5.8 C
Copenhagen
fredag 27. december 2024

Frit lejde for våben i november

0

Fra 1. til 30. november har borgere i Danmark mulighed for at indlevere ulovlige våben til politiet, uden at der vil blive rejst tiltale. Tiltaget er en såkaldt “frit lejde-aktion,” iværksat af justitsminister Peter Hummelgaard (S) og en del af regeringens seneste bandepakke, der skal have til formål at mindske mængden af ulovlige våben i omløb.

Dette oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse, rapporterer Ritzau.

Initiativet giver borgere mulighed for at aflevere våben anonymt, hvilket betyder, at man kan indlevere farlige genstande som skydevåben, knive og håndgranater uden frygt for retsforfølgelse. Med aktionen håber man at kunne reducere antallet af våben, som risikerer at ende i hænderne på kriminelle bander.

Tiltaget kommer i forlængelse af regeringens mål om at styrke sikkerheden i samfundet og støtte politiets indsats mod organiseret kriminalitet. Frit lejde-aktionen vil kun være gældende i november måned, og både politiet og anklagemyndigheden er instrueret i at undlade at rejse sigtelse mod personer, der benytter sig af muligheden.

Næsespray mod opioid-overdosis bliver nu tilgængelig i håndkøb

0

Fra mandag den 25. november vil den receptpligtige næsespray Ventizolve, der indeholder modgiften Naloxon, kunne købes i håndkøb på apoteker i Danmark.

Formålet med ændringen er at give hurtigere adgang til livreddende hjælp i tilfælde af en overdosis, en beslutning der bakkes op af Lægemiddelstyrelsen.

Livreddende tilgængelighed

Ventizolve-næsesprayen har hidtil krævet recept, men i lyset af det stigende antal overdoser blandt personer, der bruger opioider som rusmiddel, bliver produktet nu frit tilgængeligt. Ifølge Lægemiddelstyrelsen gør ændringen det nemmere for dem, der befinder sig i misbrugsmiljøer og i nattelivet, at kunne hjælpe i kritiske situationer. Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Hanne Lomholt Larsen, understreger, at hurtig behandling kan redde liv:

– Når man bruger næsesprayen på personer, der har fået en overdosis, skal man holde øje med, at virkningen sætter ind inden for få minutter. Hvis der ikke ses forbedring efter 2-3 minutter, bør man give endnu en dosis, og i alle tilfælde ringe 112.

Tidligere har den receptpligtige tilgang krævet, at læger både instruerede og udleverede et patientkort med vigtige informationer om brugen af medicinen. Fremover vil apotekerne tage ansvar for at informere kunder om korrekt anvendelse af næsesprayen.

Nye muligheder for hjælp i udsatte miljøer

Muligheden for at købe Ventizolve uden recept kan ifølge Lægemiddelstyrelsen få betydning for mange, der færdes i udsatte miljøer. SSP-medarbejdere, politifolk, dørmænd, nattevagter og andre med tæt kontakt til misbrugsmiljøer og nattelivet vil nu lettere kunne hjælpe personer, der er ramt af overdoser. Lægemiddelstyrelsen håber, at dette kan bidrage til hurtigere indsatser, hvor de tætte miljøer allerede har stor indflydelse.

Danmark følger hermed et internationalt eksempel. I lande som Sverige, Frankrig og USA har myndigheder også valgt at fjerne receptkravet for Naloxon-præparater.

Sundhedsministeren præsenterede mandag en national handlingsplan mod opioidoverdoser, som blandt andet inkluderede denne beslutning.

Kulden truer i november

0

Ifølge DMI kan vi forvente en fortsat mild og fugtig afslutning på oktober, hvor vejrbilledet primært vil være præget af gråvejr. Hvis solen kigger frem, vil det kun være i korte glimt, og danskerne opfordres til at nyde de få solstråler, mens de kan.

Et af efterårets vejrmæssige udfordringer er tågen, som kan skabe problemer for trafikken, især i de tidlige morgentimer. Tåge opstår, når sigtbarheden falder til under 1 kilometer, og når den falder til under 100 meter, betegnes det som tæt tåge – en tilstand, DMI varsler om, da den kan gøre morgentrafikken ekstra vanskelig.

På trods af det tunge skydække forventes nedbørsmængderne ikke at blive omfattende. I perioder kan der falde let regn eller finregn, men samlet set vil det være sparsomme mængder.

Koldfront på vej i begyndelsen af november

Mens oktober afsluttes mildt, ser vejrudsigten for november anderledes barsk ud. Prognoserne peger på, at en koldfront nærmer sig fra nordvest omkring den 1. november og kan ramme det meste af Skandinavien.

På forsiden af kulden vil vi formentlig opleve en kraftig vestenvind, men der er stadig usikkerhed om præcise vindstyrker, og om hvor længe den kolde luft vil blive liggende over Danmark.

DMI følger vejrudviklingen tæt og forventer opdaterede prognoser i de kommende dage, som kan give en mere detaljeret vurdering af blæst og temperaturfald.

Minister vil give politiet flere beføjelser til at bekæmpe cykeltyverier

0

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil tage kampen op mod cykeltyverier ved at give politiet mulighed for at stoppe og tjekke stelnummeret på cykler – også uden konkret mistanke om tyveri.

Forslaget, som netop er sendt i høring, skal styrke politiets indsats mod de mange cykeltyverier, der plager landet. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2023 anmeldt hele 48.305 cykeltyverier i Danmark, og alene på Fyn blev der sidste år registreret 3.719 tilfælde.

Ministerens mål er at skabe tryghed for cyklisterne og samtidig sikre, at stjålne cykler lettere kan spores tilbage til deres ejere.

– Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan efterlade sin cykel derhjemme eller på arbejde uden at bekymre sig om, hvorvidt den bliver stjålet, udtaler Hummelgaard til Jyllands-Posten og understreger, at det er et problem, uanset om der er tale om en dyr cykel eller en ældre model.

Forslaget kommer i kølvandet på tidligere forsøg fra blandt andet Københavns Politi, der i en razzia for fire år siden standsede 3.800 cyklister og kontrollerede stelnumre, hvilket resulterede i 30 sigtelser for besiddelse af stjålne cykler.

Ministeren håber, at den udvidede mulighed for at standse cyklister vil gøre det vanskeligere at afsætte stjålne cykler og derved mindske antallet af tyverier.

Rapporten der afliver myter om fysiske butikker

0

En ny undersøgelse fra DI Handel kaster lys over danskernes købs- og researchadfærd, og resultaterne udfordrer nogle af de gængse opfattelser om online- og butiksbaserede indkøb.

Over de seneste 12 måneder har DI Handel spurgt mere end 9.000 danskere om deres vaner, og den store kortlægning afslører en kompleks sammenhæng mellem fysisk tilstedeværelse og digitale kanaler.

Omni-channel dominerer i dansk detailhandel

Selvom det ofte antages, at forbrugere researcher i butikker for senere at købe online, tegner undersøgelsen et andet billede. Rapporten viser, at 54 procent af danskernes køb sker i fysiske butikker, mens 42 procent af købene sker online via webshops eller apps. Blot 2 procent af handlerne foregår mellem private (C2C). Dette stabile mønster ændrer dog karakter i de travle måneder op til jul, hvor flere danskere vælger online køb.

DI Handel identificerer tre primære købsrejser blandt forbrugerne:

  1. In-store køb (33%): Disse kunder bruger udelukkende fysiske butikker til både research og køb.
  2. Digitale køb (35%): Disse forbrugere holder sig udelukkende til online kanaler til både research og køb.
  3. Omni-køb (25%): En betydelig del af danskerne blander fysiske og digitale kanaler i deres research og køb.

Den blandede købsadfærd, som DI Handel kalder “omni-channel”, er noget af det som understreger, at fysiske butikker stadig har en væsentlig rolle, men at online tilstedeværelse er blevet afgørende for succes.

Impulskøb præger især de fysiske butikker

Analysen afslører også, at 25 procent af alle køb i fysiske butikker foretages uden forudgående research, hvilket tyder på en høj grad af impulskøb. Samtidig foretrækker 23 procent af online-kunderne at researche på nettet, før de gennemfører købet. Den dynamik peger på, at fysiske butikker ofte tiltrækker spontankunder, mens webshops typisk anvender informationsværktøjer, der kan understøtte kunderne i deres research-fase.

Levering spiller en vigtig rolle i købsoplevelsen

Undersøgelsen dækker også leveringsfasen, hvor der ses klare forskelle mellem online- og butiksbaserede køb. Forbrugere, der handler i fysiske butikker, tager i 96 procent af tilfældene varen med hjem med det samme. Omvendt bliver 92 procent af online-køb leveret direkte til hoveddøren eller et afhentningssted, mens blot 8 procent afhentes i en fysisk butik som “click & collect”.

Ved at kombinere research-, købs- og leveringsfaserne opstiller DI Handel 16 forskellige købsrejser, som dækker 93 procent af danskernes køb af varer og produkter.

Bilgigant lukker fabrikker og fyrer tusindvis af ansatte

0

Volkswagen står nu overfor omfattende ændringer, idet bilproducenten planlægger at lukke mindst tre fabrikker i Tyskland og samtidig reducere antallet af ansatte markant.

Ifølge Daniela Cavallo, formanden for Volkswagens samarbejdsudvalg, er ledelsen fast besluttet på at gennemføre disse tiltag for at reducere omkostningerne.

– Ledelsen er absolut seriøs omkring alt dette. Det her er ikke en måde at rasle med sablerne i overenskomstforhandlingerne, sagde Cavallo i en besked til medarbejderne i Wolfsburg.

Hun undlod dog at afsløre, præcis hvilke fabrikker der står over for lukning, eller hvilke medarbejdere, der potentielt vil blive berørt.

Volkswagen står i stigende grad overfor udfordringer som faldende efterspørgsel i både Europa og Kina. Selskabet presses også af en langsommere end forventet omstilling til elbiler og en øget konkurrence fra kinesiske bilproducenter, der nu begynder at vinde indpas på det europæiske marked.

Der har ifølge det tyske nyhedsbureau dpa aldrig tidligere været tale om en fabriksnedlæggelse i Tyskland for Volkswagen. Cavallo understregede, at selvom medarbejderne og ledelsen er enige om problemstillingerne, er de langt fra hinanden, når det gælder løsningerne:

– Vi er milevidt fra hinanden, når det kommer til svarene på dem.

En talsmand fra den tyske regering bekræftede på en pressekonference, at regeringen følger udviklingen tæt og er i dialog med både ledelsen og medarbejderrepræsentanterne i Volkswagen.

Internationalt samarbejde afslører smittekilde til stort salmonellaudbrud

0

Over 150 personer i Europa, herunder 22 danskere, er blevet smittet Salmonella Umbilo – og af dem er seks personer fra Syddanmark. Efter måneders intensiv efterforskning står det nu klart, at et internationalt salmonellaudbrud har sin oprindelse i økologisk rucola og babyspinat fra Italien.

Det internationale samarbejde mellem danske og udenlandske myndigheder har været afgørende i opklaringen om salmonellaudbruddet, skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Udbredt smitte i Danmark og Europa

De danske tilfælde omfatter 15 mænd og syv kvinder i alderen 0 til 85 år, hvoraf ti har været indlagt som følge af deres infektion.

– Udbruddet kunne tidligt kobles til sygdomstilfælde i Tyskland og Østrig, forklarer epidemiolog Luise Müller fra SSI, og fortsætter:

– Og da myndighederne i disse lande fandt samme salmonellatype i økologisk rucolasalat og babyspinat fra Italien, førte det os på sporet af smittekilden.

Smittekilden, der blev fundet i produkter solgt til blandt andet Rema1000 og Aarstiderne, har ført til en omfattende tilbagekaldelse fra den italienske producent.

Vigtigheden af at skylle salat

Tilfældene af Salmonella Umbilo, der ifølge SSI er sjældne i Danmark, understreger behovet for grundig skylning af salat og grøntsager.

– Dette udbrud viser vigtigheden af at skylle salat og grønt for at mindske risikoen for infektion, siger Annette Perge, sektionsleder i Fødevarestyrelsen.

– Man kan fjerne op til 80 procent af bakterierne ved at skylle salat og krydderurter, medmindre det eksplicit fremgår af emballagen, at salaten er skyllet og klar til brug.

Salmonella-infektion kan føre til symptomer som mavesmerter, diarré, feber og i visse tilfælde kvalme og opkastninger. SSI og Fødevarestyrelsen opfordrer til, at forbrugere sikrer sig ved at vaske hænder grundigt og skylle salat og andre grøntsager grundigt inden brug.

Randers Kommune står med millionregning for Nordic Waste oprydning

0

Randers Kommunes andel af oprydningen efter jordskreddet ved affaldsselskabet Nordic Waste forventes at lande på 300 millioner kroner. Samlet set løber udgifterne op i cirka 500 millioner kroner, hvoraf Folketinget har bidraget med 200 millioner til afværgeforanstaltninger.

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt kalder udgiften “en meget stor mundfuld,” men understreger, at beløbet alligevel er lavere end tidligere frygtet. I foråret vurderede kommunen, at regningen kunne løbe op i mellem 600 og 700 millioner kroner. Han bemærker desuden, at det har krævet en målrettet indsats at reducere de oprindelige omkostninger.

– Da vi tilbage i marts-april kiggede på det, var det nogle meget dyrere løsninger, vi så ind i, siger Jesper Kaas Schmidt til Ritzau og fremhæver, at det blandt andet har lykkedes at minimere udgifterne til genetableringen af Alling Å, som blev truet af forurening fra jordmasserne efter jordskreddet.

Genetablering af Alling Å en stor milepæl

Efter jordskreddet i december sidste år har Randers Kommune arbejdet på en midlertidig rørlægning af Alling Å for at forhindre forurening. Kommunen har nu gennemført et nyt å-forløb på den modsatte side af vejen, hvilket gør det muligt at slukke pumperne og lade vandet flyde frit igen.

– Det er en stor milepæl for os, at vi har kunnet reetablere åen så tæt på det naturlige forløb. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi turde drømme om, udtaler Jesper Kaas Schmidt i samme pressemeddelse til Ritzau.

Strid om ansvaret

Selvom Randers Byråd har mulighed for at tage et statsgaranteret lån på op til 375 millioner kroner, står kommunen fast på, at regningen bør falde på de ansvarlige for forureningen. Randers Kommune har derfor fremsat krav mod både konkursboet efter Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling, der ejer grunden. DSH Recycling har imidlertid afvist kommunens krav og har selv stævnet Randers Kommune, hvilket fører til en retssag i Vestre Landsret.

Byrådet i Randers forventes at træffe endelig beslutning om optagelse af lånet på deres møde i november, men Jesper Kaas Schmidt pointerer, at kampen om ansvar og regningen langt fra er slut.

Skatteminister vil hjælpe boligejere ramt af fejl i grundskyld

0

Problematikken omkring grundskyld på nyudstykkede boliger har skabt udfordringer for en gruppe boligejere, som risikerer at skulle betale skat af jord, de aldrig har ejet. Nu meddeler skatteminister Rasmus Stoklund, at han vil udvide løsningen, der blev aftalt for skatteåret 2024, til også at omfatte årene 2022 og 2023.

For boligejere, der har købt nyudstykkede grunde, har der i nogle tilfælde opstået en situation, hvor de har fået pålagt grundskyld på større arealer end de reelt ejer. Denne udfordring blev taget op i september, hvor skatteministeren og forligskredsen bag ejendomsvurderingssystemet nåede frem til en model for en tilbagebetaling for skatteåret 2024. Ifølge en pressemeddelelse fra Skatteministeriet ønskes modellen nu udvidet, så også tidligere år inkluderes i løsningen.

Mulighed for kommunal støtte i 2022 og 2023

– Reglerne skal ikke stå i vejen for, at kommunerne også får mulighed for at hjælpe borgerne, udtaler skatteminister Rasmus Stoklund ifølge pressemeddelelsen.

– Det er ikke rimeligt, at man som boligejer uforvarende kan risikere at hænge på en stor skatteregning for grundskyld på jord, man aldrig har ejet. Derfor vil jeg foreslå forligskredsen, at kommunerne får samme mulighed for at eftergive eller tilbagebetale grundskyld i de her helt særlige tilfælde i 2022 og 2023.

Indtil 2024 var det kommunerne, der stod for opkrævningen af grundskylden, og der er nu indikationer på, at mange kommuner allerede har forsøgt at hjælpe borgere, der er kommet i klemme. Skatteministerens forslag indebærer derfor, at kommunalbestyrelserne får lovhjemmel til at imødekomme ejendomsejernes ansøgninger om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld, hvis de i særlige tilfælde står tilbage med det oprindelige ejendomsnummer efter en udstykning.

En fremtidssikret model på vej

For at undgå lignende problemer fremover arbejder skatteministeren også på en mere permanent løsning, der skal flytte skattepligten på nyudstykkede grunde fra køber til sælger i de første to år efter udstykningen. På denne måde undgår køberne potentielle skatteregninger, og sælgerne kan tage højde for grundskylden i salgsprisen.

For at gennemføre både den bagudrettede og fremadrettede løsning kræves der ny lovgivning. Lovforslaget om tilbagebetaling for 2022 og 2023 ventes fremlagt i efteråret 2024, mens den fremadrettede løsning forventes at blive præsenteret i foråret 2025, med forventet virkning fra skatteåret 2026.

Regeringen strammer grebet om opioidsalg

0

Mandag eftermiddag præsenterede regeringen en ny plan med 24 nye initiativer, der har til formål at bekæmpe opioidsalg og forebygge misbrug blandt børn og unge.

Planen, der blev fremlagt på Rysensteen Gymnasium i København af justitsminister Peter Hummelgaard (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og skatteminister Rasmus Stoklund (S), lægger op til en markant ændring i straffen for salg af opioider.

Med det nye forslag vil personer, der sælger opioider fra kiosker eller via sociale medier, som udgangspunkt blive mødt med fængselsstraf frem for bøde. I dag kan mindre besiddelser under 3.000 opioidpiller føre til bødestraf, men denne såkaldte “morfinfinte” vil regeringen nu gøre op med. Fremover skal en bødestraf i sådanne sager erstattes af fængselsstraf, så straffen ifølge regeringen bedre afspejler risikoen ved opioider.

Peter Hummelgaard forklarede på pressemødet, at opioider udgør en af de mest farlige stofgrupper, og at der har været en bekymrende stigning i antallet af unge, som indlægges eller dør på grund af opioidmisbrug.

– Flere unge indlægges med opioider, flere unge søger hjælp, og nogle dør af deres misbrug. Opioider er nogle af de allerfarligste stoffer, man kan tage. De er farligere end kokain, udtalte Hummelgaard.

Regeringens initiativ inkluderer også en forhøjelse af fængselsstraffen for salg af opioider med en tredjedel i forhold til det nuværende niveau. Eksempelvis vil en straf på tre måneders fængsel i dag blive forøget til fire måneder. Derudover vil regeringen undersøge, om særligt grove tilfælde, hvor en person dør af euforiserende stoffer, kan straffes under straffelovens paragraf 237 om manddrab.

Men straf er ikke den eneste løsning, understreger justitsministeren. Forebyggelse og oplysning er også elementer i udspillet. Kampagner, rettet mod børn og unge samt deres forældre, skal øge bevidstheden om risikoen ved opioider.

– Selv om straf er et væsentligt element i det udspil, som vi fremsætter i dag, så bilder vi os ikke ind, at straf alene kan løse det problem, der er derude, sagde Hummelgaard.

Som en del af det nye udspil vil Sundhedsstyrelsen begynde at overvåge spildevandet i seks store danske byer for at få bedre indsigt i omfanget af opioidmisbrug. Regeringen vil også afsætte 19,5 millioner kroner til et nyt nationalt kompetencecenter, der skal samle og dele viden om behandling af misbrug blandt børn og unge.