-0.3 C
Copenhagen
lørdag 11. januar 2025

Godt nytår og midt i årtiet

0

Et år er gået, og vi er nu i gang med 2025. Dermed er vi landet midt i årtiet. Det har været et årti præget af store kriser og tilbagegang. Vi har set en markant forringelse af velfærdsstaten, hvor de mange udenfor arbejdsmarkedet har måttet finde sig i at blive holdt udenfor fællesskabet, fordi de offentlige ydelser ikke er fulgt med inflationen. Samtidig er udgifterne til offentlig ledelse fortsat med at vokse, og afstanden mellem den etablerede elite og befolkningen er efterhånden grotesk. Det er på tide, at politikerne tager konsekvenserne af denne udvikling og får inddæmmet fagforeningernes absurde kontrol over lønudviklingen på området. Ikke kun fordi vi ikke har råd til det, men også fordi der ikke er brug for så meget offentlig ledelse og administration.

Når vi i januar skal til at tage hul på et valgår, så må det være en indlysende sag rundt omkring i kommunerne, at man efterser behovet for ledere, samtidig med, at man overvejer hvilken form for kommunal indsats, der er relevant for at drive en kommune. For det vi indtil videre kan se, er resultatet af tyverne; en decideret eksplosion af kontrolmyndigheder og en konstant erodering af retssikkerheden. Det er et meget dårligt signal at sende til det overvældende flertal af danskere, der gør en indsats hver dag, og som dybest set forventer, at der er ret og rimelighed omkring dem. Derfor bør alle politikere tage det alvorligt. Der skal være større afstand mellem den offentlige forvaltning og de folkevalgte. Det skal ikke fortsat være “business as usual”.

Vi ser, at der er flugt i vælgermasserne. Kommer der endnu mere tryk for krisestemningen, vil det for alvor være risikabelt for demokratiets stabilitet, hvis love og regler ikke følger med rimeligheden og anstændigheden. Folk reagerer på møgsager. Nogle mister troen på demokratiet og samfundet, fordi de oplever uretfærdighed og at nogen får i pose og sæk, mens andre må nøjes med krummerne. Hvis vi skal engagere vælgerne i det kommende kommunalvalg, må politikerne ud af busken:

Det bør handle om de emner, der rører borgerne. Ikke kun om “nødvendighedens politik” og hvad embedsværket nu ellers måtte have lagt frem som “mulige” beslutninger. For det er ikke embedsfolk, der er valgt. Det er politikerne. Og hvis de vil af med politikerlede, så skal de tage et ansvar for deres mandater. Det betyder også, at man skal gå kritisk til det enorme forvaltningsapparat, der er bygget op. De seneste ti år er det vokset, år efter år. Det holder ikke.

I stedet for at komme med de store båltaler, som man jo gerne gør ved årets afslutning, kan man passende konstatere, at vi skal være forberedt på betydelige udfordringer lige om lidt. Der venter et stort paradigmeskifte, når en ny amerikansk præsident tager over. Der kan komme en potentiel handelskrig, og den kan ramme hårdt ned i den “danske model”, hvis amerikanerne sætter hårdt mod hårdt, sådan som der er lagt op til. Vi kan ikke tage noget for givet. Og vi kan hellere ikke nøjes med at satse på EU, hvor de bærende lande er i krise også.

Tværtimod er Danmark nødt til at satse på vores fællesskab og størrelse. At vi med dygtighed og flid kan gøre os selv relevante i den internationale konkurrence. Og i den sammenhæng skal vi have justeret for inflation, så de offentlige ydelser, der for blot få år siden var sat efter en konkret vurdering af de svageste købekraft, bliver bragt ajour. Det skaber tryghed på arbejdsmarkedet, så man er dækket ind, hvis uheldet er ude. Dernæst skal der ses på økonomien i eksportvirksomhederne. For det er der, krisen først vil vise sig. Vi skal ind og arbejde med den offentlige administration, så vi kan få nedbragt antallet af offentlige ledere og håbløs regelrytteri:

Der er ikke råd til det.

Hvis danskerne skal komme godt videre i dette årti, så skal der ganske enkelt rettes op på kursen, inden det er for sent. For ganske vist er vi ikke over afgrunden endnu, men med en fortsat ustabil verden, kan den næste krig og energikrise bringe os i knæ, fordi vi ikke er hverken velpolstrede eller udrustede til at tilpasse os. Derfor skal nytåret fejres med glæde og besindighed, for hvis der skal være et nytårsforsæt, bør det være:

Tag ansvar.

Godt nytår!

Sådan planlægger danskerne nytårsforsæt for 2025

0

Når kalenderen skifter til januar, bliver det for mange danskere startskuddet til nye vaner og ambitioner. En ny undersøgelse fra Gjensidige, gennemført af YouGov blandt 1.031 danskere over 18 år, viser, at fire ud af ti allerede har eller planlægger at lave nytårsforsæt for det kommende år.

Sundhed i højsædet

De mest populære forsæt kredser om fysisk sundhed. Hele 17 procent af deltagerne svarer, at de vil spise sundere i 2025, mens 16 procent planlægger at dyrke mere motion, og 15 procent ønsker at tabe sig. Ifølge fagchef i sundhed hos Gjensidige, Mette Glad, er der dog grund til at være realistisk i sine ambitioner.

– Det er naturligvis positivt, hvis et nytårsforsæt er det, der skal til for at skabe en sundhedsmæssig ændring i ens liv. Men man skal samtidig tænke over, at man får sat sig nogle mål, der er realistiske og opnåelige, så det bliver en succesoplevelse at ændre livsstil, siger Mette Glad i en pressemeddelelse fra Gjensidige.

Hun understreger, at små skridt ofte kan være vejen frem:

– Vi ved, at rigtig mange knækker nakken, hvis de forsøger at ændre deres vaner og livsstil drastisk på kort tid. Selv små ændringer i ens livsstil kan være med til at gøre en stor forskel i ens sundhed.

Økonomi og mental sundhed på dagsordenen

Den fysiske sundhed er dog ikke det eneste, danskerne ønsker at prioritere i det nye år. 14 procent angiver, at de vil forbedre deres økonomi, mens 13 procent planlægger at tage hånd om deres mentale sundhed. Andre populære mål inkluderer at bruge mere tid med familie og venner samt at ændre arbejdssituationen.

Top fem over danskernes nytårsforsæt:

  1. Spise sundere (17 procent)
  2. Dyrke mere motion (16 procent)
  3. Tabe mig (15 procent)
  4. Forbedre økonomien (14 procent)
  5. Forbedre den mentale sundhed (13 procent)

Vejen til varige ændringer

Mens knap halvdelen af de adspurgte svarer, at de slet ikke laver nytårsforsæt, viser undersøgelsen, at mange stadig ser årsskiftet som en mulighed for at reflektere over deres liv og sætte nye mål. Ifølge Mette Glad handler succes om at gøre målene håndgribelige og langsigtede.

– Man behøver derfor ikke nødvendigvis gå all in fra 1. januar, påpeger hun og opfordrer til at tænke små ændringer ind som en del af hverdagen.

H.M. Kongens første nytårstale: Et blik tilbage og en vision for fremtiden

0

På en historisk nytårsaften den 31. december 2024 holdt H.M. Kongen sin første nytårstale fra Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. I en tale, der både reflekterede over året, der gik, og fremhævede vigtige emner for fremtiden, satte Kongen en personlig og eftertænksom tone. Fra erindringer om sin første dag som regent til opfordringer om at stå sammen i en tid med globale udfordringer, var talen fyldt med både nærvær og eftertryk.

Kongen indledte med at anerkende den særlige betydning af nytårsaften som et tidspunkt, hvor afslutning bliver til begyndelse:

– Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt som vi har gjort det år efter år. Men han påpegede også, hvordan dette år har været anderledes for både ham selv og danskerne, da han overtog rollen som regent efter Dronning Margrethe.

Han mindedes især den 14. januar 2024 som en af årets mest betydningsfulde dage:

– Min mors sidste statsråd. Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding. Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig. At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.

Ungdommen og deres udfordringer

Kongen fremhævede de unge og deres betydning for fremtiden, men også de udfordringer, som mange oplever:

– Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det. ‘Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?’, spørger de måske. Han opfordrede til at lytte og skabe rum for dialog: – Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.

Som forælder til fire teenagere delte Kongen også personlige erfaringer om vigtigheden af at støtte sine børn:

– Som forældre har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage. Holde om frem for straks at handle.

Polarisering og medmenneskelighed

I en tid præget af polarisering opfordrede Kongen til nuancering og medmenneskelighed:

– I en tid med stigende polarisering forsvinder nuanceringen let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter. ‘Er du for eller imod?’, bliver der spurgt. Vi befinder os måske et sted midt imellem. Han understregede danskernes evne til at se ting fra flere sider og opfordrede til at mødes i samtale og gensidig forståelse.

Frivillighed blev også fremhævet som en vigtig styrke i det danske samfund:

– Frivillige kræfter holder utallige tilbud og aktiviteter i gang. Til alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak.

Globale udfordringer og rigsfællesskabets betydning

Kongen rettede også blikket mod verdenssituationen med en klar opfordring til internationalt samarbejde:

– Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Europa må stå fast på vores fælles værdier. Samtidig understregede han nødvendigheden af at tage ansvar for klodens fremtid:

– Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag.

Rigsfællesskabets betydning blev fremhævet som en del af Danmarks styrke og samhørighed:

– Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland.

En personlig afslutning

Kongen afsluttede talen med at takke danskerne for støtte og samhørighed gennem det første år som regent.

– Min første nytårstale. Den kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Mary og jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det, der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle jer.

Med ønsket om et godt nytår sluttede Kongen med ordene:

– Tak for året, der er gået, og rigtig godt nytår. GUD BEVARE DANMARK.”

Kongens første nytårstale blev en værdig debut, der både anerkendte fortiden, reflekterede over nutiden og pegede mod fremtiden med optimisme og engagement.

Kongen holder nytårstale fra Kongens Modtagelsesgemak

0

Når klokken slår 18.00 den 31. december 2024, vil H.M. Kongen holde sin første nytårstale som regent. Talen finder sted i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg og bliver transmitteret direkte til hele landet via tv, radio og web. Dermed videreføres en lang og stolt tradition, hvor regenten adresserer nationen ved årsskiftet.

Kongen har valgt at holde talen i det ikoniske Kongens Modtagelsesgemak, et rum der emmer af historie og kunstnerisk pragt. Gemakket prydes af kunstneren Jesper Christiansens vægmalerier, som sætter Danmark, Færøerne og Grønland i centrum – en symbolik, der understreger rigsfællesskabets betydning og styrke.

Nytårstalen er en af årets mest traditionsrige begivenheder og har været det siden 1941, hvor Christian 10. holdt den første radiotransmitterede nytårstale. Senere, i 1958, blev traditionen udvidet til også at omfatte tv, da Frederik 9. debuterede på skærmen. I dag er nytårstalen en fast del af danskernes nytårsaften, hvor både refleksion over det forgangne år og blikket mod fremtiden sættes i fokus.

Hvad Kongen vil adressere i sin tale, er endnu ukendt, men forventningerne er store til den første nytårstale fra Danmarks nye regent. Med landets og rigsfællesskabets historie som bagtæppe vil danskerne traditionen tro samle sig foran skærmene for at lytte til Kongens ord på årets sidste dag.

Halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer børn og unge under 18 år

0

Nytåret er en tid for fest og farver, men for nogle børn og unge ender festlighederne tragisk. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen var næsten halvdelen af de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 under 18 år, og blandt dem var en stor del ikke gamle nok til selv at købe fyrværkeri.

Data fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital viser, at 192 personer blev behandlet for fyrværkeriskader ved sidste nytår, heraf 45 børn i alderen 0-14 år. Af disse børn havde kun 48 procent beskyttelsesbriller på, og 57 procent havde selv antændt fyrværkeriet.

Forældre har et ansvar

– Når vi kigger på tallene, så ser vi desværre det samme hvert år. Alt for mange børn og unge kommer til skade med fyrværkeri, og specielt børn under 15 år. Som forældre har vi en pligt til at lære vores børn, hvordan man omgår fyrværkeri på en sikker og forsvarlig måde. Vi skal huske, at fyrværkeri er festligt, men det er absolut ikke legetøj, udtaler Anna Tornbo Larsson, teamleder i Sikkerhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

Især aldersgruppen 11-14 år skiller sig negativt ud i statistikken, hvor knap 90 procent af de tilskadekomne selv havde antændt fyrværkeriet.

Fyrværkeri er sprængstoffer

Anna Tornbo Larsson minder om, at fyrværkeri skal behandles med respekt:

– Når vi taler om fyrværkeri, glemmer nogle måske, at det er sprængstoffer, vi har med at gøre. Derfor er det så super vigtigt, at vi som forældre tager ansvar for vores børns brug af fyrværkeri. Skaderne kan følge dig resten af livet.

Fem vigtige fyrværkeriråd

Sikkerhedsstyrelsen opfordrer alle til at følge de udvidede fyrværkeriråd for at minimere risikoen for skader:

  1. Brug altid beskyttelsesbriller, også som tilskuer.
  2. Brug kun godkendt fyrværkeri – aldrig hjemmelavet eller ulovligt.
  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
  4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig aldrig ind over fyrværkeriet.
  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fjern den med skovl og spand.

Af de 192 tilskadekomne ved sidste nytår var 34 alvorligt skadede.

Sikkerhedsstyrelsen finder ulovligt fyrværkeri hos seks forhandlere

0

Kontrolbesøg fra Sikkerhedsstyrelsen har afsløret ulovligt fyrværkeri på seks salgssteder siden starten af sæsonens fyrværkerisalg den 15. december. Styrelsen har besøgt cirka 140 forhandlere landet over og konstaterer, at de fleste forhandlere overholder reglerne. Men enkelte steder har stadig problemer.

Det fremgår det af en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

– Det er stadig seks steder for mange, der ikke har styr på reglerne. Men sammenlignet med sidste år, hvor vi på 26 steder fandt ulovligt fyrværkeri, er det et positivt resultat, bemærker kontorchef Nicoline Zederkof Jensen.

Mindre ulovligt fyrværkeri sammenlignet med 2023

I 2023 fandt Sikkerhedsstyrelsen ulovligt fyrværkeri på 11 salgssteder, hvor salget var blevet stoppet, og på yderligere 15 steder blev der fundet fyrværkeri uden den krævede CE-mærkning. I år er der ikke fundet nogen fyrværkeriartikler uden CE-mærkning, hvilket ifølge Nicoline Zederkof Jensen viser en forbedring.

– I år er der ikke fundet noget fyrværkeri uden CE-mærkning, så det har forhandlerne fået godt styr på. Nu mangler vi blot, at de sidste også får styr på, at de ikke sætter produkter til salg, selv om salget er stoppet af sikkerhedsmæssige årsager, siger hun.

Mulige politianmeldelser og bøder

De forhandlere, der havde ulovligt fyrværkeri på deres salgssteder, har efter Sikkerhedsstyrelsens påbud fjernet varerne. Når fyrværkerisæsonen er ovre, vil Sikkerhedsstyrelsen vurdere, om forseelserne skal føre til politianmeldelser og bødekrav.

– Det vigtigste lige nu er, at vores tilsyn bidrager til, at der ikke bliver solgt farligt fyrværkeri til forbrugerne. Der kan alligevel være nogen, der oplever, at fyrværkeri opfører sig usikkert. Hvis det sker, vil vi i Sikkerhedsstyrelsen meget gerne have en anmeldelse. Den kan sendes via hjemmesiden Produkter.dk, opfordrer Nicoline Zederkof Jensen.

Blæsevejr og regn skaber farlige forhold for fyrværkeri nytårsaften

0

Mens mange ser frem til at fejre nytåret med fyrværkeri, melder vejrudsigten om blæst og regn. Sikkerhedsstyrelsen advarer om, at de vanskelige vejrforhold kan gøre fyrværkeri uforudsigeligt og øge risikoen for ulykker.

I en pressemeddelelse opfordrer styrelsen derfor til ekstra forsigtighed.

– Nytårsaften er lige om hjørnet, men vejrudsigten kræver, at vi udviser større forsigtighed. Blæst og regn kan få fyrværkeri til at opføre sig uforudsigeligt, hvilket øger risikoen for skader og brande, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Øget sikkerhedsafstand i blæsevejr

For at imødekomme de udfordrende vejrforhold anbefaler Sikkerhedsstyrelsen, at sikkerhedsafstandene øges markant, når det blæser. Afstanden til bygninger og brændbart materiale bør fordobles, hvilket betyder mindst 20 meter til bygninger og 400 meter til stråtækte huse, forklarer de.

I regnvejr er det desuden vigtigt at tage forholdsregler for at undgå, at fyrværkeriet bliver vådt.

– Med de vejrforhold, vi har, er der risiko for, at fyrværkeriet bliver vådt. Det kan føre til ustabile eksplosioner, hvilket øger risikoen for ulykker betydeligt. Kraftig vind kan sende fyrværkeri på afveje, og derfor er det ekstra vigtigt, at man overholder sikkerhedsafstandene. Det gælder både for antændere og tilskuere, tilføjer Nicoline Zederkof Jensen.

Sikkerhed frem for alt

Sikkerhedsstyrelsen minder om, at nytårsfyrværkeri kræver omhyggelig håndtering, især under vanskelige vejrforhold. Styrelsen anbefaler følgende fem grundlæggende råd for en sikker nytårsaften:

  • Brug altid beskyttelsesbriller.
  • Anvend kun godkendt fyrværkeri.
  • Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
  • Overhold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
  • Gå aldrig tilbage til en fuser.

For mere information om sikker fyrværkeripraksis og sikkerhedsafstande henviser Sikkerhedsstyrelsen til deres hjemmeside.

Læs også:

Op til 50 mm regn præger nytårsvejret

0

Danskerne kan se frem til en våd og blæsende afslutning på 2024, når nytårsaften står i regnens og vindens tegn. Ifølge DMI vil et lavtryk fra Norskehavet bevæge sig ind over Sydnorge og videre mod Finland, og det bringer regn og kraftige vindstød med sig til hele Danmark.

Morgen med skyer og regn

Nytårsaftensdag begynder med overskyet vejr og regn i store dele af landet. Dog kan Nordjylland starte dagen i tørvejr, men det varer ikke længe. I løbet af formiddagen breder regnen sig nordpå, og her kan det i perioder falde som slud eller tøsne, især i det nordligste Jylland.

Samtidig vil regnen aftage i resten af landet, hvor det klarer lidt op, men vinden tiltager markant. Meteorologerne forudser frisk vind til kuling fra sydvest, med vindstød, der stedvis kan nå op til hård kuling.

Aften med kraftig blæst og regn

Når aftenen nærmer sig, vil vinden tage yderligere til. Hele landet kan forvente frisk vind til kuling, og et nyt regnvejr breder sig hastigt fra vest. Det betyder, at nytårsraketterne skal affyres i en kombination af regn og strid blæst.

Ifølge DMI vil de kraftigste vindstød nå op til stormende kuling, især ved kysterne i den sydlige del af landet. Meteorolog Trine Pedersen beskriver vejret som en “våd og blæsende affære for hele landet.”

Nytårsdag med mere regn og vind

Vejret vender ikke på årets første dag. Nytårsdag byder på fortsat overskyet vejr med udbredt regn og blæst. Frisk vind til kuling fra sydvest vil dominere, og ved de sydlige kyster kan der komme vindstød op til storm eller stormende kuling.

Varsling om kraftig regn

DMI har udsendt varsler om kraftig regn flere steder i landet. Over nytårsdøgnet kan der stedvis falde 30-40 mm regn, og lokalt kan mængden nå op til 50 mm. Det er især det centrale og sydlige Jylland samt Fyn, der ser ud til at blive hårdest ramt. Prognoserne viser også let forhøjet vandstand flere steder, men foreløbig vurderer meteorologerne, at niveauet ikke overskrider varslingskriterierne.

Kulde og vintervejr i sigte

Når en koldfront passerer landet onsdag aften og natten til torsdag, kan nedbøren skifte til slud eller sne. Dette markerer overgangen til et koldere vejrbillede, hvor dagene byder på få plusgrader og nætterne på udbredt frost.

Meteorolog Martin Lindberg bemærker, at vintervejret kan bringe “vinterlig nedbør” i starten af det nye år. Prognoserne er dog usikre, da flere lavtryk omkring Danmark kan påvirke udviklingen.

For opdateringer henviser DMI til deres løbende vejrmeldinger, da prognoserne kan ændre sig i takt med lavtrykkenes bevægelser.

Sådan gør du nytårsaften tryg for dine kæledyr

0

Nytårsaften er en festlig begivenhed for mange, men for kæledyr kan det være en stressende og skræmmende oplevelse. Agria Dyreforsikring har derfor delt en række råd, der kan hjælpe hunde- og katteejere med at skabe en mere tryg overgang til det nye år for deres firbenede familiemedlemmer.

Lyd og lys kan skræmme dyr 

Ifølge Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring, kan de pludselige brag og lysglimt fra fyrværkeri være overvældende for kæledyr.

– Den pludselige larm og de uforklarlige lysglimt kan være både stressende og skræmmende for vores firbenede venner. Vi kan jo ikke forklare vores dyr, at det ’bare er fyrværkeri’, forklarer hun i en pressemeddelse og tilføjer, at især unge dyr eller dem med dårlige erfaringer kan være særligt udsatte.

Agria advarer desuden om de potentielt tragiske konsekvenser, hvis dyr går i panik. Nogle kæledyr kan flygte ud i trafikken eller have svært ved at finde hjem igen. Derfor er det afgørende at tage forholdsregler, ikke kun nytårsaften, men også i dagene før og efter, forklarer de.

Ny lovgivning skal reducere problemer 

Med en ny lovgivning, der begrænser fyrværkeri til den 31. december og 1. januar, håber man at mindske stress for både mennesker og dyr. En overtrædelse af de nye regler kan resultere i bøder på 2.500 kroner. Dog opleves det stadig, at fyrværkeri affyres uden for den lovlige periode, hvilket kan være en ekstra belastning for kæledyr, bemærker Agria.

Praktiske råd til ejere 

Agria opfordrer dyreejere til at planlægge nytårsaften omhyggeligt.

– Overvej at fejre nytårsaften langt væk fra fyrværkeri, som i et sommerhus eller tæt på en lufthavn, hvor affyring er forbudt, siger Lotte Evers.

Hun anbefaler også øget motion og aktivitet i dagene op til nytår, så dyrene er naturligt trætte.

På selve aftenen er det vigtigt at skabe rolige omgivelser. Agria foreslår at trække gardinerne for og skrue op for TV eller radio for at neutralisere lydene fra fyrværkeriet. Desuden kan det være gavnligt at bruge beroligende produkter, som kan købes i dyrehandlen eller hos dyrlægen.

Efter nytår 

Agria forklarer desuden at dagene efter nytår også kræver opmærksomhed. Hunde bør fortsat holdes i snor, og man bør være opmærksom på fyrværkerirester, som kan udgøre en risiko for dyrene. Hvis dit dyr reagerer voldsomt på fyrværkeri, kan det være en god idé at lydtræne i det kommende år for at reducere angst fremadrettet, fortæller de.

Sådan forbereder du dig 

Agria Dyreforsikring opsummerer deres anbefalinger i en række konkrete tiltag, som kan hjælpe kæledyr og ejere gennem nytåret. Disse inkluderer blandt andet at skabe et trygt miljø, sørge for korrekt registrering af kæledyrets oplysninger og i ekstreme tilfælde konsultere en dyrlæge for mulig medicinering.

For flere detaljer om nytårsråd til kæledyr, henviser Agria til deres hjemmeside.

Brandvæsener forbereder sig på årets travleste døgn nytårsaften

0

Når klokken slår midnat den 31. december, er det ikke kun nytårsraketterne, der fylder luften. Nytårsdøgnet er årets travleste for de kommunale brandvæsener, som i gennemsnit rykker ud til 451 ildebrande, hvilket er over fire gange flere end på en almindelig dag.

Det oplyser Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

Ifølge sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, er der dog meget, man selv kan gøre for at undgå, at nytåret bliver præget af brande. Han opfordrer danskerne til at tage enkle forholdsregler:

– Man kan gøre brandvæsenet og husejerne en kæmpe tjeneste ved at gøre det svært for ilden at få fat. Det kan både gøres ved at sikre, at containere og skraldespande tømmes og gemmes væk, og ved at undgå at placere brændbart materiale tæt på bygninger, udtaler han.

Ryd op før midnat

Forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen, Mads Dalgaard, fremhæver, at nytårsfyrværkeri ofte lander uforudsigeligt.

– Vi ved ikke altid, hvor fyrværkeriet ender. Så inden nytårsdøgnet starter, er det en god idé at rydde op omkring boligen, på altanen og i åbne carporte, så man ikke har let antændeligt materiale liggende, som en vildfaren raket kan sætte ild til, siger han.

Fem gode råd til et brandsikkert nytår

For at reducere risikoen for brande har Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen udarbejdet fem enkle råd:

  • Luk og lås døre til garage og skur.
  • Placér affaldscontainere i god afstand fra bygninger, luk låget og lås dem, hvis muligt.
  • Fjern brændbart materiale fra carport, altan, kælderskakt og lignende.
  • Brug kun godkendt fyrværkeri og overhold sikkerhedsafstandene.
  • Anvend fyrværkeriet korrekt og på sikre steder.

Derudover opfordrer myndighederne til at følge Sikkerhedsstyrelsens fem fyrværkeriråd, der blandt andet indebærer brug af beskyttelsesbriller og korrekt afstand til fyrværkeri.

Fokus på sikker transport og opbevaring

For dem, der håndterer fyrværkeri, gælder der særlige regler for både transport og opbevaring. Information om reglerne kan findes på Beredskabsstyrelsens og Sikkerhedsstyrelsens hjemmesider.