61 virksomheder i landdistrikter har fået vækstlån for 144 millioner

0

En milliard kroner blev med Iværksætteraftalen øremærket til vækstlån i landdistrikterne. Nu viser de første tal, at ordningen er kommet i gang.

Siden vækstlånsordningen trådte i kraft i februar 2025, har 61 virksomheder i landkommuner fået lån for samlet 144 millioner kroner. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Lånene er givet til virksomheder over hele landet. Fra Nordjylland og Vestjylland over Fyn og øerne til det sydlige Sjælland og Bornholm. Modtagerne tæller både fødevareproducenter, lokale håndværkere, grønne teknologivirksomheder og digitale iværksættere.

Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at ordningen skal sikre udvikling uden for de største byer.

»Danmark skal udvikle sig, uanset om det er Gedser eller Thyborøn. Derfor er det helt afgørende, at virksomheder i hele landet har adgang til risikovillig kapital, så de kan vokse, ansætte flere medarbejdere og udvikle nye løsninger. Jeg er meget tilfreds med, at vækstlånsordningen nu giver markante resultater i landdistrikterne. Den brede geografiske spredning og variationen i sektorerne viser, at potentialet er stort, og jeg forventer, at endnu flere virksomheder vil få glæde af ordningen de kommende år«, siger han.

Ifølge ministeriet fordeler de 61 låntagere sig på en lang række postnumre og kommuner, hvilket skal understrege ordningens betydning for lokale arbejdspladser i både større og mindre lokalsamfund.

Lånene går blandt andet til virksomheder inden for fødevarer, industri, handel, transport, grøn teknologi og service. Ordningen dækker kommuner fra Skjern i vest til Bornholm i øst.

Åbner for borgernes stemme i senior- og sundhedspolitikken

0

Borgere i Kolding Kommune får fremover mulighed for at blande sig direkte i politiske beslutninger på senior- og sundhedsområdet. Senior- og Sundhedsudvalget har på et møde i januar besluttet, at udvalgte sager skal sendes i offentlig høring via kommunens høringsportal.

Det betyder, at borgere, foreninger og interesseorganisationer kan indsende høringssvar, som herefter indgår i den politiske behandling. Ordningen bliver et supplement til den nuværende praksis, hvor Ældrerådet – og i relevante sager også Handicaprådet – fortsat er faste høringsparter.

Ifølge udvalgsformand Søren Rasmussen skal den nye mulighed styrke dialogen mellem borgere og politikere.

»Nu bliver det lettere for alle borgere at blive hørt. Samtidig kan vi som udvalg få direkte indblik i borgernes synspunkter og perspektiver, så vi kan træffe beslutninger, som afspejler de behov og ønsker, der virkelig betyder noget i hverdagen,« siger han.

Fremover vil alle sager, der sendes i høring i Ældrerådet, også blive lagt ud i offentlig høring. Høringssvar kan afgives via Kolding Kommunes høringsportal.

Der er endnu ikke aktuelle sager i høring på udvalgets område. Borgere har dog allerede nu mulighed for at tilmelde sig portalen og få besked, når nye sager bliver åbnet for høring.

Med den nye ordning får borgerne mulighed for at bidrage med perspektiver på konkrete sager, som efterfølgende indgår i den politiske beslutningsproces.

Millionpulje skal give flere kvindestatuer i bybilledet

0

Der er markant flere statuer af mænd end af kvinder i det danske byrum. I dag findes der 43 statuer af kvinder med historisk betydning i Danmark, mens tallet for mænd er 484. Den skævhed vil regeringen nu tage de første skridt til at rette op på.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt melder ud, at der skal afsættes de første midler i en pulje under Statens Kunstfond, som kan søges til lokale projekter og initiativer med fokus på at opføre statuer af kvinder.

Samtidig har Aalborg Universitet netop offentliggjort en liste og en database over fremtrædende kvinder i danmarkshistorien. Listen rummer 100 kvinder med historisk betydning, mens databasen indeholder omkring 3000 navne. Her kan borgere søge efter kvinder med tilknytning til bestemte fagområder eller geografiske områder.

Ifølge kulturministeren skal materialet bruges som inspiration lokalt.

»Nu har vi fået udvalgets uafhængige bud på betydningsfulde kvinder i danmarkshistorien, og jeg vil opfordre kommuner, erhvervsliv, fonde og andre gode kræfter til at søge inspiration i listen og databasen, hvis man lokalt ønsker at opføre statuer. Jeg synes næste generation fortjener at vokse op i et land, hvor der ikke er flere fabeldyr og heste, end betydningsfulde kvinder når man vandrer rundt i bybilledet. Men kunsten skal naturligvis udspringe af de lokale initiativer, og i den forbindelse tror jeg, de cirka 3.000 navne i databasen vil være et glimrende redskab for samtale og lokal stolthed. Jeg håber, mange her vil slippe fantasien og kreativiteten løs – men samtidig overlader vi det naturligvis til Statens Kunstfond at afgøre, hvilke projekter der i første omgang skal have støtte. Jeg håber, pengene vil give anledning til fantastisk kunst, lokal stolthed og ikke mindst oprejsning til de fantastiske kvinder, som har formet vores lands rige historie«, siger Jakob Engel-Schmidt.

Databasen fra Aalborg Universitet indeholder også borgerbidrag samt input fra Dansk Erhverv med fokus på kvinder fra erhvervslivet. Ifølge Kulturministeriet kommer listen og databasen få uger efter, at MAPS offentliggjorde den første kortlægning af Danmarks statuelandskab.

Kulturministeriet vil snarest sende et aktstykke til Folketingets Finansudvalg med en indstilling om at afsætte 10 millioner kroner fra de kulturelle udlodningsmidler til formålet. Indstillingen skal godkendes af Finansudvalget.

Puljen kan søges bredt, men der stilles krav om 50 procent medfinansiering. Midlerne skal bruges til at opføre statuer af konkrete historiske eller nulevende navngivne kvinder. Det er også muligt at søge støtte til statuer af kvinder, som ikke fremgår af Aalborg Universitets liste eller database.

Tre partier og kryptobørs går sammen om krav om nye skatteregler for krypto

0

Liberal Alliance, Moderaterne og Alternativet går nu sammen med den nordiske kryptobørs Firi i en fælles alliance, der vil have regeringen til at ændre reglerne for beskatning af kryptoaktiver.

Ifølge alliancen investerer mere end 400.000 danskere i dag i krypto. Alligevel beskattes investeringerne fortsat efter regler, der stammer fra 1922. Det betyder, at private investorer kan risikere store og uforudsigelige skatteregninger.

Alliancen opfordrer derfor regeringen og skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen til at fremlægge et konkret lovforslag, der moderniserer reglerne og skaber en mere tidssvarende og forudsigelig beskatning.

Karina Rothoff Brix, dansk landechef i Firi Danmark, peger på, at reglerne ikke afspejler den digitale udvikling.

»I dag beskattes helt almindelige danskere efter regler, der blev udtænkt længe før digitale valutaer og blockchain overhovedet fandtes. Det betyder, at gevinster kan beskattes hårdt, mens tab kun i begrænset omfang kan fradrages, og det efterlader mange med en skatteregning, de slet ikke havde forudset. Når både borgere og banker i stigende grad tager krypto ind som en del af den finansielle infrastruktur, er det på tide, at skattereglerne følger med og bliver både fair og tidssvarende,« siger hun.

I dag behandles krypto som udgangspunkt som spekulation skattemæssigt. Gevinster kan beskattes med op til 57 procent, mens tab som hovedregel kun kan fradrages med en lavere sats. Samtidig har investorer, der investerer gennem selskaber, ofte mere stabile vilkår end private småsparere.

Der har de seneste år været flere sager om store skattesmæk til private investorer. Blandt andet har en folkeskolelærer fået en skattegæld på 2,8 millioner kroner som følge af kryptohandler.

Liberal Alliances skatteordfører Steffen Frølund mener, at løsningen allerede ligger klar.

»Det er på høje tid, at der indtræffer ordentlige og fair skatteregler for krypto. Alt for længe har regeringen syltet at løse noget, der i virkeligheden er relativt ligetil, når anbefalingerne allerede ligger klar i Skatteministeriet.«

Siden 2021 har skiftende skatteministre meldt ud, at reglerne skal moderniseres. Skatteministeriets arbejdsgruppe har peget på konkrete modeller, men der er endnu ikke fremlagt et lovforslag.

Alternativets skatteordfører Christina Olumeko peger på tilliden til skattesystemet.

»Det er helt afgørende for Alternativet, at borgerne kan have tillid til vores skattesystem, og derfor skal borgerne selvfølgelig have et klart sæt regler – også når det gælder kryptoaktiver. Når 100 år gamle regler risikerer at give uforudsigelige skattesmæk til helt almindelige lønmodtagere, er det vores ansvar at få dem opdateret.«

Moderaternes politiske ordfører Mohammad Rona opfordrer også til handling.

»Vi har hos Moderaterne længe presset på for en ny, retfærdig og tidssvarende beskatning af kryptovalutaer. Vi håber, at skatteministeren snart fremlægger et lovforslag. Det bedste tidspunkt var i går. Det næstbedste er i dag.«

To playmakere indkaldt før landskampe mod Ungarn

0
FOTO: Kolektiff
FOTO: Kolektiff

Landstræner Helle Thomsen har udtaget to ekstra spillere til næste uges kampe mod Ungarn i EHF EURO Cup. Playmakerne Stine Nørklit Lønborg og Sarah Paulsen støder til truppen, efter at Michala Møller har meldt afbud med en fodskade.

Sarah Paulsen fra Sønderjyske har tidligere spillet en række landskampe og var med ved VM i december. For Stine Nørklit Lønborg, der til daglig spiller i franske Dijon, venter der derimod en mulig debut i rødt og hvidt.

Landstræneren har fulgt Lønborg gennem flere år.

»Jeg har fulgt hende i mange år og mødt hende, da jeg selv var klubtræner i Frankrig. Stine har haft en suveræn sæson og virkelig vist sit niveau. Hun er en dygtig fintespiller og stærk i duellerne, og så kan hun bidrage både i forsvar og angreb. Hun laver mange mål og er en spiller, vi glæder til se. Hun passer rigtig godt ind i vores koncept med at spille hurtigt håndbold,« siger Helle Thomsen.

Afbuddet fra Michala Møller kommer fra Team Esbjerg-spilleren, som fortsat døjer med en skadet fod.

Danmark møder Ungarn på udebane den 5. marts og igen den 8. marts klokken 16.00 i Svendborg. Begge kampe kan ses på TV 2’s kanaler og platforme.

Truppen til kampene mod Ungarn består af målvogterne Anna Kristensen, Althea Reinhardt og Amalie Milling. På fløjene er Emma Friis, Elma Halilcevic, Trine Østergaard og Cecilie Brandt udtaget. Blandt bagspillerne er Mette Tranborg, Clara Bang, Kristina Jørgensen, Stine Nørklit Lønborg, Sarah Paulsen, Anne Mette Hansen, Julie Scaglione, Laura Borg, Line Haugsted og Mie Højlund med. På stregen er Sofie Bardrum, Ida-Marie Dahl og Nanna Hinnerfeldt en del af truppen.

14,9 milliarder kroner skal beskytte Danmark mod fremtidens stormfloder

0

Regeringen vil afsætte 14,9 milliarder kroner til en national plan for kystbeskyttelse. Med Klimatilpasningsplan II lægges der op til et nyt paradigme, hvor staten tager et markant større ansvar for at sikre landets kyster mod stigende vandstand og hyppigere stormfloder.

Ifølge regeringen vil stormfloder, der i dag forventes at forekomme én gang hvert 100. år, i år 2100 kunne ramme hvert tredje år. Samtidig bor omkring en million danskere under en kilometer fra kysten, og op mod 100.000 husstande og virksomheder med 175.000 arbejdspladser risikerer oversvømmelser fra havet, hvis der ikke investeres massivt i kystsikring.

Med den nye plan skal staten medfinansiere 85 procent af anlægsinvesteringerne i de projekter, der indgår i den kommende investeringsplan. Kommunerne har fortsat ansvaret for gennemførelsen, men staten vil fjerne barrierer og sikre fremdrift.

Sammen med en accelerationspakke for kystbeskyttelse, Finansloven 2026 og kommunale bidrag på 15 procent kan der samlet investeres op mod 20 milliarder kroner frem mod 2040.

Regeringen har samtidig nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan et eventuelt finansieringsbidrag fra lodsejere kan fordeles. Der skal også ses på, hvordan det bliver lettere at få tilladelse til klimatilpasningsprojekter, blandt andet ved at udvide dispensationsmulighederne i forhold til naturhensyn.

Miljøminister Magnus Heunicke vil indkalde Folketingets partier til drøftelser om en politisk aftale.

»Danmark skal rustes til den nye klimavirkelighed. Vi skal foran udviklingen og sikre de danske kystbyer mod fremtidens vildere og voldsommere stormfloder. Med Klimatilpasningsplan II afsætter vi 14,9 mia. kroner til at lave den nødvendige kystsikring og bygge diger, højvandmure og sluser, som kan beskytte vores boliger og samfundsværdier. Det skal ikke længere være den enkelte kommune, husejere eller borgergruppe, der alene skal kæmpe for at få beskyttet deres by eller hjem. Det bliver nu et fælles ansvar at beskytte Danmark mod stormfloderne,« siger han.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard peger på de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne.

»Klimaforandringerne kommer med en regning. Vi får højere vandstand og et vildere vejr. Hvis man synes, at det med klima er noget diffust noget, så skal man bare tænke på nogle af de store oversvømmelser og ødelagte hjem, vi har set de senere år. Jeg er glad for, at regeringen nu tager et stort medansvar for at kystsikre Danmark. Vi giver en solid håndsrækning til de områder, som er mest udsatte, og vi gør det nemmere at blive enige lokalt. Og det er vigtigt, for det haster med holdbare løsninger, for at regningen ikke bliver endnu større,« siger han.

Også minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin understreger behovet for fælles handling.

»At sikre Danmark bedre mod oversvømmelser kræver, at alle danskerne og myndigheder i fællesskab løfter ansvaret. Det kræver store milliardinvesteringer mod fremtidens stormfloder, og samtidig skal der ikke være regler og lovgivning, som står i vejen for, at vi kan beskytte vores værdier, boliger og kyster. Med den her plan tager vi et vigtigt skridt i det arbejde, der skal skabe mere tryghed,« siger han.

Regionen afsætter 250 millioner til nye sundheds- og omsorgspladser

0

Et enigt regionsråd i Region Syddanmark har besluttet at afsætte 250 millioner kroner til at sikre de fysiske rammer for de sundheds- og omsorgspladser, som regionen overtager ved årsskiftet.

I dag råder de 22 syddanske kommuner over en række akutte og midlertidige pladser, der typisk anvendes af ældre patienter. Pladserne er overvejende indrettet på kommunernes plejecentre.

Med sundhedsreformen skal Region Syddanmark overtage hovedparten af de akutte og midlertidige pladser og etablere i alt 558 sundheds- og omsorgspladser fordelt på alle 22 kommuner. Pladserne skal stå klar 1. januar 2027.

Kommunerne skal i den forbindelse overdrage de bygninger, som i dag huser pladserne, til regionen. Men dialogen mellem region og kommuner viser, at det ikke alle steder er muligt at overdrage egnede bygninger. I nogle kommuner er pladserne integreret i plejehjem, mens der andre steder mangler nødvendige faciliteter som eksempelvis medicinrum.

Derfor har regionsrådet på sit møde 23. februar valgt at fremrykke investeringer i de fysiske rammer.

Med sundhedsreformen er der samlet afsat 894 millioner kroner til investeringer i sundheds- og omsorgspladser i Region Syddanmark. De midler modtager regionen dog først i perioden 2027 til 2030. De 250 millioner kroner skal derfor ses som en fremrykning, så der kan handles allerede i 2026.

Regionsrådsformand Bo Libergren fra Venstre peger på nødvendigheden af at handle nu.

»Som det tegner sig, får vi ikke alle de nødvendige bygninger overdraget fra kommunerne. Derfor er vi nødt til at handle nu. Vi bliver nogle steder nødt til at købe bygninger, der egner sig til formålet. I 2027 får vi godt nok penge fra staten til bygningerne, men der er det for sent, og vores vurdering er også, at de penge er for få. Jeg er glad for, at vi i regionsrådet er enige om at gøre noget og komme i gang nu.«

Sepp Piontek er død

0

Den tidligere danske landstræner Sepp Piontek er onsdag gået bort efter kort tids sygdom. Han blev 85 år.

Sepp Piontek efterlader sig hustruen Gitte, børnene Stephanie, Jacob og Malene samt børnebørn og oldebørn. Familien ønsker ro i den kommende tid.

Med Sepp Pionteks død har dansk fodbold mistet den mand, der mere end nogen anden forvandlede landsholdet fra en nordeuropæisk kuriositet til et hold, verden lagde mærke til.

Fra Bundesligaen til Danmark

Josef »Sepp« Piontek blev født den 5. marts 1940 i Breslau, dengang en del af Tyskland, i dag den polske by Wrocław. Han voksede op i efterkrigstidens Vesttyskland og uddannede sig til fodboldspiller. Som forsvarer spillede han i Bundesligaen for Werder Bremen i en årrække og nåede også at optræde på det vesttyske landshold.

Efter den aktive karriere gik Piontek trænervejen. Han arbejdede som træner i flere tyske klubber, inden Dansk Boldspil-Union i 1979 ansatte ham som landstræner. Det var et opsigtsvækkende valg. Danmark havde aldrig haft en udenlandsk landstræner, og holdet var langt fra verdenseliten. Landsholdet havde ikke kvalificeret sig til en slutrunde i mere end to årtier.

Dynamitholdet

Det, Piontek byggede op i løbet af de følgende år, forandrede dansk fodbold for altid. Han samlede en generation af usædvanligt talentfulde spillere og fik dem til at fungere som et hold. Michael Laudrup, Preben Elkjær, Morten Olsen, Søren Lerby, Jesper Olsen, Frank Arnesen, Jan Mølby og Klaus Berggreen var blandt profilerne på det hold, der blev kendt som Dynamitholdet.

Tilnavnet var fortjent. Holdet spillede en angrebsfodbold, der var lige dele mod og kvalitet. Piontek insisterede på, at Danmark skulle spille fremad, og han formåede at forene spillernes individuelle klasse med en kollektiv disciplin, der gjorde holdet til mere end summen af dets dele.

I 1983 kvalificerede Danmark sig til EM i Frankrig i 1984. Det var landsholdets første slutrunde siden 1966. I Frankrig spillede danskerne sig ind i alles bevidsthed med en 5-0-sejr over Jugoslavien i åbningskampen. Holdet nåede semifinalen, hvor Spanien blev for svært i en dramatisk kamp, der blev afgjort på straffespark.

To år senere kvalificerede Piontek holdet til VM i Mexico i 1986. Her besejrede Danmark Uruguay og Vesttyskland i gruppespillet og leverede nogle af turneringens mest underholdende kampe. I ottendedelsfinalen ventede Spanien igen, og denne gang tabte Danmark 1-5 i en kamp, der blev et brat punktum for det, mange betragter som den mest underholdende periode i dansk fodboldhistorie.

Et varigt aftryk

Piontek fortsatte som landstræner frem til 1990, hvor han efter en skuffende kvalifikation til VM stoppede. Han havde da stået i spidsen for landsholdet i 11 år og grundlagt en selvforståelse i dansk fodbold, der rakte langt ud over hans egen tid. Da Richard Møller Nielsen to år senere førte holdet til EM-triumfen i Sverige i 1992, var det på et fundament, som Piontek i høj grad havde lagt.

Efter tiden i Danmark vendte Piontek tilbage til klubfodbolden. Han trænede blandt andet den tyske klub Fortuna Düsseldorf og var i en kortere periode landstræner for Tyrkiet. Men det var årene i Danmark, der definerede hans karriere og eftermæle.

Piontek bosatte sig i Danmark og blev i landet. Han giftede sig med danske Gitte og slog rødder i det land, han var kommet til som fremmed og havde gjort til sit eget. Gennem årtierne forblev han en varm og respekteret stemme i dansk fodbold, der jævnligt deltog i jubilæer og markeringer af Dynamitholdets bedrifter.

En tysker, der blev dansk

Sepp Pionteks betydning for dansk fodbold lader sig vanskeligt overvurdere. Han kom til et land uden tradition for at nå slutrunder og efterlod et land, der betragtede sig selv som en fodbolnation. Han gjorde det med en blanding af tysk grundighed og en åbenhed over for de danske spilleres kreativitet, der viste sig at være en formidabel kombination.

Han var ikke bare en træner, der vandt kampe. Han var en kulturbærer, der ændrede den måde, et helt land så på sig selv på en fodboldbane.

Sepp Piontek blev 85 år.

Narkokørsel, indbrud og tyveri: Onsdagens politisager på Fyn

0

Fyns Politi har registreret en række sager fra onsdag, heriblandt en sigtelse for narkokørsel, fire indbrud og fund af euforiserende stoffer.

23-årig sigtet for narkokørsel

En 23-årig mand fra Odense Kommune er sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer. Han blev standset onsdag klokken 16.44 på Ejbygade i Odense.

Euforiserende stoffer fundet i bil og på person

Ved en ransagning af et køretøj på Gartnertorvet i Odense onsdag klokken 18.40 blev der fundet euforiserende stoffer. Senere samme aften klokken 20.45 blev en 24-årig mand fra Odense Kommune fundet i besiddelse af en mindre mængde euforiserende stoffer på Grønlandsgade i Odense.

Fire indbrud på Fyn

Der blev begået indbrud fire steder på Fyn i løbet af de seneste dage. På Fuglekildevej i Tommerup blev der onsdag konstateret indbrud. Indstigning er ikke beskrevet. Der er ikke overblik over stjålne genstande.

På Høstblomsten i Odense N blev et vindue formentlig brudt op med et koben. Indbruddet fandt sted fra onsdag den 11. februar. Det er ukendt, hvad der er stjålet.

På Kimbrerbakken i Odense SV blev et vindue opbrudt fra tirsdag klokken 13. Der er formentlig intet stjålet.

På Tirsvej i Odense V blev en dør brudt op onsdag klokken 13.30. Der blev stjålet en del sølvtøj.

Betalingskort stjålet og misbrugt

Et betalingskort blev stjålet fra en jakkelomme i området omkring Odense Banegårds Center fra mandag klokken 19.30. Kortet blev efterfølgende misbrugt.

Hærværk mod beplantning i Otterup

Der er anmeldt hærværk mod beplantning i en krukke ved indgangen til en ejendom på Søndergade i Otterup fra mandag klokken 16.30.

Det oplyser Fyns Politi torsdag den 19. februar.

Narkokørsel, indbrud og hærværk: Tirsdagens politisager på Fyn

0

Fyns Politi har registreret en række sager fra tirsdag, heriblandt en sigtelse for narkokørsel, fire indbrud og et færdselsuheld.

41-årig sigtet for narkokørsel

En 41-årig mand fra Kerteminde Kommune blev tirsdag morgen klokken 9.30 sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer på Nyborgvej i Odense.

Fire indbrud på Fyn

Der blev tirsdag begået indbrud fire steder. På Strandvejen i Middelfart blev en dør opbrudt klokken 14.15. Der blev stjålet lamper. På Grønnevangen i Odense NV blev et vindue opbrudt klokken 6, og på Pr. Christians Allé i Odense SV blev en dør opbrudt klokken 19.46. Ved begge adresser er der ikke overblik over stjålne genstande, og der er umiddelbart intet stjålet fra Pr. Christians Allé. På Hunderupvænget i Odense blev et vindue aflistet klokken 21.10. Der er ikke overblik over stjålne genstande.

Jakker stjålet fra stoleryg

To jakker blev stjålet fra en stoleryg på Skolevej i Ullerslev fra søndag klokken 10.

Hærværk mod bildæk

En ukendt gerningsmand har lavet en flænge i siden af et dæk på en personbil på Grønløkkevej i Odense C. Hærværket fandt sted fra søndag den 8. februar.

Pung stjålet fra taske

En pung med diverse kort blev stjålet fra en taske på Niels Bohrs Allé i Odense SØ fra tirsdag den 3. februar.

Bil kørte frem for vigepligt

To personbiler kolliderede tirsdag morgen klokken 6.40 i et kryds ved Sandvad i Søndersø. Den ene bilist kørte frem for ubetinget vigepligt og blev påkørt. Umiddelbart var der ingen personskade.

Det oplyser Fyns Politi onsdag.