DMI’s seneste langtidsprognose for december 2024 og januar 2025 viser, at vi står overfor en mild og relativt tør vinter.
Prognoserne peger på, at vi kan forvente varmere temperaturer end normalt og færre kraftige storme, men der er stadig en risiko for, at kold luft kan finde vej til Danmark i kortere perioder.
December: Mildt og tørt, men kulde kan trænge sig på
Prognoserne indikerer, at højtryk vil dominere over Vest- og Centraleuropa i december, hvilket kan sende de klassiske vinterstorme langt mod nord. Det betyder, at vi sandsynligvis får mildt vejr med mindre vind og nedbør end normalt i Danmark. Lavtrykkene passerer ofte langt mod nord over Norskehavet og Ishavet, hvilket holder den hårde vinter på afstand.
Der er dog en risiko for, at højtryk over Grønland kan skubbe kold luft ned over Danmark, hvilket kan give en periode med frost og måske endda snebyger. Selvom det ikke er det mest sandsynlige scenarie, er det en mulighed, der ikke kan udelukkes. Temperaturerne i december ser derfor ud til at ligge over normalen, men med chancer for en kortvarig kuldeperiode. Nedbørsmængderne forventes at være under gennemsnittet for måneden.
Januar: Mildt, men kuldeperioder kan lure
Januar følger i samme spor som december med en fortsat dominerende højtryksryg over Nordatlanten og Nordeuropa. Dette betyder, at vi kan forvente en mild begyndelse på året, hvor de fleste lavtryk vil tage nordlige baner op over Island og Nordskandinavien. Nedbørsmængderne vil også i denne måned ligge under normalen, og det bliver mindre blæsende end vi typisk ser i januar.
Dog kan der opstå situationer, hvor højtrykket lægger sig direkte over Skandinavien og Danmark, hvilket vil give os perioder med klart, koldt vejr, nattefrost og mulighed for rimtåge. Selvom temperaturen i gennemsnit ser ud til at blive højere end normalt, kan vi stadig opleve en kortvarig kold periode.
Klimanormaler
Som en del af langtidsprognosen sammenligner DMI de forventede vejrforhold med klimanormalerne fra perioden 1991-2020. For december måned ligger middeltemperaturen normalt på omkring 2,8 grader med gennemsnitligt 70,9 mm nedbør. Januar er normalt lidt koldere med en middeltemperatur på 1,6 grader og 65,3 mm nedbør. I begge måneder forventes temperaturen at ligge over disse gennemsnit, og nedbøren ser ud til at være under normalen.
Faunapassage under Fynske Motorvej. Foto: Vejdirektoratet
Fyns Politi retter i dag særligt fokus mod en bestemt overtrædelse på Fynske Motorvej, som allerede har ført til adskillige sigtelser.
Politiet er til stede på strækningen og minder bilister om at holde til højre, når der er plads i den første vognbane.
På det sociale medie X har politiet offentliggjort en serviceinformation, hvor de advarer bilister om at være opmærksomme på denne regel.
– Første vognbane har stadig ledig plads på Fynske Motorvej. Vi har på kort tid sigtet ti bilister for ikke at holde til højre her til formiddag. Vi fortsætter den praksis, lyder meldingen fra vagtchefen.
Manglende højrehold koster en bøde på 1000 kroner, og politiet understreger vigtigheden af at køre både lovligt og sikkert:
– Kør forsigtigt. Og lovligt. Og sikkert, afslutter de i deres besked.
Den forstærkede kontrol på Fynske Motorvej viser, at Fyns Politi har skærpet opmærksomheden på trafiksikkerhed og følger op på den udbredte tendens med bilister, der undlader at benytte den første vognbane. Aktionen er en del af en fortsat indsats for at forbedre trafikkulturen og øge sikkerheden på motorvejen.
Politiet forventer at fortsætte indsatsen og opfordrer alle bilister til at være opmærksomme på færdselsreglerne, så unødvendige bøder kan undgås, og trafiksikkerheden kan forbedres.
Torsdagen byder på en lovende start med solskin og tørt vejr i det meste af landet, ifølge DMI.
Det kan være en oplagt dag til at komme ud og nyde efteråret, men senere på dagen vil et regnvejr bevæge sig hen over Jylland. Mængden af nedbør bliver dog begrænset, med stedvise regnmængder på blot 3-5 mm.
Vejret er desuden ideelt for dem, der gerne vil sætte drager op. Vinden vil være jævn til frisk mange steder, hvilket skaber de perfekte forhold til en tur med drageflyvning. Som dagen skrider frem, vil vinden dog aftage en smule. Temperaturen holder sig fortsat i den lune ende af efteråret med op til 14-15 grader.
Aftenen og natten starter klart, men i Jylland vil der opstå både dis og tåge mange steder. Hvis du skal ud i morgentrafikken fredag morgen, kan det derfor være en god idé at tage hjemmefra lidt tidligere end normalt på grund af nedsat sigtbarhed.
På en solrig efterårsdag ved Båring Vig er en særlig begivenhed i gang: høstdagen på Rose Winery.
Vi finder Mikkel Rose Egelund, direktør og ejer af Rose Winery, midt i rækkerne af vinstokke, mens en gruppe frivillige hjælper med høsten.
– Det er jo en festdag for os, siger Mikkel, mens han kigger ud over markerne, hvor dagens druer til dessertvin og rosé skal samles ind.
– Vi synes, det er skønt at dele oplevelsen med både lokale og folk udefra. Der er noget helt specielt ved at høste på denne måde – med hænderne og med fællesskab.
Hans stemme afslører, hvor meget det betyder for ham at samle folk omkring det, der for mange lyder som en sydfransk eller italiensk drøm, men som for familien Rose Egelund er blevet en håndgribelig realitet på dansk jord.
De frivillige er udstyret med handsker og sakse, og bevæger sig roligt mellem vinstokkene. Små samtaler fylder luften, og de ligner nogle, der nyder dagens opgave, mens solen varmer skuldrene en smule. Høstdagen er selvfølgelig et vigtigt element i vinfremstillingen, men for Mikkel er det også en dag, hvor familien og frivillige samles om noget, der føles som lidt af en forlængelse af deres egen passion.
– Jeg bor i København til daglig og arbejder der, men det her projekt trækker mig hjem til familien. Det er super hyggeligt og skønt at have noget sammen, fortæller Mikkel.
– Det må ikke føles som arbejde, men vi vil også gerne lægge kærlighed i det, for ellers bliver det til knokkelarbejde.
En spontan idé skabte Rose Winery
Historien om Rose Winery begynder på en forårsaften, hvor familien Rose Egelund sad og kiggede ud over de marker, der dengang var dækket af juletræer. Rose Winery er en vingård, der har sine rødder i en spontan idé, der netop opstod under en samtale denne forårsaften.
– Der stod juletræer her før, fortæller Mikkel og ler, mens han tænker tilbage på den dag, det hele begyndte.
– En dag sagde en ven, at det ville da se pænere ud med en vinmark i stedet for juletræer.
Og den bemærkning satte gang i et projekt, der på få år skulle udvikle sig til noget meget større, end familien havde forestillet sig.
– Min familie og jeg kiggede på hinanden og tænkte, at det kunne være spændende. Så begyndte vi at undersøge, om man overhovedet kunne lave vin i Danmark.
Det blev starten på Rose Winery, hvor 4.800 vinstokke nu pryder markerne ved Båring Vig. Efter fire års arbejde har vingården i de seneste to år kunne tilbyde deres vine til velkendte steder som Kongebrogaarden, Hotel Sixtus, Hindsgavl Slot, samt lokale kroer.
At omfavne det danske klima
At dyrke vin i Danmark er ikke uden udfordringer, og klimaet kan være barskt for de sarte druer. Men Mikkel og hans familie har valgt at omfavne de vanskelige betingelser og bruge dem til deres fordel.
– Vi står på lerjord, som er meget mineralholdig, så du får mange naturlige mineraler op i vinen, forklarer Mikkel og peger på jorden under de lange rækker af vinstokke.
Derudover er vingården placeret tæt på vandet, hvilket ifølge Mikkel og hans forældre, der begge har en baggrund som gartnere, er en vigtig faktor for druernes kvalitet.
– Det er jo ganske forfærdeligt på en måde, at vi har det fugtige og kolde klima, men vi føler, at hvis vi omfavner det nok, så kan det gå.
Det handler om at tilpasse sig og lære at bruge de forhold, der til tider kan virke ugunstige, som en styrke.
På trods af klimaets udfordringer har Rose Winery formået at skabe en vin, der har vakt opsigt. Interessen for dansk vin har været stigende de seneste år, og da Mikkel bliver spurgt ind til dette, deler han, hvordan folk ofte bliver overraskede, når de for første gang smager en dansk vin og oplever dens kvalitet.
– Når folk får serveret vinen og får at vide, at den er dansk, bliver de ofte overrasket. Men når de smager den, får de en aha-oplevelse: ‘Wow, kan vi virkelig lave sådan noget i Danmark?’
Reaktionen er blevet en tilbagevendende oplevelse for Mikkel, og det glæder ham at se, hvordan dansk vin langsomt vinder anerkendelse.
Men det er ikke kun vinens kvalitet, der skiller sig ud. For Rose Winery handler det også om at skabe et produkt, der afspejler deres egen passion og kærlighed til faget.
– Det må ikke blive et stykke masseproduktion. Vi gør det nænsomt og med respekt for hver eneste drue, siger Mikkel, mens han betragter de snorlige rækker af vinstokke.
Med en stigende interesse for dansk vin og et marked, der er ved at få øjnene op for de kvaliteter, dansk vin kan tilbyde, ser fremtiden lys ud for Rose Winery.
– Det skal være hyggeligt, og det skal føles naturligt. Ja, hyggeligt er et godt ord, slutter Mikkel.
Vinproduktion i Danmark er stadig i sin spæde fase, men med vingårde som Rose Winery ser det ud til, at dansk vin har en fremtid, der er lige så lys som den efterårssol, der i dag kaster sit varme skær over rækkerne af vinstokke ved Båring Vig.
Adskillige elkunder i Danmark har oplevet et ubehageligt chok, da de pludselig opdagede, at de var blevet overført til en ny elleverandør – uden deres vidende. En pressemeddelelse fra Green Power Denmark advarer nu forbrugerne om, at flere selskaber benytter sig af “en skruppelløs praksis”, hvor de overfører kunder uden deres samtykke.
Ifølge Green Power Denmark kan disse selskaber misbruge personlige oplysninger som adresse og CPR-nummer for at flytte elkunder til deres egne leverandørlister, uden at kunderne selv har bedt om det.
– Hvis man kender en forbrugers adresse og CPR-nummer – og er skruppelløs nok – kan man flytte en forbruger over til sit eget selskab, uden at forbrugeren ved det. Vi er bekendt med, at det er sket i en række tilfælde, og det er en praksis, som vi skal have stoppet, udtaler Martin Dam Wied, afdelingschef i Green Power Denmark, i pressemeddelelsen.
Hold øje med elregningen
Green Power Denmark opfordrer elkunder til at være ekstra opmærksomme på deres elregning. Hvis regningen pludselig kommer fra et ukendt elselskab, bør man reagere hurtigt.
– Hvis man har været udsat for denne type svindel, skal man hurtigst muligt skifte til en anden leverandør. Det er heldigvis altid muligt, forklarer Martin Dam Wied.
Forbrugere, der ufrivilligt er blevet flyttet til en ny elleverandør, opfordres til at tage kontakt til deres tidligere leverandør, som ofte kan hjælpe med at skifte tilbage. Desuden kan det være nødvendigt at klage til Forbrugerombudsmanden, især hvis flere oplever samme problem.
Ministeren på banen
Den uheldige tendens har også fået klima-, energi- og forsyningsministeren til at reagere. Ifølge Green Power Denmark har ministeren indledt en dialog med flere aktører, herunder Green Power Denmark, for at undersøge, hvordan nye regler kan indføres for at stoppe de brodne kar blandt elleverandørerne.
– Det er relativt let at etablere et selskab og begynde at sælge strøm, men enkelte selskaber er desværre ikke interesseret i at drive en seriøs forretning – til stor skade for kunderne og de seriøse elleverandører, lyder det fra Martin Dam Wied.
Vildledende telefonsalg er også et problem
Udover den ulovlige praksis med uønsket skift af elleverandører, har mange forbrugere også oplevet et stigende pres fra telefonsælgere, som forsøger at lokke dem over til nye elleverandører.
– Vi opfordrer forbrugerne til at klage til Forbrugerombudsmanden, hvis man uønsket er blevet flyttet over til et andet elselskab. Forbrugerombudsmanden plejer at tage sager op, hvis der er mange klager over de samme selskaber og deres adfærd, siger Martin Dam Wied.
Green Power Denmark håber, at der vil blive sat ind over for de selskaber, som misbruger forbrugernes tillid og ifølge dem skader hele branchen med deres metoder.
Da Morten Wieghorst måtte træde tilbage som landstræner på grund af stress, blev Lars Knudsen indsat som midlertidig afløser. For mange var Knudsen et relativt ukendt navn på den internationale scene, men hans resultater og tilgang til arbejdet med landsholdet har siden skabt både nysgerrighed og ros. Nu står spørgsmålet: Er Lars Knudsen den rette til at blive permanent landstræner?
Resultaterne taler for sig selv
Knudsen fik en imponerende start som midlertidig landstræner med to sejre mod stærke modstandere som Serbien og Schweiz – begge i Parken. Resultaterne skabte et momentum, der har holdt Danmark i toppen af Nations League A-gruppen.
Selvom Danmark led et snævert nederlag til Spanien, viste holdet mod Schweiz, at de kan konkurrere med de bedste. Et 2-2 resultat på udebane blev betragtet som et acceptabelt udfald, og med fire point i de første to kampe, samt ét mod Schweiz, er Danmark i en god position til at blive i Nations League A, uanset udfaldet af de kommende opgør mod Serbien og Spanien i november.
Men det er ikke kun resultaterne, der har fanget opmærksomheden. Knudsens tilgang til spillet og hans mod til at udfordre de etablerede strukturer har skabt optimisme og tro på landsholdets fremtid.
Fornyelse af landsholdet
En af de mest markante ændringer under Knudsen har været integrationen af unge talenter, som længe har banket på døren til landsholdet. Tidligere blev der rettet kritik mod Kasper Hjulmand for at holde fast i de samme spillere, trods yngre alternativer.
Knudsen har taget fat i de unge og givet plads til nye ansigter som Andreas Grønbæk og Patrick Dorgu, der har gjort en forskel. Han har også givet chancer til Morten Frendrup og Gustav Isaksen, hvilket har sendt et klart signal: Ingen spiller er garanteret en plads, og præstationer tæller mere end tidligere meritter.
Knudsens mod til at satse på de unge talenter viser en langsigtet tankegang, som kan være afgørende for at udnytte den store talentmasse i dansk fodbold.
Taktisk mod og fleksibilitet
Ud over sin evne til at bringe nye spillere ind, har Knudsen også demonstreret taktisk fleksibilitet – en vigtig egenskab på den internationale scene. Hans dristige tredobbelte udskiftning i kampen mod Schweiz efter blot 55 minutter er et eksempel på, hvordan han tør handle, når spillet ikke udvikler sig som ønsket.
Da Danmarks forsvar viste usikkerhed, justerede Knudsen formationen fra en tre-mandskæde til en 4-2-3-1. Det kræver mod at foretage så drastiske ændringer midt i en vigtig kamp, men Knudsen har vist, at han ikke er bange for at tage chancer, når det er nødvendigt. Det er denne form for beslutningsdygtighed, der kan gøre forskellen på den største scene.
Hans evne til at tilpasse sig og tænke ud af boksen taktisk kan være et vigtigt våben, når Danmark skal op imod de bedste hold i verden.
Fremtiden for landsholdet
Spørgsmålet er nu, om Lars Knudsen skal blive permanent landstræner. Hans resultater taler til hans fordel, og hans fornyelse af landsholdet, både taktisk og mandskabsmæssigt, har skabt optimisme. Men selvom Knudsen har præsteret godt, er der stadig udfordringer, som skal løses – især på den offensive front.
Selvom Danmark har talentfulde offensive spillere, har holdets angrebsspil manglet den gnist, som kan gøre forskellen i de største kampe. Det bliver op til DBU’s fodbolddirektør Peter Møller at vurdere, om Knudsen er manden, der kan løfte holdets offensive potentiale.
Lars Knudsen har i sine fire kampe som midlertidig landstræner vist sig som en træner, der ikke er bange for at tage initiativ, afprøve nye ting og tilpasse sig kampens forløb. Om det er nok til at sikre ham den permanente post som landstræner, er endnu uvist. DBU skal snart træffe beslutningen om, hvem der skal stå i spidsen for landsholdet fra januar 2025 – og om Knudsens mod og resultater er nok til at gøre ham til den rette mand for Danmark.
Divisionsforeningen i håndbold har fremlagt et forslag til en ny turneringsstruktur for både kvinde- og herreligaen samt 1. division for kvinder og mænd. Forslaget har skabt debat, hvor nogle ændringer fremstår fornuftige, mens andre virker mindre velovervejede.
En af de mest markante ændringer er reduktionen af hold i kvindeligaen fra 14 til 12. Dette tiltag giver god mening og adresserer et åbenlyst problem i ligaen: den store niveauforskel mellem top- og bundhold. Alt for ofte oplever vi kampe, hvor topholdene kører over modstanderne med 20 mål eller mere, og dette skaber hverken udfordringer for topholdene eller giver bundholdene mulighed for at konkurrere på lige fod. Resultatet? For mange uinteressante kampe, som kan påvirke både tilskuerinteressen og ligaens samlede kvalitet.
Ved at reducere antallet af hold opnås en højere koncentration af kvalitet i ligaen. Det vil formentlig føre til flere tætte og spændende opgør, som både hold og tilskuere vil nyde godt af. Samtidig mindskes antallet af kampe, hvilket er en gevinst i et i forvejen presset program. Især de bedste kvindehold, der ofte deltager i både nationale og internationale turneringer, oplever et massivt pres, der kan føre til skader og udbrændthed. Ved at lette kampbelastningen kan ligaens niveau forbedres, hvilket er til fordel for alle parter.
Fjernelse af direkte nedrykning – et problematisk tiltag
Mens reduktionen af hold i kvindeligaen er et velkomment skridt, er forslaget om at fjerne den direkte nedrykning i både kvinde- og herreligaen langt mere problematisk. I stedet for en direkte konsekvens for det dårligst placerede hold i grundspillet, vil de nederste hold nu skulle gennem et nedrykningsspil.
Det største problem med denne model er, at den fjerner den naturlige konsekvens af en dårlig sæson. I herreligaen spilles der 26 kampe, og i kvindeligaen vil der fremover være 22 kampe i grundspillet, hvis forslaget vedtages. Det virker uretfærdigt, at et hold, der har præsteret dårligt gennem hele sæsonen, stadig kan redde sig fra nedrykning gennem et par gode kampe i nedrykningsspillet. Grundspillet skal være en test af holdenes evne til at præstere over en hel sæson – og slutte man sidst, bør det have konsekvenser. Direkte nedrykning er en naturlig og retfærdig afslutning for det dårligst præsterende hold, og at fjerne denne mulighed skaber unødvendig tilfældighed i ligaen.
Nedskæring i herrernes 1. division virker unødvendig
En anden bekymring i forslaget er reduktionen af antallet af hold i herrernes 1. division fra 14 til 12. Dette virker som et unødvendigt skridt, særligt i en tid, hvor rækken aldrig har været stærkere. 1. division har udviklet sig til en professionel og vigtig platform for dansk håndbold, hvor talentudvikling og sportslig kvalitet blomstrer. Flere hold i rækken har i dag et højt økonomisk niveau, og ligaen spiller en vigtig rolle som fødekæde for de bedste hold.
At skære ned på antallet af hold vil begrænse mulighederne for talentfulde spillere og ambitiøse klubber, der stræber efter at tage næste skridt i deres udvikling. En stærk 1. division er afgørende for håndboldens fremtid i Danmark, og ved at reducere antallet af hold risikerer man at bremse denne udvikling. Niveauet i 2. division kan ikke sammenlignes med 1. division, og en nedskæring vil ikke gavne håndboldens vækst.
Fremtiden for dansk håndbold
Divisionsforeningens forslag til en ny turneringsstruktur indeholder både gode og mindre gode elementer. Reduceringen af hold i kvindeligaen er et skridt i den rigtige retning, da det vil løfte ligaens niveau og skabe mere interessante kampe. Men fjernelsen af direkte nedrykning i både kvinde- og herreligaen er en fejl, da det underminerer grundspillets betydning og fjerner den retfærdige konsekvens for det dårligst præsterende hold. Endelig er det svært at forstå, hvorfor man vil skære ned på antallet af hold i herrernes 1. division, når ligaen aldrig har stået stærkere.
Hvis dansk håndbold skal sikre sin fremtid, bør fokus være på udvikling og vækst, ikke på at begrænse mulighederne for de klubber og spillere, der stræber efter at nå højere niveauer.
En ny undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Rambøll i samarbejde med Dansk IT viser, at hele seks ud af ti danskere ikke har fulgt Beredskabsstyrelsens anbefalinger om at oprette et nødlager i hjemmet.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort tirsdag, belyser danskernes beredskab og peger på et potentiale for øget oplysning om vigtigheden af at være forberedt på krisesituationer som strømsvigt og naturkatastrofer.
Flertal mangler nødlager
Beredskabsstyrelsen har anbefalet, at befolkningen i Danmark bør have et nødlager, der kan sikre, at man kan klare sig selv i mindst tre døgn uden hjælp udefra. Trods denne opfordring er det ifølge undersøgelsen kun 40 procent af danskerne, der har taget de nødvendige forholdsregler. Resten mangler et beredskab, der kunne hjælpe dem i en nødsituation.
– Vi ser, at mange ikke oplever et akut trusselsbillede, og derfor har de heller ikke forberedt sig på krisesituationer, siger Nina Blom Andersen, docent ved Københavns Professionshøjskole, der forsker i borgerberedskab og kommunikation til Ritzau. Hun påpeger, at motivationen for at oprette et nødlager afhænger af, om folk oplever en umiddelbar fare.
Unge er mindre opmærksomme
Et af de mest bemærkelsesværdige resultater fra undersøgelsen er, at halvdelen af unge under 36 år slet ikke er bekendt med myndighedernes kriseanbefalinger. Den manglende viden blandt yngre generationer kan ifølge eksperter være med til at forværre situationen i en fremtidig krise.
Regeringen har anerkendt udfordringen og oprettede i august et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab med Venstres Torsten Schack Pedersen i spidsen. Ministeren erkender, at det vil tage tid at ændre danskernes tilgang til kriseberedskab.
– I vores samfund står vi overfor en stor opgave, når det kommer til at styrke vores beredskab. Det vil kræve langsigtede tiltag og løbende initiativer at sikre, at flere danskere bliver forberedt på potentielle kriser, skriver Torsten Schack Pedersen i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen understreger derfor, at der er et presserende behov for bedre oplysning og kampagner, der kan gøre danskerne mere opmærksomme på nødvendigheden af at have et nødlager. Ifølge Beredskabsstyrelsen bør et nødlager blandt andet indeholde mad, vand, batterier og medicin, så man kan klare sig selv i de op til tre døgn, hvis forsyningerne svigter.
– Vi er afhængige af teknologi i dag, og et strømsvigt kan få alvorlige konsekvenser for vores hverdag. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at danskerne tænker på deres personlige beredskab, udtaler Dansk IT i forbindelse med undersøgelsen.
Selvom regeringen og Beredskabsstyrelsen gør en indsats for at skabe øget opmærksomhed, viser tallene, at der er et stykke vej igen, før flertallet af danskere har taget budskabet til sig.
Lang vej mod bedre beredskab
Med kun fire ud af ti danskere, der har et nødlager, fremhæver undersøgelsen et potentiale for en national indsats, der kan styrke befolkningens kriseberedskab. Minister Torsten Schack Pedersen understreger, at man vil overveje yderligere initiativer for at udbrede kendskabet til vigtigheden af forberedelse på krisesituationer.
– Vi kan ikke forvente, at der sker en forandring fra den ene dag til den anden, men vi vil fortsat arbejde målrettet med at gøre danskerne bedre forberedt på nødsituationer, udtaler han.
Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle husstande kan klare sig selv i tre døgn uden hjælp udefra. Dette indebærer blandt andet, at man har tre liter vand per person per dag, samt tilstrækkelige forsyninger af mad og medicin.
Efter flere års stilstand har den danske bestand af kongeørne fået et løft i år. Med syv unger på vingerne fra seks ynglepar vækker dette stor optimisme blandt ornitologer, der ser fremgangen som et positivt tegn for artens fremtid i Danmark.
Det viser nye tal fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn, som overvåger og indsamler data om kongeørnens udvikling i Danmark.
Hans Christophersen, redekoordinator i Projekt Ørn, udtrykker stor begejstring for årets resultater:
– Efter fem-seks år, hvor bestanden har stået stille, har ørnene i år taget et stort spring fremad, både i antal besatte territorier og antal unger på en sæson, siger han i en pressemeddelelse.
Flere territorier – flere unger
Årets optælling viser, at der i alt har været otte besatte territorier, hvoraf seks har været beboet af etablerede ynglepar. Parene har tilsammen opfostret syv unger, hvilket ifølge Hans Christophersen er et klart signal om, at kongeørnene trives i de danske landskaber.
Kongeørnen etablerede sig som ynglefugl i Danmark i 1998, og siden da har udviklingen været langsom, men stabil. Efter flere år med blot to til fem ynglepar er der nu håb om yderligere vækst i bestanden. I alt har 68 unge kongeørne forladt de danske reder siden artens første yngleforsøg i slutningen af 1990’erne.
– Med flere fugle i flokken, samt en øget tolerance over for kongeørnene, ser vi nu en fremgang. Tidligere var der episoder med forgiftninger og nedskydninger af ørne, men dialogen har hjulpet, og det er med til at sikre bestandens fremgang, forklarer Christophersen.
Enkel fødetilgang og øget dialog
Kongeørne søger ofte mod områder med udsætning af fasaner, som giver en stabil og tilgængelig fødekilde. Dette har ført til interessekonflikter mellem fasanjægere og ornitologer, men ifølge Hans Christophersen er dialogen blevet bedre.
– I disse områder har vi fået skabt en forståelse for kongeørnene, selvom der er forskellige interesser på spil. Dialogen har gjort, at vi nu ser færre konflikter og dermed en øget tolerance for ørnene, siger han.
DOF vurderer, at der i Danmark er plads og føde nok til omkring 20 ynglepar af kongeørne. Til sammenligning er bestandene i nabolandene betydeligt større. I Sverige skønnes der at være omkring 800 ynglepar, mens Norge og Finland har henholdsvis 1200 og 500 par.
På trods af de større bestande i resten af Skandinavien har de danske kongeørne en højere ynglesucces, hvilket ifølge Christophersen skyldes den nemme fødetilgang i Danmark.
– Selvom der er færre øde områder herhjemme end i vores nabolande, sikrer fødemængden en høj ynglesucces for de danske fugle, siger han.
Med syv unger i år er håbet nu, at fremgangen fortsætter, så Danmark i fremtiden kan rumme en sund og stærk bestand af kongeørne.
Flere danske bilister bør tjekke deres digitale postkasser en ekstra gang. Motorstyrelsen har nemlig ved en fejl sendt forkerte opkrævninger for CO2-baseret ejerafgift ud til et ukendt antal borgere og virksomheder, og nogle af disse regninger har betalingsfrist i morgen.
Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.
Fejl i systemet
Fejlen, der fandt sted 1. oktober, har ført til, at flere har modtaget den samme opkrævning to gange, mens andre har fået rykkere for beløb, de ikke skylder. Motorstyrelsen er i øjeblikket i gang med at afdække omfanget af problemet, men kan endnu ikke oplyse, hvor mange der er berørt.
– Motorstyrelsen undersøger lige nu, hvor mange borgere og virksomheder, der er berørt af fejlen, og vi vil orientere de ramte, så snart vi har overblik, skriver styrelsen i et svar til DR Nyheder.
En af de forkerte rykkere er sendt ud den 7. oktober, og betalingsfristen er allerede i morgen, den 17. oktober. Motorstyrelsen lover dog, at hvis nogen ved en fejl betaler en forkert opkrævning, vil de få pengene tilbagebetalt hurtigst muligt.
Risiko for nummerpladeklip
Betalingsopkrævningerne kan have alvorlige konsekvenser, hvis de ikke betales til tiden. I de forkerte rykkere, som DR Nyheder har set, fremgår det, at manglende betaling kan resultere i, at politiet klipper bilens nummerplader. Desuden risikerer man, at Gældsstyrelsen inddriver beløbet.
Tidligere problemer hos Motorstyrelsen
Det er ikke første gang, at Motorstyrelsen har været ramt af fejl i forbindelse med opkrævninger. Tilbage i juli sendte styrelsen en pressemeddelelse ud om en lignende hændelse, hvor der blev opkrævet forkert grøn ejerafgift på en række ældre køretøjer.
Motorstyrelsen opfordrer borgere, der er i tvivl om deres opkrævning, til at kontakte styrelsen for at afklare, om de skal betale regningen eller ej.
