større finansiel styrke, et robust udbyttepotentiale samt flere specialiserede kompetencer til gavn for kunderne:

»Begge banker er sunde og veldrevne og bygger på matchende værdier med Fyn i fokus. Men sammen står vi stærkere, og der er betydelige fordele og synergier ved en fusion for vores medarbejdere, vores kunder, vores aktionærer og i bredere forstand for Fyn og de lokalsamfund, vi er en aktiv medspiller i,« lyder det fra bestyrelsesformændene Peter Cederfeld de Simonsen fra Fynske Bank og Per Maegaard fra Nordfyns Bank.

Fusionen forventes ifølge bankerne at give årlige synergier på cirka 68 mio. kroner før skat, blandt andet gennem besparelser på IT og naturlig personaleafgang.

Fortsat lokal tilstedeværelse og medarbejdertryghed

Den nye bank vil råde over i alt 19 filialer, og alle filialer fastholdes i første omgang, også i byer med flere filialer som Odense og Middelfart.

Hovedsædet for den fusionerede bank bliver i første omgang Nordfyns Banks nuværende adresse på Dannebrogsgade i Odense. Parterne vil dog efterfølgede arbejde på at finde et nyt, samlet hovedsæde. Indtil videre bevares også Fynske Banks afdeling i Cortex Park i Odense, der omfatter bankens Kunde- og Kompetencecenter samt en række stabsfunktioner.

Alle medarbejdere fra begge banker fortsætter i den nye bank på uændrede vilkår, hvilket betyder, at banken får ca. 350 medarbejdere samlet set.

»Vi har plads til og brug for alle vores medarbejdere i den nye konstellation. Sammen kommer vi til at råde over flere kompetencer og specialer, så vi kan tilbyde de finansielle løsninger og services, både privat- og erhvervskunder efterspørger,« understreger bestyrelsesformændene.

Ny direktion og bestyrelsessammensætning

Den kommende direktion vil bestå af Henning Dam, nuværende administrerende direktør i Fynske Bank, der fortsætter som administrerende direktør, mens Holger Bruun, nuværende administrerende direktør i Nordfyns Bank, vil indgå som bankdirektør.

Bestyrelsen kommer, ud over medarbejderrepræsentanter, til at bestå af fire medlemmer fra Fynske Bank og to fra Nordfyns Bank. Peter Cederfeld de Simonsen vil fungere som formand, mens Per Maegaard indtager næstformandsposten.

Omfang og fremtidsperspektiver

Den fusionerede bank vil få et samlet forretningsomfang på ca. 28,7 mia. kroner, baseret på udlån, garantier, indlån og kundedepoter (2024-tal).

Banken vil desuden fortsætte med at støtte idræts- og kulturlivet i lokalområderne gennem årlige donationer fra Fonden for Fynske Bank.

Fakta om fusionen:

  • Fusionsform: Ligeværdig fusion med Fynske Bank som fortsættende bank.
  • Samlet antal filialer: 19 filialer på Fyn og i Østjylland.
  • Medarbejdere: Cirka 350 medarbejdere samlet set.
  • Synergier: Ca. 68 mio. kroner årligt før skat forventes realiseret.
  • Hovedsæde: Midlertidigt i Nordfyns Banks hovedsæde på Dannebrogsgade i Odense.
  • Godkendelser: Fusionen skal godkendes på ekstraordinære generalforsamlinger samt af Finanstilsynet og Konkurrencemyndighederne.

Nyt PFAS-fund i jakker bekræfter behov for dansk forbud

0

BUSINESS. En ny undersøgelse offentliggjort af Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at 13 ud af 17 jakker købt på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon indeholder PFAS. Det høje antal er endnu et bevis på, at der er en betydelig risiko forbundet med at handle hos sælgere uden for EU.

Undersøgelsen understreger samtidig behovet for det danske forbud mod PFAS i tøj og sko, som regeringen allerede har besluttet at indføre. PFAS er umulige at se med det blotte øje, men spredes let i miljøet. Stofferne ophober sig i kroppen og kan føre til alvorlige helbredsproblemer som dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget risiko for kræft.

For 12 af de 13 PFAS-holdige jakker købt på Amazon, Shein og Temu gælder det, at PFAS-koncentrationerne overskrider de grænseværdier, der i dag gælder i EU.

Miljøminister Magnus Heunicke er stærkt bekymret over resultaterne:

»Det er skræmmende, at der er PFAS-stoffer i 76 procent af de jakker, danskerne kan købe på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon, og at der i de fleste tilfælde er tale om PFAS-koncentrationer, der er ulovlige i EU. PFAS er et problem for vores sundhed og vores miljø, og vi skal gøre, hvad vi kan for at stoppe brugen af det. Både for den enkelte forbruger og for vores fælles miljøs skyld,« siger Magnus Heunicke.

I den samme undersøgelse fremgår det, at Forbrugerrådet Tænk Kemi kun fandt PFAS i én ud af ni jakker købt i danske butikker. Denne jakke overholder på nuværende tidspunkt lovgivningen, fordi PFAS stadig er tilladt i tøj. Men fra 1. juli 2026 vil det danske forbud mod PFAS i tøj træde i kraft, hvorefter jakken ikke længere må importeres eller sælges i Danmark. Dog gives der mulighed for salg fra lager frem til 1. januar 2027.

Magnus Heunicke kalder situationen på online markedspladserne “det vilde vesten”:

»Det er det vilde vesten for forbrugerne med markedspladser som Temu, Shein og Wish, og der er alt for mange eksempler på, at produkterne ikke overholder EU-lovgivningen. I værste fald er produkterne farlige for forbrugerne, så jeg vil opfordre alle til at holde sig fra markedspladser med sælgere fra lande, der er placeret uden for EU. Samtidig bekræfter undersøgelsen, at det forbud, som vi har på vej, er en absolut nødvendighed,« fastslår miljøministeren.

I nær fremtid underskriver ministeren en ny bekendtgørelse, der fra 1. juli 2026 forbyder salg og import af tøj, fodtøj og imprægneringsmidler med PFAS. Forbuddet vil gælde både fysiske butikker og onlinehandel, uanset hvor sælgeren befinder sig. Kontrolmyndighederne vil håndhæve reglerne, og det bliver derfor også ulovligt for privatpersoner at importere produkter med PFAS gennem online markedspladser.

Danmark presser på for et samlet EU-forbud

Danmark er gået foran og har sammen med fire andre EU-lande fremsat et forslag til EU’s Kemikalieagentur om et omfattende forbud mod alle PFAS-stoffer. Forslaget er det hidtil mest omfattende forslag om begrænsning af kemikalier i EU’s historie, og Kemikalieagenturet arbejder nu på en færdig anbefaling til EU-Kommissionen.

Fakta om PFAS:

  • PFAS er en samlebetegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.
  • De har været brugt i industrien i over 50 år og er stadig udbredte i mange produkter, bl.a. i tøj, sko, elektronik og maling.
  • Stofferne er vand- og fedtafvisende, men ophobes samtidig i miljøet, dyr og mennesker.
  • PFAS kan forårsage dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget kræftrisiko.

Et enigt Folketing har allerede vedtaget den første nationale handlingsplan mod PFAS, som løber frem til og med 2027, og afsat 404 mio. kroner til kampen mod PFAS i perioden 2024-2027. Efter 2027 skal indsatsen mod PFAS-forurening evalueres og videreføres.

Mere diplomati, mindre propaganda

0

LEDER. Vi har netop markeret 80 år for befrielsen af Danmark efter den tyske besættelse. Det er nu en generation siden. Selvom Danmark ikke kom i krig, mærkede vi konsekvenserne af den anden verdenskrig, om end det var meget lidt i forhold til resten af Europa. I vores tid er alliancen med USA under angreb. Men det mest bemærkelsesværdige er, at der er så få, der forholder sig til den realitet, at ingen lande kan nedkæmpe Rusland, med mindre det sker i en atomkrig.

Sovjetunionen ragede halvdelen af Europa til sig efter anden verdenskrig. Den Røde Hær “befriede” lande i den østlige del af Europa og indsatte dukkeregeringer med kommunister, der var skolet i Moskva. Disse regimer blev forhadte i deres respektive lande, ikke mindst på grund af den voldsomme undertrykkelse af frihed og retten til selvbestemmelse. Men det var først i begyndelsen af 1990’erne, at østblokken kollapsede under sin egen vægt af virkelighedsflugt.

Diskussionen om, hvad der skulle ske med verdensordenen efter den kommunistiske verdensrevolution led nederlag, var mere akademisk. De fleste enedes om, at nu var USA den eneste tilbageværende supermagt. Et nyt Rusland så dagens lys. Men minderne om at være en global supermagt beholdte man. De færreste europæere aner i det hele taget ikke, hvordan verden ser ud for en gennemsnitlig russer. Bedre bliver det ikke af, at Europas elite i 2022 besluttede sig for at censurere russiske nyheder. Man mente at vide, hvad befolkningerne i Europa kunne tåle at tage stilling til. Og nu kæmper man en indædt kamp mod protestbevægelser i flere store europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Italien, Rumænien, Ungarn og Holland.

En af de største problemer med den førte politik er, at man har afviklet diplomati. Diplomati er kunsten og praksissen i at føre forhandlinger og opretholde relationer mellem nationer, typisk gennem diplomater som ambassadører. Det indebærer at fremme fred, handel og kulturel udveksling, ofte gennem taktfuld kommunikation og konfliktløsning. Men sådan har den ledende klasse blandt de europæiske stater ikke set det. For selvom det netop er under konflikter, at man især skal bruge diplomatiske metoder, så har man stort set kun haft en retning. Det er propaganda overfor egne befolkninger, ofte uden nævneværdig realisme.

Men det har ikke ændret på virkeligheden i Ukraine. Ruslands angreb på Ukraine, der har et betydeligt russisk mindretal, har været en enorm drivkraft i oprustningen, der nu præger den politiske hverdag. Selvom den russiske præsident er diktator, så giver det absolut ingen mening, at man ikke har været villig til at arbejde med diplomati, som man ellers praktiserede under hele den kolde krig. Logikken var dengang, at man ikke kunne vinde en atomkrig. Derfor måtte man bruge andre midler. Kort sagt forsøgte man at holde det sovjetiske styre i skak.

I mellemtiden har den nye amerikanske regering andre planer end europæerne. Her ser man Kina som den reelle fjende. Det kommunistiske styre i Kina har siden begyndelsen af 1990’erne udkonkurreret både USA og Europa. Det er sket ved at producere varer uden den demokratiske ballast, der præger vesten. Borgerne i Kina må lide den tort, at deres rettigheder er få, samtidig med, at de ikke har nogen indflydelse på ledelsen af deres land. Alle kinesiske virksomheder skal have en repræsentant fra det kommunistiske parti siddende på stedet. Dette burde i sig selv være betænkeligt for demokratiske samarbejdspartnere. Men den kapitalistiske logik har været, at varerne blev billigere, uanset om kineserne måtte lever på den ene eller anden måde.

Når vi således markerer befrielsen af Danmark, er det relevant at se på, hvordan vi selv handler. Vi køber massivt ind hos kineserne, og vi smider så meget væk, hvert år, at det er belastende for miljøet. Alene derfor burde der være fokus på diplomatiske metoder, både i forhold til Kina, Rusland og USA. Danmark er et meget lille land. Vi er afhængige af vores diplomatiske evner i en stor verden. Derfor bør danske politikere skrue ned for propagandaen og op for diplomatiet.

Energi Fyn genvælger formandskabet

0

BUSINESS. Energi Fyns bestyrelse har på et konstituerende møde torsdag genvalgt Søren Thorsager som bestyrelsesformand og Ulrikka Brændgaard Nissen som næstformand. De to skal dermed fortsætte i spidsen for energikoncernen de næste to år.

Det oplyser Energi Fyn fredag formiddag.

Genvalget af formandskabet gælder både Energi Fyn a.m.b.a. og Energi Fyn Holding A/S. Forud for dette møde holdt Energi Fyn onsdag den 30. april sit ordinære repræsentantskabsmøde, hvor sammensætningen af den kommende bestyrelse blev fastlagt.

Her blev Marie-Louise Uglebjerg Hansen og Bjarne Toftlund genvalgt til bestyrelsen, mens Jørgen Graulund Jørgensen og Christina Elisabeth Wanscher er nye ansigter, som for første gang indtræder i bestyrelsen. De vælges alle for en periode på fire år. Line Faxøe Enghave Lauridsen og Morten Weber blev valgt som suppleanter.

Bestyrelsen for Energi Fyn a.m.b.a. består dermed af Søren Thorsager (formand), Ulrikka Brændgaard Nissen (næstformand), Louise Andersen, Marie-Louise Uglebjerg Hansen, Bjarne Toftlund, Jørgen Graulund Jørgensen og Christina Elisabeth Wanscher.

I Energi Fyn Holding A/S sidder desuden fire medarbejdervalgte repræsentanter: Kenneth Lohmann Hansen, Kenneth Christiansen, Rasmus Jensen og Mads Nørgaard Mikkelsen.

Bestyrelsesformand Søren Thorsager udtrykker stor tilfredshed med genvalget og ser frem til samarbejdet med både nye og nuværende bestyrelsesmedlemmer.

»Jeg er meget glad for, at en enig bestyrelse igen har peget på mig som bestyrelsesformand. Vi har en yderst kompetent og mangfoldig bestyrelse, som vi nu også kan byde Jørgen Graulund Jørgensen og Christina Elisabeth Wanscher velkommen til. Jeg ser meget frem til samarbejdet i bestyrelsen og til at fortsætte den fastlagte kurs og dermed fortsat sikre Energi Fyns udvikling, så vi også fremover kan være en attraktiv og økonomisk robust energikoncern til glæde og gavn for Fyn, vores andelshavere, kunder og medarbejdere,« udtaler Søren Thorsager.

Energi Fyn er en af Fyns største virksomheder og leverer blandt andet strøm og internet til tusindvis af fynske husstande og virksomheder. Bestyrelsen har som opgave at sikre en fortsat sund økonomi og udvikling af selskabet, som ejes af andelshaverne på Fyn.

Drop pengesommerfuglene: Det kan koste konfirmanden dyrt

0

FORBRUGER. Konfirmationssæsonen er over os, og det betyder højsæson for pengegaver til landets unge. Sedlerne bliver ofte pakket kreativt ind – formet som sommerfugle, hjerter eller andre fantasifulde figurer. Men dét, der skulle være en flot overraskelse, kan ende som en besværlig hovedpine for konfirmanden.

Sådan lyder den kontante advarsel fra Sparekassen Kronjylland, som nu går ud med en klar opfordring til de kreative gavegivere.

»Der er ingen tvivl om, at foldede pengesedler i gave kan være flotte, men krøllede eller bukkede sedler kan gøre det svært for konfirmanden bagefter at sætte dem ind på sin bankkonto. Det samme gælder sedler med lim eller tape på. Sagen er, at i dag bruger de fleste en pengeautomat, når de sætter kontanter ind på deres konto, og er sedlerne for krøllede, har automaten svært ved at modtage dem,« lyder det fra kunderådgiver Tobias Frej Noesgaard.

Flere ture – større risiko

Når pengesedlerne ikke kan sættes direkte ind i automaten, betyder det nemlig, at de unge skal forbi banken flere gange. Men det er ikke det eneste problem. Der findes også et loft for, hvor meget en konfirmand kan indsætte ad gangen, forklarer rådgiveren videre:

»Hvor meget, man kan indbetale om måneden, kan variere fra bank til bank. Men for eksempel kan vores kunder indsætte op til 15.000 kroner pr. løbende 30 dage i landets KONTANTEN-automater. For mange konfirmander er det loft rigeligt, men for andre gør det, at de skal afsted ad flere omgange.«

Derfor anbefaler rådgiveren i stedet at give pengegaver via en digital løsning, som i dag er blevet både lettere og mere sikker.

»En almindelig bankoverførsel er både nem og mere sikker, da pengene bliver sat direkte ind på den unges konto. Man kan for eksempel også lave en overførsel med MobilePay, hvis konfirmanden er fyldt 13 år,« forklarer han og tilføjer:

»Der kan man stadig sende en personlig hilsen med – og man kan også tidsindstille den.«

Forældrene skal holde fingrene væk

En anden vigtig ting at være opmærksom på er, at selvom konfirmanden er ung, har forældrene ikke automatisk ret til at styre de penge, der gives i gave.

»Mange tror fejlagtigt, at forældrene har ret til at bestemme over børnenes penge. Men det har de faktisk ikke, når der er tale om gaver, som bliver givet til fri rådighed og altså uden nogen nærmere bestemmelse. Det slår Værgemålslovens § 42 fast,« forklarer Tobias Frej Noesgaard.

Han understreger dog samtidig, at det stadig er fornuftigt, at forældre rådgiver de unge lidt, så pengene ikke forsvinder på impulskøb eller ting, der ikke holder værdien.

Sådan undgår du bøvl med konfirmandens gave

  • Undgå at folde pengesedlerne, så automaten tager imod dem
  • Vær opmærksom på loftet for, hvor mange penge automaten kan modtage
  • Overvej digitale løsninger som bankoverførsel eller MobilePay
  • Husk, konfirmanden bestemmer selv over pengegaver til fri brug

Tandlæger slår alarm: Patienter har ikke råd til behandling

0

SUNDHED. Flere og flere danskere går hjem fra tandlægen uden den behandling, de har brug for. Ikke fordi de ikke ønsker den, men simpelthen fordi privatøkonomien ikke kan bære prisen.

Det oplyser Tandlægeforeningen onsdag i en pressemeddelelse på baggrund af en ny undersøgelse blandt 260 tandlægeklinikker.

På landsplan oplever hele 72 procent af tandlægerne, at patienter ugentligt eller oftere siger nej til nødvendig behandling på grund af økonomien. I Region Syddanmark er tallet 69 procent.

Hos Tandlægeforeningen er formand Torben Schønwaldt dybt bekymret over udviklingen. Han kalder tallene for »stærkt bekymrende« og peger på den stigende ulighed i sundhedsvæsenet.

»Det er stærkt bekymrende, at patienter må sige nej til nødvendig tandbehandling. Tænk, hvis 70 procent af de praktiserende læger oplevede, at deres patienter vendte om i døren af økonomiske årsager. Det scenarie er utænkeligt i en dansk kontekst, hvor du ikke skal betale hos lægen. Men sidder sygdommen i munden, så skal du selv betale,« siger Torben Schønwaldt.

Risikerer alvorlige tandproblemer

Ifølge tal fra Danske Regioner og Danmarks Statistik går hver tredje dansker i forvejen ikke regelmæssigt til tandlægen, og kombineret med at flere takker nej til behandling, kan det give alvorlige konsekvenser, forklarer formanden.

– Tandsygdom og infektion i munden kan få frit løb og udvikle sig til større tandproblemer, hvis der går for lang tid mellem tandlægebesøgene. Når patienter rent faktisk dukker op, men alligevel ikke kan betale, så er der altså tale om rigtig mange mennesker, der ikke får den behandling, de har brug for, påpeger han.

Politikerne må træde til

Problemet rammer især pensionister, lavindkomstgrupper, kronisk syge og socialt udsatte hårdt, og ifølge Tandlægeforeningen er der opstået et A- og B-hold inden for dansk tandsundhed.

Derfor opfordrer Torben Schønwaldt nu politikerne til at reagere og øge tilskuddet til tandlægebesøg:

– Jeg håber, at politikerne både vil se på den samlede økonomiske ramme og på egenbetalingen i forbindelse med forhandlingerne om en ny aftale for voksentandplejen. Der er brug for et markant løft, hvis vi fortsat skal have en høj tandsundhed i Danmark, understreger formanden.

Ifølge undersøgelsen fra Tandlægeforeningen er problemet størst i Region Midtjylland, mens Region Syddanmark placerer sig tæt på landsgennemsnittet med 69 procent af tandlægerne, som jævnligt oplever, at patienterne siger nej til nødvendig behandling af økonomiske årsager.