3.7 C
Copenhagen
lørdag 28. december 2024

Fyns Politi efterlyser ansvarlighed efter travl weekend

0

Efter en weekend, der har været præget af et ”hav af hærværkssager,” går Fyns Politi nu ud med en opfordring til borgerne om at hjælpe med at sætte en stopper for problemerne. Der blev blandt andet knust en rude til en hoveddør i Middelfart.

I et opslag på deres Facebook-side skriver politiet, at weekenden har været ”ALT for travl” og præget af adskillige hændelser – heriblandt spirituskørsel og hærværk.

Politiet minder om, at det er nødvendigt at respektere andres ejendele og undgå hærværk, som har sat sit tydelige præg på døgnrapporterne i løbet af weekenden.

– Lad os så være enige om, at det der med at ødelægge andres ejendele, det er ganske enkelt uacceptabelt, lyder det fra Fyns Politi.

Blandt weekendens hærværk-hændelser var også en episode på Brovejen i Middelfart, hvor en rude i en hoveddør blev knust.

Som en del af opfordringen minder politiet humoristisk, men bestemt om, at man bør finde et toilet, hvis man er tissetrængende, i stedet for at bruge butiksfacader eller offentlige områder.

Et langsigtet løft til dansk logistik

0

I Fredericia investerer ADP A/S, i samarbejde med PFA Pension, nu massivt i at udvikle Taulov Dry Port og sikre fremtidens logistikinfrastruktur i Danmark. Udvidelsen indebærer op mod 200.000 kvadratmeter nye lager- og logistikfaciliteter, kommer til at strække sig over de kommende år. CEO Rune D. Rasmussen fortæller i dette eksklusive interview, at dette er en videreudvikling af et koncept, der allerede har vist sin succes.

Den store udvidelse af Taulov Dry Port ikke blot handler om en massiv kapitalindsprøjtning, men om at bygge videre på et allerede velfungerende koncept med stor vækstpotentiale i Trekantområdet.

– For det første tror jeg, det er vigtigt at understrege, at det, vi gør her, ikke nødvendigvis indebærer en beslutning om at bruge rigtig mange penge på at bygge 200.000 kvadratmeter. Det her er en videreudvikling af et velafprøvet og succesfuldt koncept, fordi Fredericia-Taulov ligger strategisk godt med Fredericia Havn, jernbaneterminaler, motorvej og lufthavn lige i nærheden, forklarer Rasmussen. Projektet, som sker i tæt samarbejde med PFA Pension, er langsigtet og kræver grundig planlægning.

– At vi nu melder ud, at vi kan frigive nogle arealer og videreudvikle på dem, er det, vi gør her, siger han og forventer, at byggeriet starter tidligst i 2026.

Et unikt knudepunkt for nationale og internationale aktører

Ifølge Rasmussen adskiller Taulov Dry Port sig fra andre logistikcentre i Danmark og Europa ved sin strategiske placering.

– Vores vigtigste konkurrenceparameter er vores beliggenhed i hjertet af Danmark. Det er et konkurrenceparameter, der holder, uanset om tiderne er gode eller dårlige, og om renten er høj eller lav, understreger han.

– Når man så lægger Fredericia Havn til, med kapacitet til alt fra agribulk til containere og færgeaktiviteter, kombineret med to jernbaneterminaler og kort afstand til Billund Lufthavn, så har vi opskriften på noget unikt i dansk kontekst, fortsætter han.

Hertugens Kvarter, som det nye udvidelsesområde kaldes, vil tilbyde faciliteter og infrastruktur til både danske og internationale virksomheder, der ønsker fleksible, bæredygtige løsninger. Rasmussen påpeger, at kravene fra kunderne er vokset markant de seneste år.

– Det er ikke længere nok bare at have en kvalitetsbygning med de rigtige dimensioner. Bygningen skal være et sted, hvor medarbejderne trives, og der skal være faciliteter til opladning af elcykler, biler og lastbiler, samt en høj certificering af bygningerne, forklarer han og understreger, at det bæredygtige og den grønne omstilling spiller en stor rolle i udvidelsen.

Med den nye udvidelse forventes yderligere omkring 600 fuldtidsstillinger at blive skabt i området.

– Jeg tror, det vil være folk til lagerarbejde, både om dagen og om aftenen. Der vil også være brug for speditører, logistikere, kontoransatte samt chauffører til både lastbiler og trucks, siger Rasmussen.

Samarbejdet med PFA Pension og ADP’s fremtidige rolle

Samarbejdet med PFA Pension har været en stor gevinst for ADP’s udvikling, fremhæver Rasmussen.

– For ADP har det været en gamechanger at få PFA med som investor. PFA har ikke blot bidraget med kapital, men også med en høj grad af professionalisme. Det er et kvalitetsstempel, at PFA fortsat vil være med på rejsen efter at have lært os at kende i første fase, siger Rasmussen.

Når det kommer til ADP’s fremtidige rolle i branchen, ser Rasmussen ambitiøst på mulighederne.

– ADP er gået fra at være en lokal, regional aktør til at spille en national rolle, især inden for havnebranchen og logistik. Vi skal fortsat tage ansvar for at sætte Danmark på verdenskortet ved at tiltrække virksomheder hertil. Globalt vil ADP muligvis på sigt spille en større rolle, men lige nu arbejder de hen imod at blive en ledende aktør i Norden, slutter han.

Læs også

Boligejere rammes af rentehop

0

Til januar 2025 står omkring 12.500 boligejere med F3- og F5-lån i Totalkredit overfor en rentestigning, især for F5-lånere, der går fra en rente på -0,2 procent til en forventet 2,4 procent. Umiddelbart kan stigningen virke overvældende, men ifølge økonom Daisy Nielsen fra Spar Nord ser det værre ud på papiret end i virkeligheden.

De kolde fakta viser naturligvis en væsentlig renteforøgelse, men der er flere nuancer, forklarer Daisy Nielsen.

Situationen så faktisk langt værre ud for et år siden, da F5-renten toppede på 3,75 procent. Derudover er inflationen en helt anden faktor nu end i 2020.

Inflationen mildner rentechokket

Da F5-lånerne sidst fik ny rente i januar 2020, var verdensøkonomien en helt anden: pandemien havde endnu ikke ramt, Rusland var ikke gået i krig med Ukraine, og inflationen lå på et lavt niveau, hvor boligejere kunne forvente en årlig inflation på blot 0,4 procent. I dag har verdens centralbanker skruet op for renten i et forsøg på at dæmme op for den høje inflation. Ifølge Nationalbanken forventes inflationen i 2025 at lande på 2,1 procent, hvilket betyder, at realrenten – den rente boligejere betaler, når man korrigerer for inflation – ikke er så voldsom som den nominelle stigning antyder.

– I januar 2020 var realrenten 0,11 procent, mens den i 2025 forventes at være 0,36 procent, altså en forskel på 0,25 procentpoint. Det er markant mindre end de 2,6 procentpoint, der udgør forskellen i den nominelle rente, uddyber Daisy Nielsen.

F5-renten er stadig fordelagtig sammenlignet med F3

For dem, der overvejer alternativer til F5-lånet, bemærker Daisy Nielsen, at det nuværende renteniveau gør F5-lånet mere fordelagtigt sammenlignet med F3-lånet.

– I øjeblikket er F5-lånet billigere end F3-lånet, blandt andet på grund af forskelle i bidragssatser. F3-lånet koster nemlig 0,23 procentpoint mere, og det gør F5-lånet til det bedste valg lige nu, forklarer Daisy Nielsen.

Siden januar 2020 har renterne gennemgået en markant ændring, og Spar Nord understreger, at de ekstremt lave renter, som mange boligejere tidligere har nydt godt af, sandsynligvis ikke vender tilbage foreløbigt.

En legende har sat sidste punktum

0

Johnny Madsen, den ikoniske musiker, sangskriver og kunstmaler, er død i en alder af 73 år. Madsens søn, Rasmus Madsen, bekræfter dødsfaldet i et opslag på Facebook og oplyser, at hans far døde fredeligt i sit hjem på Fanø den 4. november 2024 efter længere tids sygdom.

Fra Thyborøn til Fanø – en bemærkelsesværdig karriere

Johnny Madsen blev født den 31. marts 1951 i Thyborøn, og han begyndte sin musikalske karriere i lokale orkestre omkring Nr. Nissum Seminarium. I midten af 1970’erne blev han en del af folkemusikgruppen Rumlekvadrillen, og senere, med bluegrassorkestret La Porta Band, begyndte han for alvor at udforske sit musikalske potentiale. Det var her, han fandt modet til at gå solo, hvilket resulterede i debutalbummet De tørre er de best… men våde er de flest i 1982. Madsens blues-baserede rock og hans surrealistiske danske tekster blev hurtigt en del af dansk musikkultur, og han opnåede status som en af landets mest unikke kunstnere.

En markant musiker og kunstner

Med sit faste band, bestående af Knud Møller, Henrik From og Niels “Nello” Mogensen, leverede Johnny Madsen uforglemmelige koncerter, som fans fulgte trofast over hele landet. Hans musikkarriere var dog kun én del af Madsens kreative univers – han var også en anerkendt billedkunstner, kendt for sin ekspressive stil inspireret af kunstnere som Vincent van Gogh og Jens Søndergaard. Hans værker har prydet udstillinger over hele landet, og i mange år har han drevet Madsens Galleri på Fanø.

En del af Dalton og Hobo Ekspressen

Udover sin solokarriere var Madsen medlem af gruppen Hobo Ekspressen, sammen med blandt andre Peter Belli og Billy Cross, som fik et hit i 1989 med sangen “En at bli’ som”. Han var også en del af trioen Dalton med Allan Olsen og Lars Lilholt, og gruppen udgav flere populære albums. Dalton blev kendt for sine udsolgte koncerter og samspillet mellem de tre markante musikpersonligheder.

En kulturarv og et eftermæle

Johnny Madsen efterlader et betydeligt aftryk på dansk kultur. Som en af de få nulevende danskere fik han sin egen vej, Johnny Madsens Vej, opkaldt efter sig i sin barndomsby, Thyborøn. Hans liv og virke blev portrætteret i bogen Særling fra verdens ende, som blev opdateret og genudgivet flere gange. Madsen var kendt for sin skarpe tunge og markante holdninger – en selverklæret liberalist, der værnede om den personlige frihed.

Med Johnny Madsens død har Danmark mistet en kunstner, hvis ord og værker har haft en gennemgribende indflydelse på den danske musikhistorie og kunstscene.

Alex Vanopslagh og Jakob Nørgaard kommenterer Europa League-kamp

0

Når kampen mellem FC Midtjylland og Fotbal Club FCSB spilles den 7. november, vil de to FCM-fans, Alex Vanopslagh og Jakob Nørgaard, kommentere kampen på Disney+. Supporter Streamet begynder kl. 18.40, og så snart kampen er færdig, vil det være muligt at gense Supporter Streamet i 48 timer.

Udover Supporter Streamet kan abonnenter på Disney+ også se kampen på det primære stream med kommentatorerne Jonas Schwartz og Flemming Povlsen.

Det bliver de to passionerede FCM-fans Alex Vanopslagh og Jakob Nørgaard, der sidder bag mikrofonerne til torsdagens kamp i UEFA Europa League. Kommentator-debutant Alex Vanopslagh og Jakob Nørgaard deler kærligheden til FC Midtjylland, og det vil man kunne mærke, hvis man vælger at overvære kampen i selskab med duoen på Disney+.

Alex Vanopslagh

Alex Vanopslagh har været die-hard FC Midtjylland-fan lige så længe, han kan huske. På torsdag kan han så skrive fodboldkommentator på CV’et, når han i samarbejde med Jakob Nørgaard skal kommentere FC Midtjyllands udekamp mod rumænske FSBC. Og for Alex er muligheden for at kommentere hans eget hold – og så endda på den europæiske scene – lidt af en drengedrøm at få opfyldt. Alex Vanopslagh er desuden kendt for sit formandskab for Liberal Alliance.

Jakob Nørgaard

Som lokal Ikast-dreng har Jakob Nørgaard været fan af FC Midtjylland siden begyndelsen af 1999. Jakob er journalist og har tidligere arbejdet som blandt andet presse- og kommunikationsansvarlig i FC Midtjylland, hvor han var tilknyttet fra 2016 til 2018. Da han stoppede i klubben, genoptog han sit abonnement på et sæsonkort på tribunen i Herning, og har siden da været fast inventar på tribunen. Jakob er en fast bestanddel af FCM fan-podcasten Sort Snak; både som vært og panelist, og han har dermed utallige timers erfaring med at tale om og ‘nørde’ i FC Midtjylland.

Disney+, som har de eksklusive rettigheder til UEFA Europa League og UEFA Conference League i Danmark fra denne sæson og indtil 2027, har lanceret Supporter Streamet, som giver fans mulighed for at kommentere deres holds kampe. Disney+ er stolte over at give en stemme til de fans, der støtter deres hold, og samtidig give Disney+-seerne en ny og anderledes måde at følge med i kampene.

UEFA Europa League og UEFA Conference League-kampene kan streames eksklusivt på Disney+ i Danmark for 49 kr./måned, inklusiv alt øvrigt indhold på Disney+.

Flere elcykler på vejen – og flere uheld

0

Importen af elcykler til Danmark er steget betydeligt over det seneste årti. Danmarks Statistik rapporterer, at hele 114.200 elcykler trillede ind over grænsen i 2023 – en syvdobling i forhold til 2013, hvor antallet blot var 15.900.

Populariteten af elcykler har taget fart, og selvom importen faldt en smule i forhold til rekordåret 2022, fortsætter trenden med mere end 100.000 importerede elcykler årligt siden 2021.

Afdelingsleder Pia Nielsen fra Danmarks Statistik forklarer denne udvikling: 

– Der er gang i importen af elcykler, som dog er faldet lidt siden 2022, hvilket er det hidtidige rekordår. Men det er også en vare, der er steget markant i popularitet på få år, hvis man måler på importen.

Langt de fleste elcykler importeres fra lande som Bulgarien, Tyskland, Taiwan og Nederlandene, og den samlede værdi af importen lå i 2023 lige under 800 millioner kroner. Samtidig viser statistikken, at danske familier også er begyndt at tage elcyklen til sig, idet 14 procent af husstandene nu har en elcykel.

Dansk produktion af elcykler er vokset – men stadig beskeden

Selvom langt de fleste elcykler er importvarer, er der også gang i produktionen herhjemme. I 2023 fremstillede danske virksomheder 6.500 elcykler, en betydelig stigning fra 360 i 2013. Produktionen toppede i 2022 med 10.500 producerede elcykler, men har siden da været faldende. Sammenlignet med produktionen af almindelige cykler i Danmark, som blot var på 2.400 sidste år, er elcykler således den primære type cykel produceret i landet.

Flere uheld involverer elcykler

Med den stigende tilstedeværelse af elcykler på vejene er der også kommet flere uheld med denne type cykel. Danmarks Statistik oplyser, at politiet i 2023 registrerede 166 tilskadekomne i forbindelse med elcykel-uheld, heraf 11 dræbte. For blot ti år siden var antallet af skader på elcykler væsentligt lavere med kun 18 registrerede tilskadekomne.

Chefanalytiker Jørn Korsbø Petersen fra Danmarks Statistik forklarer: 

– I 2013 udgjorde tilskadekomne på elcykler 2 procent af de tilskadekomne ved alle cykeluheld, mens de i 2023 udgjorde 20 procent.

Antallet af uheld er især registreret hos hospitalernes akutmodtagelser, hvor 657 elcykel-uheld blev registreret i 2022, en stigning på 157 procent siden 2018.

En stor del af uheldene, hvor elcyklister kommer til skade, bliver ikke rapporteret til politiet. I stedet bliver disse registreret på hospitalernes akutmodtagelser. Danmarks Statistik påpeger, at uheld, der udelukkende er registreret på hospitalerne, steg markant fra 2018 til 2022. Det står i kontrast til uheld med almindelige cykler, som har haft et stabilt niveau på omkring 15.000-16.000 skader årligt.

Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 millioner bøger

0

I 2023 lånte folkeskolebibliotekerne i Danmark 12,1 millioner fysiske bøger ud, svarende til et gennemsnit på 24 bøger Per elev.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik (DST), der forsøger, at vise, at bøger fortsat spiller en stor rolle i elevernes hverdag.

Det er især i de vestlige kommuner, hvor udlånet per elev er markant højere end i resten af landet.

I kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding topper udlånsstatistikken med hele 44 bøger pr. elev. Dette peger ifølge Danmark Statistik på en geografisk forskel, hvor elever i det vestlige Danmark generelt låner flere bøger end deres jævnaldrende i den østlige del af landet.

Talene viser samtidig, at fysiske bøger udgør en overvældende del af udlånet fra folkeskolebibliotekerne. Ud af de samlede 12,3 millioner udlån i 2023 udgjorde bøgerne hele 98,5 procent, mens andre materialetyper som lydbøger, levende billeder og multimediematerialer hver især stod for under 1 procent af udlånene. Bøgerne dominerer også den samlede materialesamling, hvor de udgør 97,4 procent af bestanden.

Statistikken er en udvidelse af den eksisterende folkebiblioteksstatistik og skal give indblik i udlån, materialesamling og brug af landets folkeskolebiblioteker.

Danmarks Statistik understreger, at fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folkebibliotekerne og folkeskolebibliotekerne har fælles drift og materialesamling. For disse biblioteker er udlånene beregnede efter specifikke andele og dermed ikke direkte sammenlignelige med øvrige biblioteker.

Morten Stig Christensen er død

0
Foto: DHF

DanskHåndbolds formand og mangeårige generalsekretær, Morten Stig Christensen, er fredag død.

Det er med den dybeste sorg, at DanskHåndbold har fået beskeden om, at formand Morten Stig Christensen fredag er afgået ved døden efter et hjertestop. Han blev 65 år gammel.

Morten Stig Christensen blev ansat som generalsekretær for forbundet i 2007, og i 2021 overgik han til rollen som bestyrelsesformand.

I sine yngre år var han også en stor håndboldprofil på banen, hvor han spillede 190 A-landskampe for Danmark.

– Vi er ramt af dyb sorg over tabet af Morten. Han brændte for foreningslivet og for at udbrede håndbolden, så sporten og fællesskabet kunne gøre en forskel for mennesker i alle aldre og udformninger. Vores varmeste tanker og medfølelse går til Mortens familie, siger Heino Knudsen, adm. direktør i DanskHåndbold.

Morten Stig Christensen efterlader sig hustruen Anne Engdal Stig Christensen, børnene Christoffer, Josephine, Magnus, Mathilde, Naja og børnebørn.

Lad os gå syd

0

Vi lever i en spændende tid. En tid med digitale udfordringer. I 1980’erne oplevede vi en digital revolution, hvor computere begyndte at indtage drengeværelserne. I 1990’erne nåede den samme revolution voksenverdenen. Alle skulle have en computer. Det var især etableringen af internettet til privat brug, der trak millioner af mennesker ind i en ny digital tidsalder. På det tidspunkt ville PostDanmark stadig være med, så de foreslog, at man skulle betale et par kroner for at sende en e-mail. Aviserne og de to tv-kanaler grinede ad udviklingen. Ingen følte sig truet.

Man sad jo på det hele.

Men monopolernes dage i den danske medieverden var ved at være slut. Man brugte stadig skrivemaskiner på journalistuddannelsen. Men ved udgangen af årtiet, århundredet og årtusindet var vi på vej mod en tid, hvor alle var til stede overalt, altid. Mobiltelefonerne gjorde deres indtog, og i det første årti af det nye årtusinde dukkede de første smartphones op. De sociale medier opdagede lynhurtigt, at kombinationen af små lommecomputere (smartphones) med fotos og tekst gjorde enhver madglad dansker til nyhedsformidler. Fortællingen om livet krævede ikke længere noget filter.

Mediebranchens had-kærlighedsforhold til den nye teknologi manifesterede sig hurtigt. Tv-kanalerne grinede stadig ad de moderne formidlingskanaler. Men latteren forstummede, da Netflix slog dem ihjel. Man måtte få kunstigt åndedræt fra skatteborgerne. Den før så uafhængige flok smagsdommere fik nu bistandshjælp fra de politikere, der elskede at se sig selv på tv og i aviserne. Intet af dette kunne dog forhindre hundredtusinder af danskere i at give deres mening til kende. Aldrig før har så mange haft så meget at mene om så meget.

Selv dette blev nu et problem. Politikerne og embedsfolkene opdagede begrebet “shitstorm”. Frit oversat som “lorte-storm” handler det om, at de mange meningsglade danskere lader deres meninger gå ud over dem, de mener fortjener det. “Fy for den da,” tænkte mange af de ansvarlige. Hvad ligner det, at folk kan skrive og sige, hvad de vil? “Hvorfor giver man den og den taletid?” spurgte de mest privilegerede hos eliten.

Jo, men det er jo fordi, der er ytringsfrihed.

Man længtes tilbage til monopolernes dage. En tid, hvor den offentlige mening kunne holdes inden for hjemmets fire vægge og i skurvogne. Den slags beskidte ytringer blev ikke anset som passende for et bredt publikum, selvom det nu ellers udgjorde flertallet. Derfor begyndte politikerne i starten af 2020’erne aktivt at støtte censur og undertrykkelse af ytringsfriheden. Selvom retten til at mene noget er fundamentet i et demokrati, skete det under påskuddet, at censuren ville redde demokratiet.

Mod dumskab kæmper man forgæves. Ud af de gamle mediers død og støvet fra de faldne er der opstået nye medier. Vi er tilbage til de gamle tider, hvor idealismen og friheden blomstrede. Demokratiets vugge. Hvor meningsdannelse var bredt udbredt, og hvor troen på, at man skal kunne høre det, man ikke kan lide, for at vide, hvorfor man ikke kan lide det, var selve essensen af frihed. At være fri til at mene noget, fordi man har mulighed for at undersøge og finde ud af, hvad man virkelig mener.

Dette burde være grundstenen i ethvert medies tankesæt. Men de uanstændige bistandsklienter lever i bedste velgående på nasseriet, uden reelt at levere ret meget for pengene, udover floskler og karaktermord. TV Syd, mormor-tv, får mere end 75 millioner kroner om året, og for de penge dækker de for eksempel kun et par tusinde borgere om dagen i Fredericia, der ser med. Vorherre bevares, det er sgu dyrt. Læg dertil, at de laver fire historier i Kolding for hver historie i Fredericia. Det er jo ren svindel.

Men man kan altid leve på nostalgien. Som Fredericia Dagblad, der gik fallit i begyndelsen af århundredet og nu er opkøbt af spekulanter, der fyrede størstedelen af de journalister, som arbejdede på de aviser, de opkøbte. Moralske hyklere. Læs jeres avis fra dengang. Prøv så at se, om I tør skrive om det nu. Nej, det gør I jo ikke, for pengefolkene med deres politiske bagland og hovedkontor i Vejle skal score på den lokale patriotisme. Der er ingen skam i at tjene penge, venner, men kunne I ikke lade være med at “tjene” skatteborgernes penge? Som når I, JFM A/S, indgår den ene lukrative aftale med kommunerne rundt omkring, samtidig med at I får et trecifret millionbeløb af staten for at købe flere nødlidende lokalmedier, bagefter trække underskudet fra i skat. Hykleriet er endeløst. Men en smal sag for historikere – vi kan godt formidle det for jer.

Tiderne skifter. Der er plads til alle. For vores vedkommende er vi klar til at skabe ny formidling til hele regionen, og det gør vi med vores nye brand, sydavisen.dk. Der er brug for os. Der er brug for åbne døre og højt til loftet. Elitære og forspiste maver med alt for meget selvgodhed vil lide butiksdøden, ligesom Damernes Magasin i Matador. Det er en særdeles passende sammenligning.

Mange af de journalister, der i dag forsvarer JFM A/S, vil være fyret inden udgangen af dette årti. For sagen er, at de er helt undværlige. AI er den nye journalistkiller. Mange smalle historier vil ganske enkelt ikke være en journalists løn værd.

Tilbage til nutiden.

Vi vil forene vores engagement i hele regionen, i alle byer, som den trodsige dreng, der kaster en sten mod censuren og selvfedmen på vegne af skatteborgerne. Vi står imod dannelsen af et a- og et b-hold på grund af betalingsmure. Vi vil presse en virkelighed igennem, hvor det ikke længere kan betale sig at støtte medier, der ikke leverer noget tilbage, på trods af de mange millioner, de får af fællesskabet. Vi vil fortælle historien om de danske mediers dødssang, mens vi selv nøjes med det frie marked.

Fordi vi, trods alt, lever i et kapitalistisk samfund. Og kære venner, en dag er politikernes kasse tom. Pengene skal bruges til vigtigere ting, som tanks eller skoler. Aviser, radio og tv? Ja, det kan folk da selv betale for.

Tilbage står måske en nødsender i Kalundborg, lidt af DR, og så kan vi håbe på et trutorkester. For at gøre sig til lakaj for politikeres økonomi betyder også, at når stemmerne ændrer sig, så forsvinder omsætningen måske også. Det skete for DR. Det sker for jer.

Ekstra forhandlingsmøde forsinker pressemøde om veteranaftale

0

Forsvarsministeriet har udskudt et planlagt pressemøde om en ny veteranaftale, som oprindeligt skulle præsenteres i dag kl. 13.15.

Ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet skyldes udskydelsen, at medlemmer af forligskredsen har bedt om yderligere forhandlinger. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har imødekommet ønsket, hvilket betyder, at forhandlingerne om det nye delforlig på veteranområdet fortsætter.

Den længe ventede aftale har vakt stor interesse, særligt på grund af et forslag, som DR har fået indsigt i. Forslaget indebærer ifølge DR en ændring af bevisbyrden for soldater med posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), så Forsvaret fremover skal bevise, at soldaten ikke er blevet syg som følge af sin udsendelse. Det er en ændring fra den nuværende praksis, hvor soldaterne selv skal dokumentere, at deres psykiske lidelser er en konsekvens af udsendelsen.

Forhandlingerne om aftalen pågår fortsat, men Forsvarsministeriet har endnu ikke oplyst, hvornår en endelig aftale kan forventes præsenteret.