4.7 C
Copenhagen
onsdag 8. januar 2025

Minister lytter til kritik og skærper lov mod forældrefremmedgørelse

0

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har efter omfattende kritik valgt at ændre et lovforslag, der skal styrke barnets ret til begge forældre i familier med konfliktfyldte samlivsbrud. Lovforslaget, som forventes vedtaget inden jul, skærpes nu, så det tydeligere understreger, at forældrefremmedgørelse og samværschikane kan få alvorlige konsekvenser.

Barnets ret i centrum

Lovforslaget er en del af en bred politisk aftale fra sidste år, hvor regeringen sammen med Folketingets partier enedes om at skabe et mere robust familieretligt system. Formålet er ifølge social- og boligministeren at beskytte børn mod at komme i klemme mellem forældre, der er i konflikt. Forældrefremmedgørelse, hvor en forælder bevidst modarbejder barnets relation til den anden forælder, bliver nu defineret med udgangspunkt i barnets adfærd i stedet for forældrenes handlinger.

– Det er dybt urimeligt, at der findes forældre, der kan finde på at afbryde deres barns kontakt til den anden forælder uden grund eller bevidst vende barnet mod den anden forælder. Børn har ret til en barndom med begge forældre i deres liv, siger Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.

Kritik fører til justeringer

Da forslaget blev fremsat i oktober, lød der kritik fra flere sider, blandt andet om, at det ikke klart nok tog afstand fra samværschikane. Kritikken har ført til en præcisering i lovforslaget, som nu tydeliggør, at forældrefremmedgørelse skal tillægges vægt i afgørelser, når det er i overensstemmelse med barnets bedste.

– Jeg er rigtig tilfreds med den måde, lovforslaget er endt på, hvor vi stiller os på barnets side, udtaler ministeren og understreger, at balancen mellem barnets bedste og konsekvenser for chikane er vigtig:

– Forældrefremmedgørelse får sin egen, tydelige plads i loven, og det er blevet skrevet klart ind, at det kan få alvorlige konsekvenser for den, der udøver chikanen.

Lovforslaget, som ændrer både forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset, skal gennemgå sin anden- og tredjebehandling inden jul. Regeringen har allerede sikret sig opbakning fra SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre.

Dansk EM-nederlag til Norge

0

Danmark tabte første kamp i mellemrunden til Norge.

Danmark mødte Norge i en intens EM-kamp, men et teknisk lavt niveau og problemer med straffekast satte en dæmper på indsatsen. Begge hold startede nervøst, og Danmark havde svært ved at omsætte chancerne, især på straffekast. Selvom Helena Elvers hurtigt fik flere muligheder, var træfsikkerheden et tilbagevendende problem.

I forsvaret lykkedes det Danmark at holde Norges stjerneskytt Henny Reistad nede, men alligevel kunne Norge gå til pause foran 13-12 efter et par danske fejlafbrændere. I anden halvleg begyndte Norge at hæve deres træfsikkerhed, mens Danmark fortsatte med at brænde chancer. Selvom Anna Kristensen i målet og Andrea Aagot Hansen fik reduceret, var afstanden blevet for stor. Norge holdt fast og sejrede til sidst 25-22, hvilket efterlod Danmark med et stort arbejde at gøre for at rette op på fejltagelserne.

Ombudsmanden kritiserer lange sagsbehandlingstider for offererstatning

0

Ofre for forbrydelser må vente alt for længe på at få behandlet deres erstatningskrav. Det konkluderer Folketingets Ombudsmand i en ny undersøgelse af Erstatningsnævnets sagsbehandlingstider.

Ifølge undersøgelsen, der blev igangsat efter Civilstyrelsens melding i april 2024 om ventetider på op til 24 måneder, er der udfordringer med at håndtere sagerne hurtigt nok. Det oplyser ombudsmanden i en pressemeddelse.

Stigning i ventetid

Ombudsmandens undersøgelse viser at antallet af verserende sager fra 2022 til første halvår af 2024 er steget med 32 procent, mens andelen af sager med over et års liggetid er vokset fra 24 procent til 41 procent.

Det markante fald i afgørelser – fra 6.567 sager i 2022 til kun 2.249 i første halvår 2024 – har medvirket til, at mange ofre må vente længe på afgørelser i deres erstatningskrav.

Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen, understreger i pressemeddelelsen:

– Erstatningsnævnet behandler sager af stor betydning for de involverede. Det er derfor også vigtigt, at de bliver behandlet inden for rimelig tid. Og jeg kan kun være enig i, at der er grund til at se med stor alvor på de aktuelle sagsbehandlingstider.

Justitsministeriet: Vi arbejder på en løsning

Justitsministeriet har erkendt problemet og meddeler, at de arbejder på at finde en langsigtet løsning i samarbejde med Civilstyrelsen. Ministeriet har blandt andet afsat midler og igangsat analysearbejde, der skal identificere strukturelle og lovgivningsmæssige tiltag, som kan lette sagsbehandlingen.

Trods enkelte forbedringer, herunder et fald i den gennemsnitlige behandlingstid for nogle sager i første halvår 2024, vurderer Ombudsmanden, at der fortsat er betydelige udfordringer.

Henrik Bloch Andersen har nu bedt Justitsministeriet om en redegørelse inden den 1. maj 2025, hvor han forventer en vurdering af udviklingen og status på de tiltag, der er iværksat.

Rekordmange søger julehjælp i Syddanmark

0

Mødrehjælpen har netop lukket for ansøgninger til årets julehjælp og har modtaget rekordmange ansøgninger. I alt har 25.300 forældre ansøgt om hjælp til at kunne holde en jul, hvilket er flere end tidligere år, der allerede satte triste rekorder. For første gang på fem år er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, samtidig steget, og det afspejles ifølge Mødrehjælpen, i det stigende antal ansøgere.

I år har Mødrehjælpen modtaget 25.300 ansøgninger – en stigning fra 24.000 ansøgere sidste år. Ifølge Mødrehjælpen er de stigende priser på mad og dagligvarer en af de primære årsager til, at flere familier kæmper for at få økonomien til at hænge sammen.

– Vi ser en tydelig tendens, hvor flere familier kæmper for at få råd til basale udgifter, og det afspejler sig i det store behov for julehjælp i år. Når man har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, er det udfordrende at finde plads i budgettet til julemiddag og gaver til børnene, siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

I Region Syddanmark har 6.069 familier ansøgt om julehjælp i år, hvilket gør regionen til den del af landet med det højeste antal ansøgere.

Julehjælpen som en støtte i svære tider

Mødrehjælpens julehjælp består af et kontant beløb på 550 kroner pr. barn samt adgang til socialfaglig rådgivning og netværksskabende aktiviteter i Mødrehjælpens lokalforeninger. Derudover er julehjælpen en del af en langsigtet indsats, hvor familierne tilbydes rådgivning og mulighed for at deltage i aktiviteter og fællesskaber efter jul.

– Vi er afhængige af danskernes opbakning for at kunne imødekomme det stigende behov. Julehjælpen giver familierne et afbræk i en hverdag, der er præget af økonomisk usikkerhed, siger Ninna Thomsen, der opfordrer til støtte frem til den 16. december.

Børnefattigdom er stigende

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, steget til 49.543 i 2023 – en stigning på næsten 2.400 børn sammenlignet med året før. Mødrehjælpen forklarer, at de også arbejder sammen med 20 andre organisationer om en handleplan, der indeholder 40 konkrete anbefalinger til politiske tiltag, der skal bekæmpe den stigende børnefattigdom.

Knap halvdelen af bibliotekarerne oplever dagligt uro og konflikter på bibliotekerne

0

En ny undersøgelse fra fagforeningen Danske Magistre (DM) viser, at knap halvdelen af bibliotekarerne i Danmark – 48 procent – oplever uro, råben eller højrøstet adfærd på daglig eller ugentlig basis. Undersøgelsen, som har involveret bibliotekarer fra 68 ud af landets 98 kommuner, afslører, at problemerne spænder fra simpel støj til mere alvorlige situationer med hjemløse og psykisk syge borgere, der skaber uro.

Tine Segel, fra DM Kultur og Medier, forklarer, at det er en stor belastning for bibliotekspersonalet. Hun påpeger, at uroen ikke kun handler om larm, men også om fysiske problemer som hærværk og ødelagte faciliteter, samt konflikter mellem borgere og personale.

– Det er ikke kun uro i form af, at det larmer. Det er uro i form af hærværk, konflikter, ødelagte toiletter. Det kan være hjemløse og psykisk syge, og det kan være unge mennesker, der ikke har andre steder at være, siger Segel.

Undersøgelsen viser, at i hver femte kommune på folkebibliotekerne opleves der konflikter mellem borgere og personale, ofte på daglig eller ugentlig basis. Problemerne varierer fra unge mennesker, der efterlader affald som dåser og snusposer, til psykisk syge personer med truende adfærd.

Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, understreger, at nedskæringer i bibliotekernes personale betyder, at der ikke er nok folk til at håndtere situationerne.

– Vores erfaring er, at hvis der er personale, dæmper det nogle af de urolige gemytter, siger Steen-Hansen og fremhæver, at bibliotekerne er et af de få steder, hvor alle kan komme gratis, hvilket betyder, at folk fra mange samfundslag benytter sig af dem.

Tine Segel peger på, at der er behov for tværfaglige løsninger for at håndtere problemerne. Hun nævner eksempelvis et tættere samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi samt dialog med herberger for hjemløse.

– Vi har ikke en forestilling om, at det her vil gå helt væk, og det er vigtigt at understrege, at biblioteket skal være for alle. Derfor er det vigtigt, at der er beredskabsplaner, og at det er noget, man taler om ude på bibliotekerne og i lokalsamfundet, så man sammen løser konflikterne og mindsker den uro, der er, siger Segel.

Selvom det er svært at forvente, at problemerne helt forsvinder, mener både Segel og Steen-Hansen, at en større indsats fra både politikere og samfund kan være med til at gøre, at bibliotekerne fortsat er trygge og tilgængelige for alle borgere.

Rekordmange våben indleveret under frit lejde-aktion – Over 3.000 våben indleveret til Sydøstjyllands Politi

0

I november afholdt politiet en frit lejde-aktion, hvor det var muligt for borgere at aflevere ulovlige våben anonymt og uden risiko for sigtelse for våbenbesiddelse. Aktionen har nu sat rekord med hele 35.531 indleverede effekter på landsplan, hvilket overgår den tidligere rekord fra juni 2017, hvor 24.546 våben blev afleveret.

I Sydøstjyllands politikreds har over 3.000 våben været indleveret til politiet i Horsens, Vejle, Grindsted, Fredericia og Kolding. Af disse blev 479 effekter modtaget i Fredericia.

Den største mængde våben blev indleveret den 28. november, hvor Sydøstjyllands Politi modtog 413 genstande på én dag.

Politikommissær Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi udtaler:

– Det er rigtig positivt, at borgerne har benyttet chancen til at komme af med de ulovlige våben. Formålet med frit lejde-akitonen har jo netop været, at våbnene bliver afleveret til politiet og destrueret, så de ikke falder i de forkerte hænder.

På Fyn har Fyns Politi modtaget 2.128 våben under aktionen, og her er der blevet afleveret et væld af pistoler, rifler og geværer.

Frit lejde-aktionen er nu afsluttet, og selvom indleveringen ikke længere er anonym, vil politiet ikke nødvendigvis rejse sigtelse, hvis våbnene er fundet i et dødsbo eller på anden lovlig måde. Politikommissær Sune Fletcher Hjortel fra Rigspolitiet understreger, at man bør kontakte 114:

– Hvis man kan godtgøre, at man for eksempel er kommet i besiddelse af ulovlige våben i forbindelse med overtagelsen af et dødsbo, bliver der ikke rejst tiltale for ulovlig våbenbesiddelse, så længe man får dem indleveret til politiet hurtigst muligt. Så skulle man finde ulovlige våben, skal man ikke vente på, at der måske bliver afholdt en frit lejde-aktion i fremtiden, men i stedet straks ringe 114 og aftale nærmere.

Det er fortsat muligt, at der vil komme efterregistreringer af effekter fra landets politikredse.

Ørsted og den grønne illusion

0

Engang var Ørsted symbolet på fremskridt og bæredygtighed i Fredericia. Siden 1951 har Skærbækværket produceret strøm, og hvad der startede som en sort forretning, skulle senere blive grøn – eller skulle det? Fra Elsam til DONG til Ørsted. Det stod som et fyrtårn for grøn energi og innovation. Vi troede på, at Danmark var på rette kurs, med Ørsted i spidsen som pioner i den grønne omstilling. Men nu er det klart: Ørsted har solgt sin sjæl for profitten, og den grønne facade er i fare for at falde sammen under vægten af egen selvretfærdighed og skandaler.

Det, der engang var et forgangsprojekt for bæredygtighed, er nu en case study i greenwashing og økonomisk kortsigtethed. Ørsted har ikke bare udnyttet naturressourcer på en måde, der sætter spørgsmålstegn ved virksomhedens miljømæssige integritet – de har også stået i spidsen for en forretningspraksis, der underminerer selve ideen om, hvad det betyder at være grønt. Det afsløres i den nyeste dokumentar fra TV2’s Morten Spiegelhauer, der afslører, hvordan Ørsted importerer træpiller, der ikke er lavet af “resttræ”, som selskabet påstår, men af friske, sunde træstammer, der burde have været anvendt til tømmer eller papir.

Og Ørsted er ikke bare villige til at sende deres klimafortælling op i flammer – de nægter at stå ved kritikken. Når Spiegelhauer forsøger at få et interview, bliver de mødt med undskyldninger og afvisninger. Ørsted ønsker ikke at konfrontere de virkelige spørgsmål om deres leverandører og de afbrændte træstammer, der burde være brugt til noget mere værdifuldt. I stedet vælger de at sende et skriftligt svar og forsøger at bagatellisere problemet. Når Ørsteds klimachef spørger, om det bliver optaget på bånd, og derefter henviser til en pressevagt, der virker usikker på, hvad han egentlig svarer, er det tydeligt, at noget er galt.

Men Ørsted er kun én brik i et større puslespil. Hele vores såkaldte grønne omstilling lider under samme problematiske tænkning. Danmark, som hævder at være et grønt foregangsland, har valgt at ignorere de ubehagelige sandheder, der skjuler sig bag vores energipolitik. Biomasse er blevet betragtet som CO2-neutralt – en lovgivning, der ligner en stor skrivebordsøvelse, og som i praksis giver virksomheder som Ørsted mulighed for at brænde store træstammer af i stedet for at bruge dem til noget mere holdbart. Det kan være, at det er sådan, det er; men så fortæl det direkte i stedet for at pakke det ind.

Og der er endnu en skandale, der hænger over Ørsted: Skattesagen i Fredericia. Ørsted betaler ikke den skat, som de burde i Danmark, men vælger i stedet at lægge skatten i lande med mere gunstige forhold for store multinationale selskaber. Det er et spørgsmål om ansvar, og Ørsted løber fra det ansvar, de har i det samfund, de er en del af. Profitterne er større, når skatten betales et andet sted, og det er en praksis, der sender et klart signal om, at det ikke er fællesskabet, men profitten, der kommer først. Fredericianere og danskere står tilbage med en følelse af svigt. De politiske beslutningstagere i Danmark lukker øjnene for skatteunddragelsen og overlader det til virksomheder som Ørsted at vælge, hvor de ønsker at betale deres skat. Ørsted, der har givet sig ud for at være en grøn og ansvarlig virksomhed, har ikke levet op til de forventninger, som vi i Fredericia og resten af landet har haft.

Det er ikke kun Ørsted, der har et problem. Det er hele systemet omkring det. Vore politikere, især i TVIS, hvor Ørsted er en central spiller, må nu stå ansigt til ansigt med de konsekvenser, der følger af deres passivitet. Hvis borgmesteren i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen, vil leve op til sine egne grønne idealer, kan han ikke længere lukke øjnene for Ørsteds metoder. Det er et problem, der ikke kan ignoreres og skjules bag fine ord om bæredygtighed og grøn energi.

Det er på høje tid, at Ørsted tager ansvar for sin rolle i den globale træpilleindustri og ser på virkeligheden. Den grønne omstilling kræver reel handling, ikke skjult information og undskyldninger. Ørsted skal gøre op med sine metoder og ikke fortsætte med at bruge markedsføring som et skjold mod den virkelighed, som de åbenlyst ignorerer.

Ørsted, tag jer sammen og vær jeres ansvar bevidst. Det er ikke kun et spørgsmål om virksomhedens omdømme – det handler om at holde fast i den bæredygtighed, som vi alle troede på, når vi satte vores lid til jer som en grøn pioner. Det er tid til at vise, at I virkelig mener det, når I taler om at redde planeten.

Anja Andersen og Mikkel Hansen optaget i EHF’s Hall of Fame

0

To af dansk håndbolds største profiler gennem tiderne hyldes af Det Europæiske Håndboldforbund med en plads i Hall of Fame.

Når Det Europæiske Håndboldforbund afholder deres årlige EHF Excellence Awards 2024 den 14. december, bliver Anja Andersen og Mikkel Hansen indlemmet i forbundets prestigefyldte Hall of Fame. Det har EHF netop offentliggjort.

EHF oprettede et Hall of Fame sidste år i forbindelse med deres 30-års jubilæum. I den forbindelse blev de første 60 spillere udpeget. To for hver sæson i forbundets historie. Nu udbygges Hall of Fame med yderligere 21 af historiens største stjerner.

Anja Andersen satte på mange måder helt nye standarder for kvindehåndbolden med tårnhøjt teknisk niveau, en legende stil og sin farverige karakter. Hun vandt både OL-guld i Atlanta i 1996, VM-guld i 1997 og EM-guld i 1994 og 1996. Efter sin aktive karriere havde Anja Andersen også en fornem trænerkarriere med blandt andet tre Champions League-triumfer i spidsen for Slagelse.

Mikkel Hansen har på samme måde været en definerende profil for dansk herrehåndbold gennem sine 14 år i rødt og hvidt og med pandebåndet på. Som den eneste spiller sammen med Nikola Karabatic, er Mikkel Hansen tre gange kåret som verdens bedste mandlige håndboldspiller. Også han har vundet guld ved alle de store internationale mesterskaber. EM i 2012, VM i både 19, 21 og 23 og OL i 2016 og igen i sommer i karrierens sidste kamp.

Anja Andersen og Mikkel Hansen slutter sig til de fem danskere, der i første omgang blev optaget i EHF’s Hall of Fame sidste år – Christina Roslyng, Camilla Andersen, Mette Vestergaard, Nikolaj Jacobsen og Lasse Svan.

EHF Excellence Awards 2024 finder sted i Wien i forbindelse finaleweekenden for kvindernes EM.

Borgerforslag om forbud mod nikotinposer skal nu behandles i Folketinget

0

Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer og snus har opnået over 50.000 støttere og skal nu behandles i Folketinget. Det oplyser Folketinget på sin hjemmeside.

Forslaget blev fremsat den 23. september 2024 og nåede tirsdag den 3. december milepælen, der kræves for at bringe et borgerforslag videre til politisk behandling. Dermed står Folketinget over for at tage stilling til, om nikotinposer fremover skal forbydes ved lov.

Baggrund i stigende forbrug og miljøpåvirkning

Borgerforslaget peger på en markant stigning i unges forbrug af nikotinprodukter som en af hovedårsagerne til ønsket om et forbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger 18,2 procent af de 15-17-årige enten e-cigaretter eller nikotinposer.

Samtidig henviser stillerne til at nikotinposerne skaber betydelige problemer for miljøet. En rapport fra DTU Sustain, udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at omkring 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år havner i naturen. Dette kan ifølge styrelsen skade både dyrelivet og miljøet. Rapporten fremhæver desuden, at hunde i stigende grad har lidt forgiftninger – i visse tilfælde med døden til følge – efter at have indtaget nikotinposer, der ofte er tilsat aromaer, som dyr forveksler med mad.

Fra borgerforslag til politisk behandling

Borgerforslaget er nu på vej ind i Folketingets beslutningsproces. Det indebærer først en drøftelse ved en 1. behandling i Folketingssalen, hvorefter forslaget sendes til behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan blandt andre hovedstillerne og borgere få foretræde for at præsentere deres synspunkter.

Efter udvalgsbehandlingen skal forslaget til 2. behandling, hvor medlemmerne af Folketinget stemmer om det. Hvis forslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. Alternativt kan Folketinget vælge at afslutte behandlingen med en politisk rapport, uden at forslaget kommer til afstemning.

Forslaget har i skrivende stund samlet 52.121 støtter og indebærer et forslag om omfattende regulering. Ifølge teksten skal det gøres ulovligt at købe, sælge, besidde eller på anden måde distribuere nikotinposer. Initiativtagerne håber, at et forbud både vil reducere forbruget blandt unge samt beskytte natur og dyr.

Om Folketinget vil gå videre med forbuddet, vil den kommende behandling afgøre.

Pilotprojekt med strømpistoler i gang

0

Fra den 1. december 2024 har dansk politi for første gang kunne tage strømpistoler i brug som et nyt magtmiddel i en testperiode. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Pilotprojektet gennemføres i tre politikredse: Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politibetjentene i disse kredse vil bære strømpistolen Axon Taser 10 i bæltet som en del af deres standardudrustning frem til juli 2026. Formålet med pilotperioden er at evaluere både effekten af strømpistolerne og betjentenes erfaringer med at bruge dem i praksis.

Strømpistolen kan øge sikkerheden i kritiske situationer

Valget af Axon Taser 10 blev truffet efter en grundig markedsundersøgelse. Ifølge Rigspolitiet er modellen blandt de mest teknologisk avancerede på markedet og tilbyder funktioner, der kan øge sikkerheden for både betjente og borgere. Strømpistolen har en rækkevidde på op til 13,7 meter og kan affyre op til 10 pile med modhager, hvilket giver betjentene mulighed for at tilpasse sig forskellige situationer.

– Strømpistolens teknologi gør det muligt at håndtere farlige situationer på en måde, der minimerer risikoen for alvorlige skader, lyder det fra Rigspolitiets pressemeddelelse.

Strømpistolen virker ved at afgive et elektrisk stød, som midlertidigt lammer musklerne hos den ramte person. Stødet varer maksimalt fem sekunder og markeres af en høj hyletone. Desuden kan betjentene bruge en advarselstoner og et kraftigt stroboskoplys til at forsøge at afværge en situation uden fysisk magtanvendelse.

Evaluering afgør landsdækkende udrulning

Under pilotprojektet vil der løbende blive indsamlet data om, hvordan strømpistolen anvendes, og hvilke resultater det giver. Efter testperioden vil Rigspolitiet vurdere, om strømpistolerne skal implementeres i hele landet.

– Vi er nødt til at være meget omhyggelige med denne type magtmiddel. Derfor har vi valgt en grundig testperiode, hvor vi systematisk indsamler erfaringer og evaluerer effekten, understreger Rigspolitiet.

Strømpistolerne vil dog ikke være begrænset til de tre politikredse, der deltager i projektet. Rigspolitiet oplyser, at strømpistolerne også kan tages i brug i andre kredse, hvis en opgave kræver det.