I dag markerer vi præcis ét år siden stormfloden den 20. oktober 2023 ramte Danmark – en begivenhed, som mange i Fredericia og omegn vil huske som en af de mest voldsomme i nyere tid. Se billederne fra sidste års begivenhed her.
Vandstanden nåede historiske højder og satte kystbeskyttelsen under ekstremt pres, mens huse, havne og veje blev oversvømmet. Stormen, der senere blev betegnet som en “100-års hændelse,” efterlod sig dybe spor.
Det hele begyndte som en almindelig efterårsdag med varsler om kraftig vind. Men inden for få timer stod det klart for kystnære beboere, at noget langt større var på vej. Vinden tog til, og højvandet ramte kysterne med en kraft, man ikke havde set i generationer. Især byerne omkring Lillebælt blev hårdt ramt, hvor flere lavtliggende områder stod under vand. Vandstanden slog tidligere rekorder, og mange måtte forlade deres hjem, mens redningsmandskab kæmpede for at beskytte kysterne.
Et år senere er konsekvenserne stadig synlige visse steder. Flere kommuner har siden da investeret i forbedret kystbeskyttelse og styrket beredskabet for at være bedre rustet til fremtidige hændelser.
I løbet af efterårsferien har læsere hos Danske Digitale Medier A/S oplevet driftsforstyrrelser, der har medført, at kendte aviser som fredericiaavisen.dk og middelfartavisen.dk i perioder har været utilgængelige. Nu løfter direktør Andreas Andreassen sløret for årsagen til forstyrrelserne.
– Lad mig starte med at beklage over for læserne, at de har haft problemer med at tilgå deres aviser. Vi har normalt en meget høj oppetid, men grundet vores nye strategi har vi været nødt til at gennemføre en større omlægning af vores systemer, forklarer Andreassen.
Rejsen begyndte i 2017, da han overtog fredericiaavisen.dk, som siden 2009 var blevet drevet af en enkelt person. Domænet havde mange besøgende, men var primært kendt for krimistof. Da Andreas Andreassen tog over, satte han fokus på annoncemarkedet, hvor den største konkurrent er JFM A/S, en mediekoncern med mange lokalaviser, ugeaviser og radioer. Koncernen modtager et trecifret millionbeløb i statsstøtte, selvom meget af indholdet er gemt bag en betalingsmur. Derfor blev en del af strategien at holde alt indhold åbent og gratis:
– Nyheder uden betalingsmur var en god idé, fordi mange danske medier, især Jysk Fynske Medier, er med til at skabe et A- og et B-hold i samfundet. Det er primært dem med penge, der får adgang til nyhederne. Vi har undersøgt deres økonomi i de danske kommuner, og de modtager et trecifret millionbeløb fra disse kommuner, ud over den redaktionelle støtte, de allerede får. Det gav os en mulighed på annoncemarkedet. Vi har samtidig inddraget de lokale virksomheder tæt, og opbakningen har været enorm gennem årene. Det kan jeg ikke takke nok for, siger han og fortsætter:
– Tidligere på året, da jeg var politisk aktiv, udnyttede JFM A/S chancen for at forsøge et karaktermord på mig og skade Danske Digitale Medier A/S. En medarbejder, som har arbejdet for dem i godt 20 år og nu er på TV Syd, samarbejdede med Fredericia Dagblad om at lave en smædekampagne mod os. De påstod med hjælp fra en misinformeret ekspert, at vi ikke var pengene værd, og blandede vores priser for digitale annoncer sammen med både vores trykte magasin og ugeavis. De hævdede, at vi havde forskellige priser for samme vare. Men sandheden er, at de har indgået lukrative aftaler med kommunerne, og det har vi dokumentation på. TV Syd undersøgte ikke denne koncern – kun mig, fordi jeg var politiker. Der bestås stadig mange karaktermord hos gammelmedierne. Jeg har brugt oplevelsen til at forstå, hvad vi skal fokusere på fremadrettet i det danske medielandskab.
Som følge af dette har Andreas Andreassen besluttet, at den nye strategi for Danske Digitale Medier indebærer en markant udvidelse af dækningen til hele regionen. Det betyder, at der nu åbner nye aviser i alle større byer i Region Syd, hvilket kræver langt større kapacitet i de systemer, der leverer indholdet. Derfor har virksomheden gennemført en stor udvidelse og omstrukturering i løbet af efterårsferien. Kunstig intelligens (AI) er en central del af den nye strategi, og de nye systemer er optimeret til at håndtere denne opgave. På trods af fornyelsen har efterårsferien været en udfordrende tid for Andreassen.
– Jeg har sjældent modtaget så mange beskeder og opkald om, hvorfor avisen var nede. Vores teknikere har arbejdet benhårdt på at holde os oppe, selvom vi praktisk talt har udskiftet alle servere og flyttet vores artikler til en ny teknologi. Men det er umuligt at gennemføre en sådan opgave med så mange daglige besøgende, uden at der opstår driftsforstyrrelser, siger Andreassen.
Med hovedsæde i centralt Fredericia vil Danske Digitale Medier A/S fremover have et tæt parløb med regionens embedsfolk og politikere, og de kan forvente et stærkt engagement i at dække hele Syddanmark. Der vil komme nye historier og vinkler:
– Vi er historikere. Vi kender til formidling og kildekritik. Det bliver vores fundament på alle vores aviser, uanset om det er i Esbjerg, Sønderborg, Nyborg eller Vejle. Vi vil ikke definere os selv som et lokalt medie. Vi er noget andet. Et sted midt imellem. Vi er lokale i hver by, men vi interesserer os mest for helheden og de beslutninger, der påvirker borgerne, men træffes andre steder. Regionen spiller en stor rolle her. Vi taler ikke meget om den nye strategi – vi viser den i stedet. Vi har en tæt integration med Google, så vores aviser dukker hurtigt op i søgeresultaterne. Med millioner af månedlige visninger ved vi, hvordan man gør. Det er et spørgsmål om, at vores indhold er frit tilgængeligt – det er konkurrenternes ofte ikke. Samtidig er vi ikke interesserede i at begå karaktermord for egen vindings skyld. Jeg er rystet over, hvordan gammelmedierne skjuler deres personlige venskaber, når de bringer historierne. Men nu, hvor jeg ikke længere er politiker, kan jeg tale frit. Og det vil jeg gøre, slutter Andreassen.
Lørdagen starter med tørt og diset vejr, hvor der især i de østlige egne kan komme en smule sol. I den vestlige del af landet vil det være overskyet med mulighed for regn, især i Vestjylland.
Som dagen skrider frem, vil skyerne også brede sig mod øst, og hen mod eftermiddagen kan der enkelte steder falde let regn. Vinden bliver svag til jævn fra sydøst, men langs kysterne mod øst og nord kan der være mere frisk vind.
Temperaturerne vil ligge mellem 12 og 16 grader, med de højeste temperaturer i de sydøstlige dele af landet.
Antallet af fuldtidsledige i Danmark steg med 1.000 personer i september, hvilket bringer det samlede antal ledige op på 88.300.
Ledighedsprocenten har ligget på 2,9 procent i de foregående måneder, herunder i juli og august 2024. Fra august til september 2024 steg ledighedsprocenten til 3,0 procent, hvilket afspejler en mindre stigning i ledigheden. Denne stigning markerer den største månedlige vækst i antallet af ledige siden januar 2023. Tallene kommer fra Danmarks Statistik samt den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Ifølge Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, er det en anseelig udvikling.
– Der bliver stadig skabt nye job, men jobvæksten er gået et gear ned i løbet af de seneste måneder, skriver Skriver i en kommentar til Ritzau.
Lavere efterspørgsel på arbejdskraft
Forklaringen på stigningen skal findes i, at arbejdsgiverne i stigende grad udviser forsigtighed i forhold til at ansætte nye medarbejdere. Ifølge Skriver er det især i den private sektor, hvor virksomhederne i højere grad afventer udviklingen i økonomien.
– Når vi ser lidt længere frem, er der udsigt til, at jobvæksten aftager yderligere, tilføjer han og henviser til de økonomiske udsigter, der peger på en mulig opbremsning.
Ledighedsindikatoren bekræfter udviklingen
Ledighedsindikatoren fra Danmarks Statistik bekræfter også tendensen med en stigning på 900 personer fra august til september. Den samlede ledighed er nu på 3 procent af arbejdsstyrken, svarende til 88.800 personer. Det er værd at bemærke, at stigningen især er drevet af flere dagpengeledige, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet en smule.
Den seneste ledighedsopgørelse er baseret på sæsonkorrigerede tal, hvilket betyder, at tallene er justeret for sæsonmæssige udsving, så man kan få et mere præcist billede af de underliggende tendenser.
Danmarks Statistik anslår, at usikkerheden ligger på ±1.000 personer, hvilket betyder, at den faktiske ledighed kan være lidt højere eller lavere.
Man bemærker at det endnu er uklart, om den seneste stigning i ledigheden er starten på en længerevarende opadgående tendens, men at flere indikatorer tyder dog på, at jobvæksten kan aftage i de kommende måneder, hvilket kan resultere i yderligere stigninger i antallet af ledige.
Fredag morgen startede med tæt tåge i områderne vest for Storebælt, og flere steder kan tågen hænge ved hele dagen. Især i det nordøstlige Jylland, langs Kattegatkysten, kan tågen vise sig stædig, og udsigterne for klart vejr er begrænsede. Dette grå landskab står i kontrast til den østlige del af landet, hvor der forventes en smule sol i eftermiddag, særligt i Sydøstdanmark. Temperaturen når dog op på behagelige 13 til 17 grader, hvilket er lunt for årstiden.
Tågen i de vestlige egne er et tydeligt tegn på efterårets ankomst, selvom temperaturerne ligger over klimanormalen for oktober, som er 12,3 grader. Den svage til jævne vind fra syd vil i løbet af dagen skifte til sydøst og øst, men uden at hjælpe med at opløse tågen i de mest udsatte områder.
Mild weekend i vente – men tågen kan fortsætte
Det milde vejr vil fortsætte hen over weekenden, men tågen kan stadig være en fast følgesvend i de vestlige egne. Lørdag vil det østlige Danmark opleve tørt vejr og en del sol, mens en frontzone over Jylland kan give skyer og regn, særligt i Vestjylland. Søndag gentager mønsteret sig med mest sol i øst og skyer med regn i vest.
Selvom temperaturerne i weekenden kan nå op mellem 13 og 17 grader, hvilket er højere end det normale for oktober, vil vinden og de tidlige solnedgange minde os om, at efteråret er over os. Ved kysterne kan vinden i perioder være op til frisk eller hård, hvilket giver en mere efterårsagtig fornemmelse, selvom vi stadig nyder de lune dage.
For dem, der bor eller opholder sig i de vestlige dele af landet, er der ikke meget håb om en solrig fredag. Tågen, som mange steder har præget morgenen, kan fortsætte med at sløre udsigten og give en grå dag, hvor det milde vejr måske ikke helt opvejer den dunkle himmel.
DMI’s seneste langtidsprognose for december 2024 og januar 2025 viser, at vi står overfor en mild og relativt tør vinter.
Prognoserne peger på, at vi kan forvente varmere temperaturer end normalt og færre kraftige storme, men der er stadig en risiko for, at kold luft kan finde vej til Danmark i kortere perioder.
December: Mildt og tørt, men kulde kan trænge sig på
Prognoserne indikerer, at højtryk vil dominere over Vest- og Centraleuropa i december, hvilket kan sende de klassiske vinterstorme langt mod nord. Det betyder, at vi sandsynligvis får mildt vejr med mindre vind og nedbør end normalt i Danmark. Lavtrykkene passerer ofte langt mod nord over Norskehavet og Ishavet, hvilket holder den hårde vinter på afstand.
Der er dog en risiko for, at højtryk over Grønland kan skubbe kold luft ned over Danmark, hvilket kan give en periode med frost og måske endda snebyger. Selvom det ikke er det mest sandsynlige scenarie, er det en mulighed, der ikke kan udelukkes. Temperaturerne i december ser derfor ud til at ligge over normalen, men med chancer for en kortvarig kuldeperiode. Nedbørsmængderne forventes at være under gennemsnittet for måneden.
Januar: Mildt, men kuldeperioder kan lure
Januar følger i samme spor som december med en fortsat dominerende højtryksryg over Nordatlanten og Nordeuropa. Dette betyder, at vi kan forvente en mild begyndelse på året, hvor de fleste lavtryk vil tage nordlige baner op over Island og Nordskandinavien. Nedbørsmængderne vil også i denne måned ligge under normalen, og det bliver mindre blæsende end vi typisk ser i januar.
Dog kan der opstå situationer, hvor højtrykket lægger sig direkte over Skandinavien og Danmark, hvilket vil give os perioder med klart, koldt vejr, nattefrost og mulighed for rimtåge. Selvom temperaturen i gennemsnit ser ud til at blive højere end normalt, kan vi stadig opleve en kortvarig kold periode.
Klimanormaler
Som en del af langtidsprognosen sammenligner DMI de forventede vejrforhold med klimanormalerne fra perioden 1991-2020. For december måned ligger middeltemperaturen normalt på omkring 2,8 grader med gennemsnitligt 70,9 mm nedbør. Januar er normalt lidt koldere med en middeltemperatur på 1,6 grader og 65,3 mm nedbør. I begge måneder forventes temperaturen at ligge over disse gennemsnit, og nedbøren ser ud til at være under normalen.
Faunapassage under Fynske Motorvej. Foto: Vejdirektoratet
Fyns Politi retter i dag særligt fokus mod en bestemt overtrædelse på Fynske Motorvej, som allerede har ført til adskillige sigtelser.
Politiet er til stede på strækningen og minder bilister om at holde til højre, når der er plads i den første vognbane.
På det sociale medie X har politiet offentliggjort en serviceinformation, hvor de advarer bilister om at være opmærksomme på denne regel.
– Første vognbane har stadig ledig plads på Fynske Motorvej. Vi har på kort tid sigtet ti bilister for ikke at holde til højre her til formiddag. Vi fortsætter den praksis, lyder meldingen fra vagtchefen.
Manglende højrehold koster en bøde på 1000 kroner, og politiet understreger vigtigheden af at køre både lovligt og sikkert:
– Kør forsigtigt. Og lovligt. Og sikkert, afslutter de i deres besked.
Den forstærkede kontrol på Fynske Motorvej viser, at Fyns Politi har skærpet opmærksomheden på trafiksikkerhed og følger op på den udbredte tendens med bilister, der undlader at benytte den første vognbane. Aktionen er en del af en fortsat indsats for at forbedre trafikkulturen og øge sikkerheden på motorvejen.
Politiet forventer at fortsætte indsatsen og opfordrer alle bilister til at være opmærksomme på færdselsreglerne, så unødvendige bøder kan undgås, og trafiksikkerheden kan forbedres.
Torsdagen byder på en lovende start med solskin og tørt vejr i det meste af landet, ifølge DMI.
Det kan være en oplagt dag til at komme ud og nyde efteråret, men senere på dagen vil et regnvejr bevæge sig hen over Jylland. Mængden af nedbør bliver dog begrænset, med stedvise regnmængder på blot 3-5 mm.
Vejret er desuden ideelt for dem, der gerne vil sætte drager op. Vinden vil være jævn til frisk mange steder, hvilket skaber de perfekte forhold til en tur med drageflyvning. Som dagen skrider frem, vil vinden dog aftage en smule. Temperaturen holder sig fortsat i den lune ende af efteråret med op til 14-15 grader.
Aftenen og natten starter klart, men i Jylland vil der opstå både dis og tåge mange steder. Hvis du skal ud i morgentrafikken fredag morgen, kan det derfor være en god idé at tage hjemmefra lidt tidligere end normalt på grund af nedsat sigtbarhed.
På en solrig efterårsdag ved Båring Vig er en særlig begivenhed i gang: høstdagen på Rose Winery.
Vi finder Mikkel Rose Egelund, direktør og ejer af Rose Winery, midt i rækkerne af vinstokke, mens en gruppe frivillige hjælper med høsten.
– Det er jo en festdag for os, siger Mikkel, mens han kigger ud over markerne, hvor dagens druer til dessertvin og rosé skal samles ind.
– Vi synes, det er skønt at dele oplevelsen med både lokale og folk udefra. Der er noget helt specielt ved at høste på denne måde – med hænderne og med fællesskab.
Hans stemme afslører, hvor meget det betyder for ham at samle folk omkring det, der for mange lyder som en sydfransk eller italiensk drøm, men som for familien Rose Egelund er blevet en håndgribelig realitet på dansk jord.
De frivillige er udstyret med handsker og sakse, og bevæger sig roligt mellem vinstokkene. Små samtaler fylder luften, og de ligner nogle, der nyder dagens opgave, mens solen varmer skuldrene en smule. Høstdagen er selvfølgelig et vigtigt element i vinfremstillingen, men for Mikkel er det også en dag, hvor familien og frivillige samles om noget, der føles som lidt af en forlængelse af deres egen passion.
– Jeg bor i København til daglig og arbejder der, men det her projekt trækker mig hjem til familien. Det er super hyggeligt og skønt at have noget sammen, fortæller Mikkel.
– Det må ikke føles som arbejde, men vi vil også gerne lægge kærlighed i det, for ellers bliver det til knokkelarbejde.
En spontan idé skabte Rose Winery
Historien om Rose Winery begynder på en forårsaften, hvor familien Rose Egelund sad og kiggede ud over de marker, der dengang var dækket af juletræer. Rose Winery er en vingård, der har sine rødder i en spontan idé, der netop opstod under en samtale denne forårsaften.
– Der stod juletræer her før, fortæller Mikkel og ler, mens han tænker tilbage på den dag, det hele begyndte.
– En dag sagde en ven, at det ville da se pænere ud med en vinmark i stedet for juletræer.
Og den bemærkning satte gang i et projekt, der på få år skulle udvikle sig til noget meget større, end familien havde forestillet sig.
– Min familie og jeg kiggede på hinanden og tænkte, at det kunne være spændende. Så begyndte vi at undersøge, om man overhovedet kunne lave vin i Danmark.
Det blev starten på Rose Winery, hvor 4.800 vinstokke nu pryder markerne ved Båring Vig. Efter fire års arbejde har vingården i de seneste to år kunne tilbyde deres vine til velkendte steder som Kongebrogaarden, Hotel Sixtus, Hindsgavl Slot, samt lokale kroer.
At omfavne det danske klima
At dyrke vin i Danmark er ikke uden udfordringer, og klimaet kan være barskt for de sarte druer. Men Mikkel og hans familie har valgt at omfavne de vanskelige betingelser og bruge dem til deres fordel.
– Vi står på lerjord, som er meget mineralholdig, så du får mange naturlige mineraler op i vinen, forklarer Mikkel og peger på jorden under de lange rækker af vinstokke.
Derudover er vingården placeret tæt på vandet, hvilket ifølge Mikkel og hans forældre, der begge har en baggrund som gartnere, er en vigtig faktor for druernes kvalitet.
– Det er jo ganske forfærdeligt på en måde, at vi har det fugtige og kolde klima, men vi føler, at hvis vi omfavner det nok, så kan det gå.
Det handler om at tilpasse sig og lære at bruge de forhold, der til tider kan virke ugunstige, som en styrke.
På trods af klimaets udfordringer har Rose Winery formået at skabe en vin, der har vakt opsigt. Interessen for dansk vin har været stigende de seneste år, og da Mikkel bliver spurgt ind til dette, deler han, hvordan folk ofte bliver overraskede, når de for første gang smager en dansk vin og oplever dens kvalitet.
– Når folk får serveret vinen og får at vide, at den er dansk, bliver de ofte overrasket. Men når de smager den, får de en aha-oplevelse: ‘Wow, kan vi virkelig lave sådan noget i Danmark?’
Reaktionen er blevet en tilbagevendende oplevelse for Mikkel, og det glæder ham at se, hvordan dansk vin langsomt vinder anerkendelse.
Men det er ikke kun vinens kvalitet, der skiller sig ud. For Rose Winery handler det også om at skabe et produkt, der afspejler deres egen passion og kærlighed til faget.
– Det må ikke blive et stykke masseproduktion. Vi gør det nænsomt og med respekt for hver eneste drue, siger Mikkel, mens han betragter de snorlige rækker af vinstokke.
Med en stigende interesse for dansk vin og et marked, der er ved at få øjnene op for de kvaliteter, dansk vin kan tilbyde, ser fremtiden lys ud for Rose Winery.
– Det skal være hyggeligt, og det skal føles naturligt. Ja, hyggeligt er et godt ord, slutter Mikkel.
Vinproduktion i Danmark er stadig i sin spæde fase, men med vingårde som Rose Winery ser det ud til, at dansk vin har en fremtid, der er lige så lys som den efterårssol, der i dag kaster sit varme skær over rækkerne af vinstokke ved Båring Vig.
Adskillige elkunder i Danmark har oplevet et ubehageligt chok, da de pludselig opdagede, at de var blevet overført til en ny elleverandør – uden deres vidende. En pressemeddelelse fra Green Power Denmark advarer nu forbrugerne om, at flere selskaber benytter sig af “en skruppelløs praksis”, hvor de overfører kunder uden deres samtykke.
Ifølge Green Power Denmark kan disse selskaber misbruge personlige oplysninger som adresse og CPR-nummer for at flytte elkunder til deres egne leverandørlister, uden at kunderne selv har bedt om det.
– Hvis man kender en forbrugers adresse og CPR-nummer – og er skruppelløs nok – kan man flytte en forbruger over til sit eget selskab, uden at forbrugeren ved det. Vi er bekendt med, at det er sket i en række tilfælde, og det er en praksis, som vi skal have stoppet, udtaler Martin Dam Wied, afdelingschef i Green Power Denmark, i pressemeddelelsen.
Hold øje med elregningen
Green Power Denmark opfordrer elkunder til at være ekstra opmærksomme på deres elregning. Hvis regningen pludselig kommer fra et ukendt elselskab, bør man reagere hurtigt.
– Hvis man har været udsat for denne type svindel, skal man hurtigst muligt skifte til en anden leverandør. Det er heldigvis altid muligt, forklarer Martin Dam Wied.
Forbrugere, der ufrivilligt er blevet flyttet til en ny elleverandør, opfordres til at tage kontakt til deres tidligere leverandør, som ofte kan hjælpe med at skifte tilbage. Desuden kan det være nødvendigt at klage til Forbrugerombudsmanden, især hvis flere oplever samme problem.
Ministeren på banen
Den uheldige tendens har også fået klima-, energi- og forsyningsministeren til at reagere. Ifølge Green Power Denmark har ministeren indledt en dialog med flere aktører, herunder Green Power Denmark, for at undersøge, hvordan nye regler kan indføres for at stoppe de brodne kar blandt elleverandørerne.
– Det er relativt let at etablere et selskab og begynde at sælge strøm, men enkelte selskaber er desværre ikke interesseret i at drive en seriøs forretning – til stor skade for kunderne og de seriøse elleverandører, lyder det fra Martin Dam Wied.
Vildledende telefonsalg er også et problem
Udover den ulovlige praksis med uønsket skift af elleverandører, har mange forbrugere også oplevet et stigende pres fra telefonsælgere, som forsøger at lokke dem over til nye elleverandører.
– Vi opfordrer forbrugerne til at klage til Forbrugerombudsmanden, hvis man uønsket er blevet flyttet over til et andet elselskab. Forbrugerombudsmanden plejer at tage sager op, hvis der er mange klager over de samme selskaber og deres adfærd, siger Martin Dam Wied.
Green Power Denmark håber, at der vil blive sat ind over for de selskaber, som misbruger forbrugernes tillid og ifølge dem skader hele branchen med deres metoder.
