Nytårsaften 2024 bliver ikke kun præget af fyrværkeriets glimt på himlen, men også af blæsende og vådt vejr, der kan give udfordringer for årets sidste festligheder. Mens dagen starter med varieret vejr på tværs af landet, vil aftenen byde på regn og kraftige vindstød.
Dagen begynder for de fleste med skyer og småregn. I Nordjylland ser morgenen mere tør ud, men regnvejr vil i løbet af formiddagen brede sig mod nord. Her kan temperaturen være lav nok til, at nedbøren går over i slud eller måske tøsne i de nordligste egne. I resten af landet vil regnen trække væk i takt med formiddagens udvikling, og tørvejr får overtaget. Samtidigt tiltager vinden fra sydvest, og der er udsigt til frisk vind til kuling, enkelte steder med vindstød af stormstyrke.
Når aftenen nærmer sig, må nytårsraketterne forberedes på en udfordrende vejrsituation. Et nyt regnvejr vil hurtigt bevæge sig ind over landet fra vest, og det hele vil ske i selskab med kraftig blæst. Vinden holder sig på frisk til hård kuling, og enkelte steder kan der være vindstød af stormende kuling. Sammen med regnen betyder det, at det nok bliver en våd og blæsende nytårsaften.
Når året skifter, står landet over for en koldere vejrtype. Onsdag aften og natten til torsdag kommer et lavtryk ind fra vest, og med det følger udbredt nedbør, som mange steder kan falde som regn, men også som slud eller sne. Dette markerer overgangen til et mere vinterligt vejrbillede i starten af det nye år. Dagtemperaturerne forventes at ligge tæt på frysepunktet, og nattefrosten kan blive udbredt. Samtidig kan der være risiko for vinterlig nedbør flere steder.
For dem, der skal fejre nytåret udendørs, kan det være en god idé at forberede sig på både regn og kraftig vind – og måske holde et øje på vejrudsigten, hvis man er i de nordlige egne, hvor slud og sne kan gøre sig gældende. Samtidig kan nytårsdagens vinterlige udsigter måske give et glimt af sne i begyndelsen af 2025.
Danske Spil opfordrer danskerne til at tjekke deres Lotto-kuponer, efter at otte julemillionærer endnu ikke har meldt sig. 1. juledag uddelte selskabet 25 ekstra milliongevinster i Det Store Jule Lotto, men nogle af de heldige vindere ser ud til stadig at være uvidende om deres nye status som millionærer.
Én af de uafhentede gevinster er knyttet til en kupon købt i Kolding Kommune.
Adm. direktør i Danske Lotteri Spil, Malene Mølgaard, opfordrer til, at kuponer fra den særlige juletrækning den 25. december bliver fundet frem:
– Indtil videre siger vi tillykke og glæder os på vegne af de heldige danskere, der allerede har opdaget, at de er blevet julemillionærer. Men vi vil meget gerne have de sidste med på millionær-vognen også, så derfor: Husk nu at tjekke din kupon, hvis du spillede med i Det Store Jule Lotto, lyder det fra direktøren i en pressemeddelelse, som tilføjer:
– Når man uddeler så mange milliongevinster på én gang, som vi gør 1. juledag, så er det helt naturligt, at der er nogen, der lige skal bruge et par dage på at opdage, at de har vundet.
Andre manglende millionærer
Ud over vinderen fra Kolding mangler Danske Spil at høre fra syv andre julemillionærer. Tre vindende kuponer blev købt hos Meny Als i Hadsund, Spar Hoptrup i Haderslev og Føtex Kokkedal, mens de resterende vindere har spillet med fra Aarhus, København S, Amager og Frederiksberg.
Det Store Jule Lotto blev afholdt for fjerde gang i år og uddelte 25 ekstra milliongevinster som en del af trækningen den 25. december. Alle spillede rækker deltager desuden i trækningen om Super Millionærchancen, som finder sted den 28. december.
En juletradition for mange
Det Store Jule Lotto blev afholdt for fjerde gang i år. Trækningen foregår hvert år den 25. december og fungerer som en ekstra udgave af de normale Lotto-trækninger, men med den særlige forskel, at der trækkes 25 ekstra millionærer. Alle spillede rækker er også med i trækningen om Super Millionærchancen den 28. december.
I de to første år blev der uddelt 12 milliongevinster pr. år, men antallet blev sidste år fordoblet til 25 – en tradition, som fortsatte i år. Danske Spil oplever generelt en vis forsinkelse, før alle vindere melder sig, da juletiden ofte er travl for mange.
2024 blev et historisk år for dansk idræt. Aldrig før har danske atleter hentet så mange medaljer på et enkelt kalenderår. Hele 165 medaljer blev det til ved OL, PL, VM og EM, hvilket markerer en ny rekord for dansk idræt.
Med 60 guldmedaljer, 45 sølv og 60 bronze trådte danske atleter gang på gang op på medaljeskamlen og repræsenterede Danmark på flotteste vis. Det er det højeste antal medaljer, der er blevet registreret i de 50 år, hvor Danmarks Idrætsforbund (DIF) har fulgt den danske medaljehøst.
“Stærkt gået af de danske atleter”
Danmarks Idrætsforbunds direktør og olympiske generalsekretær, Morten Mølholm Hansen, hylder de danske atleters præstationer:
– Det er stærkt gået af de danske atleter. De har i 2024 på flotteste vis repræsenteret Danmark i en lang række sportsgrene og discipliner og hjembragt et imponerende antal medaljer.
Når man vurderer medaljehøsten, plejer man at sammenligne med resultaterne fire år tilbage – én olympiade – for at finde et retvisende billede. Men 2020, hvor de fleste sportskonkurrencer blev aflyst på grund af corona, kan ikke bruges som målestok.
I stedet må man tilbage til 2016, hvor Danmark vandt 151 medaljer. Dengang hentede de danske atleter 15 medaljer alene ved sommer-OL i Rio. Til sammenligning var høsten ved sommer-OL i Paris i år mere beskeden med ni medaljer.
Mangfoldighed og hårdere konkurrence
På trods af færre olympiske medaljer glæder Morten Mølholm Hansen sig over bredden i den danske medaljehøst:
– Jeg er glad for, at vi kan vinde medaljer i så mange forskellige discipliner. Det viser en stor diversitet i dansk idræt. Men vi oplever også, at konkurrencen fra andre lande i de olympiske idrætsgrene er blevet hårdere, og her skal der mange midler til for at kunne begå sig.
2024 vil gå over i historien som et år, hvor danske atleter for alvor satte deres præg på den internationale sportsscene og bekræftede, at Danmark kan være med på højeste niveau i en lang række discipliner.
Team Esbjerg fortsætter deres dominans i dansk kvindehåndbolds pokalturnering. Søndag eftermiddag sikrede vestjyderne sig deres fjerde pokaltitel i træk, da de i en suveræn finale besejrede Odense Håndbold med 31-25. Ved pausen førte Esbjerg allerede med 16-10 og havde kampen fuldstændig under kontrol.
I en fyldt JYSK Arena i Silkeborg fulgte Odense ellers godt med i kampens indledning, men midtvejs i første halvleg satte Esbjerg tempoet op. Fra det øjeblik var der aldrig tvivl om udfaldet. Team Esbjerg trak fra og nåede på et tidspunkt en føring på hele 10 mål, før fynboerne fik reduceret marginalt mod slutningen.
Norske Henny Reistad spillede en afgørende rolle i finalen. Med 10 mål og en præstation præget af overblik og skarphed blev hun fortjent kåret til kampens bedste spiller.
Tredjepladsen til Sønderjyske
I kampen om tredjepladsen var Sønderjyske klart stærkere end Silkeborg-Voel KFUM. Sønderjyderne leverede en overbevisende indsats og vandt opgøret med 32-23.
Med endnu en pokaltitel skriver Team Esbjerg sig ind i historien som et af de mest dominerende hold i Santander Cups historie – og med en præstation som søndagens ser deres stime ikke ud til at slutte foreløbigt.
I mødelokalet hos Fredericia Musicalteater sidder Thomas Bay, teaterdirektør, og gør status over et år, der har været både hæsblæsende og skelsættende for teatret. Det store træbord i lokalet synes næsten symbolsk for den struktur og stabilitet, som 2024 har bragt med sig for musicalteatret – et år, der blandt andet bød på §5-status og en fast plads på finansloven. Over en kop kaffe ser Bay tilbage på de mange begivenheder, samarbejder og udfordringer, der har præget året.
– Jamen altså, det har jo været et enormt hæsblæsende år, indleder Thomas Bay og lægger straks vægt på det brede spektrum af aktiviteter, der har fyldt kalenderen. – Nogle af de ting, man ikke kan se ude i byen, handler ikke om, at vi sidder og slaver. Men hvis vi tager det fra starten, så begyndte vi med Den Fortryllende Kuffert, som var en børnemusical, vi selv lavede i samarbejde med Koda og nye komponister.
Børnemusicalen blev skabt som en del af teatrets vækstlagsindsats og havde særligt fokus på børn og unge. -Det var ligesom hele vækstlaget og noget for børn og unge. – Vi udgav også, og der bliver streamet ret fint på Spotify, tilføjer han med et smil.
Efter børneforestillingen fulgte Avenue Q, en mellemstor produktion, der også blev godt modtaget. – Det var en af de mellemstore opsætninger i store sale med de her dejlige dukker. Det var en fantastisk forestilling, siger han og sender en anerkendelse til holdet bag.
Parallelt med opførelserne har der været stort fokus på udvikling og forberedelser til fremtidige produktioner. – Udover det gik den første halvdel af året med forberedelser til Wicked. Vi havde mange workshops, både for børn og unge, men også mindre forestillinger, som ikke var åbne workshops, men laboratoriearbejde, vi lavede, forklarer han. – Vi har også haft en Musical Reading Workshop på Copenhagen Stage sammen med Østre Gasværk. Det var første gang, vi var repræsenteret på Copenhagen Stage. Det største bifald gik til Efterlysning, som kommer i vores næste sæson.
Bay nævner også samarbejdet med Fredericia Musicalakademi, der blev fremhævet under årets showcase. – Det var enormt flot i år, fortæller han.
Sommeren markerede overgangen til årets mest omfattende produktion, Wicked. – Vi fik bygget den største forestilling til dato i dette teater. Vi fik malet både Fredericia og Tivoli grøn med forestillingen, siger han og beskriver, hvordan arbejdet bag forestillingen satte både kreative og logistiske kræfter på prøve.
– Samtidig med prøverne holdt vi musicalernes folkemøde sammen med kommunen og byens borgere, fortsætter han. – Det blev en platform for at diskutere musicalgenrens rolle og fremtid, ikke kun i Fredericia, men i hele Danmark.
Selvom året har budt på mange synlige succeser, er der også meget, der foregår bag kulisserne. – Der er både ting, vi ikke kan løfte sløret for, og så er der noget af det, vi kalder det nyskabende økosystem, hvor vi løfter nye talenter og hjælper andre titler på vej. Det er noget arbejde, vi ikke deler så meget ud om, siger Bay og understreger, at teatret også prioriterer en stærk indsats for børn og unge. – Jeg tror, noget af det, jeg har været mest stolt af i år, er, at vi har haft et øget fokus på børne- og ungeindsatsen. Det har virkelig båret frugt.
Han nævner blandt andet, hvordan 1.000 skolebørn så Wicked, og hvordan samarbejdet med Lego skabte en ekstra oplevelse for børnene. – De fik en lille sjov gave, når de var her,” siger han. Workshops og skoleprojekter har også været en del af indsatsen. – Eleverne var herinde og fik danseworkshops af vores dansere fra Wicked. De fik også rundvisning på teatret og deltog i dramaworkshops.
Det er en del af en bredere strategi for at gøre teatret til en integreret del af folkelivet. – Vi skal åbne teatret op, så folk kan få ejerskab og se, at vi er her for dem. Vi er jo ikke noget, hvis folk ikke bruger det, siger han med overbevisning.
2024 har også været året, hvor Fredericia Musicalteater opnåede §5-status og dermed fik en fast plads på finansloven. – Det er en kæmpe nyhed. Det giver os en stabilitet, som vi aldrig har haft før, forklarer Bay. Denne stabilitet er vigtig, især når huset selv står over for store udfordringer. – Den gamle dame, altså huset her, fik knækket hoften, så at sige. Vi er i gang med at undersøge, hvad det kræver. Det kan hurtigt blive millioner i budgettet.
Produktionen af Wicked markerede også begyndelsen på et nyt samarbejde mellem Bay og instruktør Thomas Haar. – Det er altid svært, når man arbejder med en ny samarbejdspartner, man ikke har prøvet før. Men det har været en overordentlig positiv proces. Vi løb hele tiden i samme retning og fik skabt et super stærkt kunstnerisk produkt – måske det stærkeste i lang tid i dansk musical, siger Bay med stolthed.
Fremtiden byder på nye udfordringer, ikke mindst med teatrets kommende egenproduktion, What is Love. – Den nye forestilling handler om at bygge en musical fra bunden – skrive manuskriptet og integrere sangene. Det er en mere kompleks proces, men vi står på skuldrene af Wicked-samarbejdet og går nu videre til næste niveau, forklarer han.
2024 har også været et personligt vendepunkt for Thomas Bay, der i august flyttede til Fredericia. – Det er fantastisk at kunne cykle på arbejde. Før stod jeg op klokken fem og kom hjem klokken syv-otte om aftenen. Det var hårdt, siger han ærligt. Flytningen har givet ham mere tid med familien og en tættere tilknytning til byen. – Teatret kan kun få succes, hvis vi har et fællesskab. Det føles rigtig godt at være en del af byen, siger han og beskriver, hvordan han nyder naturen og roen i Fredericia.
Når Thomas Bay ser tilbage på året, er det med en blanding af stolthed og ydmyghed. – Vi har opnået meget, men der er stadig meget mere at gøre. Vi skal fortsætte med at styrke vores børne- og ungeindsats, løfte nye talenter og skabe store oplevelser for publikum, siger han.
Med 2024 næsten bag sig og en spændende fremtid forude inviterer Thomas Bay publikum til at følge med i Fredericia Musicalteaters rejse – en rejse, der i lige så høj grad handler om mennesker som om musicals.
Karsten Byrgesen ser tilbage på 2024 som et år fyldt med politiske udfordringer og betydningsfulde beslutninger for Fredericia og omegn. I en samtale med Fredericia AVISEN reflekterer han over årets begivenheder, de politiske kampe og den retning, han ønsker for fremtiden – en retning, hvor borgerne er i centrum, og deres stemmer bliver hørt.
Som politisk løsgænger har Byrgesen navigeret uden partipolitiske bindinger. – Jeg forholder mig til det, der giver mening, og det, der er sund fornuft. Det er sådan, jeg arbejder politisk, forklarer han. Hans baggrund som officer har givet ham en solid værktøjspakke, som han bruger til at arbejde tæt på borgerne og sikre deres interesser i både Fredericia Byråd og Region Syddanmark.
Året begyndte med betydelige forandringer i det politiske landskab, herunder et borgmesterskifte i Fredericia og intense budgetforhandlinger, der resulterede i et forlig uden om Socialdemokratiet. Byrgesen ser tilbage på processen med blandede følelser. – Det var nødvendigt at gå uden om Socialdemokratiet. De opførte sig arrogant og var ikke villige til at indgå i en bred dialog. Vi fik dog lavet et stærkt budget, hvor vi tog hånd om de svageste i Fredericia, siger han.
Budgettet sikrede blandt andet bevarelsen af børnehaven i Herslev, som stod til lukning. For Byrgesen var det en mærkesag, da han mener, at børnehaven er afgørende for lokalsamfundets sammenhængskraft. – Hvis man lukker børnehaven, lukker man nærværet. Det er der, unge forældre mødes, og børn knytter bånd. Det var vigtigt for mig, at Herslevs børnehave blev bevaret, understreger han.
Et andet område, der fyldte i budgetforhandlingerne, var en grøn dagsorden. Byrgesen fremhæver særligt en ny satsning på begrønning, hvor børn og forældre får mulighed for at plante træer sammen. – Det er en oplevelse, der skaber minder og forståelse for naturens betydning. Det er vigtigt, at vi lærer kommende generationer at værne om miljøet, siger han.
Plejehjemmene i Fredericia har også haft Byrgesens opmærksomhed. Der er afsat midler til at bringe mere liv og glæde ind i beboernes hverdag gennem musisk underholdning. – Musik har en særlig evne til at nå mennesker, selv dem med demens. Det kan skabe glæde og nærvær, og det er noget, vi skal prioritere, siger han.
En af de ting, der frustrerer Byrgesen mest, er den måde, borgerinddragelse håndteres på i kommunen. Han beskriver mange af de høringer, der finder sted, som “fuphøringer,” hvor borgernes input ikke reelt bliver taget alvorligt. – Vi skal lytte til borgerne før beslutningerne bliver truffet, ikke bagefter. Vi skal være meget bedre til at inddrage dem tidligt i processen, siger han.
Som medlem af Region Syddanmark har Byrgesen også haft øjnene rettet mod større regionale spørgsmål. Et af de mest kontroversielle emner har været planerne om en tredje parallelforbindelse over Lillebælt. Byrgesen er skeptisk over for projektet og mener, at det vil bringe mere støj og forurening til Fredericia. – Vi har allerede nok udfordringer med røg, støj og møg i kommunen. Vi skal tænke os godt om, før vi går videre med den slags projekter, siger han.
Miljøproblemer har været et andet centralt tema i Byrgesens arbejde, både regionalt og lokalt. Han fremhæver forurening i nordøstbyen som et alvorligt problem, der kræver handling. – Borgerne derude er fanget i en svær situation. De kan ikke sælge deres huse på grund af forureningen. Kommunen har et ansvar her, og vi skal gøre mere for at hjælpe dem, siger han.
Når Byrgesen ser frem mod 2025, er hans fokus klart: borgerne skal sættes i centrum, og deres stemmer skal have reel vægt i beslutningsprocesserne. Han peger også på den kommende valgkamp som en mulighed for at sætte vigtige dagsordener. – Vi skal sikre, at Fredericia udvikler sig på en måde, der gavner alle borgere. Det kræver, at vi åbner os som kommune og arbejder tættere sammen med dem, vi er sat i verden for at hjælpe, siger han.
Han afslutter samtalen med et oprigtigt ønske om en glædelig jul og et godt nytår til alle fredericianere. – Vi har et fantastisk samfund, og det skal vi værne om – sammen, slutter han.
Se med og lyt til Tv-interviewet med Karsten Byrgesen nedenfor.
Tv-interview med Karsten Byrgesen d. 16. december 2024
Hvis vasketøjet har hobet sig op efter julens travlhed, er der gode nyheder til elregningen. Samtidig går Danmark ind i en blæsende periode, der markerer afslutningen på de milde og grå juledage.
Søndag bliver en oplagt dag til at sætte vaskemaskinen i gang. Ifølge Andel Energi og den nordiske elbørs, Nord Pool, vil elprisen i Vestdanmark falde helt ned til 0,27 kr./kWh klokken 23.00, mens den i dagtimerne vil ligge omkring 0,40 kr./kWh. Priserne er dog uden afgifter og transportomkostninger.
Den lave pris skyldes det blæsende vejr, som fra søndag begynder at tage fat over Danmark. Den øgede vindproduktion sætter strømpriserne under pres, hvilket kommer forbrugerne til gavn.
Danmarks milde og grå juledage nærmer sig en afslutning. Et højtryk syd for landet har i flere dage sendt fugtig og lun luft op over Danmark fra sydvest, men den kommende uge markerer et markant skifte i vejret. Nytåret byder på kraftig blæst og muligvis årets første sne.
Nytårsaftensdag bliver præget af et lavtryk, der bevæger sig ind over det vestlige Norge. Lavtrykket vil sende regn og kraftige vinde ind over Danmark. Vi kan forvente frisk vind til kuling, og især vindstødene kan blive kraftige. Nordjylland skiller sig dog ud: Her kan regnen lokalt gå over i slud eller tøsne, hvilket giver en første smagsprøve på vintervejret, som venter i starten af januar.
Mens nytårsdag ser ud til at blive mere rolig med aftagende vind og mulighed for lokale solstrejf, er denne pause i det blæsende vejr kortvarig. Allerede onsdag aften nærmer et nyt lavtryk sig Danmark fra Nordatlanten. Frontzonen fra lavtrykket kan bringe både sne og blæst, særligt hvis det bevæger sig ind over den sydlige del af landet, som nogle prognoser peger på.
Hvis lavtrykket følger den nuværende bane, kan vi få sne natten til torsdag og torsdag morgen. Prognoserne er dog fortsat usikre, og lavtrykkets bane vil blive afgørende for, om sneen rammer bredt eller kun enkelte dele af landet.
Usikkerhed præger udsigten
De kommende dage vil meteorologerne følge udviklingen nøje. Lavtrykket, der kan give sne i starten af det nye år, er stadig på lang afstand, og små ændringer i dets bane kan ændre vejrudsigten markant. Det eneste, vi med sikkerhed kan forvente, er, at det nye år starter med en vejrmæssig kontrast til julens milde gråvejr.
En ny analyse fra Dansk Erhverv, baseret på data fra Danmarks Statistik, viser en markant stigning i sygefraværet blandt danske ansatte siden 2019. Ifølge Dansk Erhverv er stigningen er mærkbar både i den offentlige og private sektor og har konsekvenser for arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien. Sygefraværet, som tidligere lå stabilt, har efter coronapandemien ikke fundet tilbage til tidligere niveauer.
Generel stigning på tværs af sektorer
Ifølge analysen havde offentligt ansatte i gennemsnit 14,1 sygedage pr. fuldtidsansat i 2023, hvilket er en stigning på 2,4 dage siden 2019. Privatansatte oplevede i samme periode en stigning på 1,3 dage, med et gennemsnit på 8,2 sygedage i 2023. Dansk Erhverv peger på, at den samlede stigning i sygefraværet svarer til 80.800 fuldtidspersoner.
Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, beskriver udviklingen som en udfordring:
– Tallene viser, at sygefraværet på den anden side af coronapandemien er markant højere end før pandemiens start. Det er tankevækkende. I en tid med så udtalt mangel på arbejdskraft er det ikke gode nyheder, siger han i en pressemeddelse.
Potentiale i at reducere sygefraværet
Ifølge Dansk Erhverv er der et betydeligt potentiale i at nedbringe sygefraværet til niveauet fra 2019. Organisationen vurderer, at det ville frigøre ressourcer svarende til 13.400 fuldtidspersoner – fordelt på 6.600 i den offentlige sektor og 6.800 i den private.
– Det er et enormt potentiale. Hvis sygefraværet i det offentlige bringes tilbage på niveau med 2019, vil det svare til, at antallet af offentligt ansatte øges med 6.600. Flere hænder til at udføre arbejdet vil kunne forbedre kvaliteten af den offentlige service. Et lavere sygefravær vil gavne både vores fælles velfærd og virksomhedernes vækstmuligheder, udtaler Brian Mikkelsen.
Dansk Erhverv fremhæver desuden, at både offentlige og private arbejdspladser kan reducere sygefraværet gennem ledelsesmæssige tiltag og målrettede forebyggende indsatser.
– Mit bedste bud er, at det handler det om at sætte sig nogle mål, have nogle forebyggende indsatser og om at have en tydelig ledelse, siger Brian Mikkelsen.
Lokale perspektiver i Trekantområdet
I Trekantområdet følger kommunerne Middelfart, Fredericia og Kolding den nationale tendens med stigende sygefravær. Ifølge analysen har Middelfart i gennemsnit 17,4 sygedage pr. fuldtidsansat, Fredericia 16,8 dage og Kolding 16,5 dage. Dermed ligger både Middelfart og Fredericia over landsgennemsnittet på 16,2 dage, mens Kolding ligger tættere på.
– Uanset hvor man som kommune ligger på skalaen, har man alle gode grunde til at arbejde for at sikre færre sygedage blandt de ansatte. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at man rundt omkring i kommunerne gør meget for at nedbringe sygefraværet. Og det er mit håb og min opfordring, at man med disse nye tal i hånden i den enkelte kommune tjekker op på sine indsatser og ser, om man måske kunne gøre endnu mere, end man allerede gør. For der er jo konkrete gevinster for involverede at hente, hvis man kan nedbringe sygefraværet lokalt, siger underdirektør i Dansk Erhverv, Sofie Findling Andersen.
En bred udfordring
Ifølge Dansk Erhverv er sygefraværet steget på tværs af aldersgrupper og køn, hvilket peger på, at der ikke er én enkelt årsag til udviklingen. Organisationen fremhæver, at offentlige arbejdspladser generelt har højere sygefravær end private, hvilket delvist kan forklares med forskelle i jobfunktioner, såsom omsorgsarbejde, der typisk er mere belastende. Analysen påpeger desuden, at forskellen mellem sektorerne også ses, når der sammenlignes på tværs af lignende jobtyper.
Der venter en håndboldfest i Kolding, når Danmark og Frankrig tørner sammen i EHF EURO Cup den 15. marts. To af verdens mest succesfulde håndboldnationer efter årtusindskiftet mødes i Sydbank Arena klokken 16.00 – og det bliver den første landskamp på dansk grund efter VM.
Den længe ventede kamp er en del af EHF EURO Cup, hvor de fire forhåndskvalificerede EM-hold, Danmark, Frankrig, Norge og Sverige, dyster mod hinanden frem mod EM 2026. For Nikolaj Jacobsens danske mandskab blev turneringen skudt perfekt i gang i november med sejre over både Norge og Sverige. I marts venter så Frankrig – først på udebane i Lyon den 12. marts, inden det går løs i Kolding tre dage senere.
– Vi glæder os over at kunne præsentere så stærke modstandere for det danske håndboldpublikum, som EHF EURO Cup byder på. Gentagelsen af EM-finalen fra januar 2024 bliver noget helt særligt, og jeg er sikker på, at der bliver rift om billetterne i en traditionsrig håndboldby som Kolding, siger Dansk Håndbolds administrerende direktør, Heino Knudsen.
Håndboldfællesskabet i centrum
For Kolding Kommune er landskampen mere end bare en kamp. Den bliver også en anledning til at invitere flere borgere ind i fællesskabet omkring håndbold og foreningslivet.
– Vi arbejder på at skabe forskellige sideevents, hvor vi kan inkludere udsatte og handicappede borgere, der måske ellers kan have svært ved at finde vej til fællesskaber. Det skal give dem en stor oplevelse og samtidig vise, hvordan sport og fritidsaktiviteter skaber fællesskab, sundhed og glæde, fortæller Morten Hoff, chef for Fritid og Idræt i Kolding Kommune.
Kolding har tidligere haft stor glæde af at være vært for de danske håndboldherrer. Senest i 2020, da holdet mødte Norge i to opvarmningskampe til VM i Egypten – et VM, der som bekendt endte med dansk triumf.
– Vi glæder os til igen at være værter for en kamp mellem to af verdens bedste hold. Fællesskaberne, der opstår omkring sport, har en enorm betydning, både når vi samles for at se verdensstjerner i aktion, og når vores foreninger og frivillige arbejder året rundt for at skabe glæde og aktivitet for kommunens borgere, siger Birgitte Kragh, formand for Sundhed og Fritid i Kolding Kommune.
Billetterne til opgøret forventes at blive revet væk – og der er ingen tvivl om, at Kolding er klar til at byde både spillere og fans velkommen til en stor håndboldaften.
